Personligt har jeg ikke noget imod, at dem har sørget for eller sikrer, at der overhovedet er en arbejdsplads, tjener mere end andre.
Det har jeg heller ikke. Til et punkt.
Så længe medarbejderne har ordentlige forhold og en løn, man kan leve af OG som svarer til både kompleksitet og hvor meget ansvar rollen indebærer, så er jeg helt afslappet overfor, at der er forskel på indtægterne.
Problemet i Danmark er jo nu, at forskellen på de rigeste og resten (jeg kan ikke tage det helt alvorligt at kalde dem fattige, vi har ikke sådan rigtig fattigdom i Danmark, vi har en relativ udgave af fattigdom, som er rigeligt slem, men ikke har et ord) er støt stigende og har været det længe.
Vi er nu et sted, hvor den primære indtægtskilde ikke længere er lønarbejde, men indtægter på aktieafkast for en stadig voksende del af danskerne. Det er altså problematisk på flere niveauer: Det risikerer at udhule vores arbejdsstyrke. Det vil helt sikkert skade sammenhængskraften i Danmark.
Dertil kommer at lønnen til topledere er steget markant mere procentuelt, end nogen anden gruppe i Danmark. Ingen har oplevet så store lønstigninger siden finanskrisen.
Apropos finanskrisen, så har jeg haft en skygge på bankerne lige siden 2010-ish: Danske Bank og Nordea kom ud med overskud i milliardklassen i løbet af i finanskrisen, alt i mens de lagde stadig flere gebyrer på de almindelige forbrugere. Altså i en periode hvor der var rekordmange arbejdsløse og ALLE havde svært ved, at få det til at hænge sammen, tjente de to (og flere andre banker) simpelthen så styrtende med penge, uden at de af den grund følte sig kaldet til lige at gøre livet lettere for deres kunder. Tværtimod øgede de presset på de svageste af kunderne, til gavn for... du gættede det: aktionærerne!
Det sådan noget som ovenstående, kombineret med Vestas' direktør, der tjener 32 millioner om året i en virksomhed, som skylder stort hele sin medgang til statstilskud, altså skattekroner fra fælleskassen, der skaber sig som en forkælet, overpriviligeret snothvalp, og truer med at forlade landet, hvis vi øger beskatningen af ham med 0.5%... EN HALV FUCKING PROCENT.
Det er sgu lige til at blive kommunist af...men det bliver jeg nok alligevel aldrig. Jeg kan ikke med nogen form for -isme. Jeg er hvad man kunne kalde antiismeist (ikke at forveksle med antisemit: anti-isme-ist).
)
. Bare en enkelt gang eller højest to. Fantastisk præcis hukommelse 
. Undskyld. Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt tabloid.
