Jeg ser det ikke så meget som et enten / eller spørgsmål. De fleste virksomheder, som driver en sund forretning, er vokset stabilt fordi de laver nogle (helst realistiske) målsætninger, som igen kræver en investering. De penge, som man skal investere kan man enten tage af sin egenkapital, få tilført som ekstra kapital eller låne i banken.
I professionel fodbolds fødsel herhjemme, har vi set mange eksempler på, at klubber har troet, at man "bare" kunne investere ekstraordinært i spillertruppen og så kom belønningen et år eller to efter. Et af de værste eksempler var da Per Frimand brændte 70 mil. af de nye aktionærers penge af i AB på ingen tid, uden det førte til noget. Hvis ikke man vidste det allerede, så viste det sig, at en virksomhed / fodboldklub ikke er stærkere end svageste led. Hvis de dyrt indkøbte spillere fik en forkert træner, så kunne det være lige meget hvor de var værd på transfermarkt. Hvem husker ikke, da Christian Andersen fejlagtigt blev ansat i FCK?
Brøndby ser ud til at have investeret for meget i forhold til klubbens indtjeningsmuligheder p.t. Det giver en masse uro, som siver fra toppen ned på mellemledere og også i et eller andet omfang rammer truppen. Er der nogen, som har et bud på, hvor meget ekstra Brøndby skulle have investeret i truppen for at kunne forhindre en forholdsvis urutineret Jacob Andersen lave et gennembrud på højre side og servere en aldrende Paddy et oplæg, som han 9 ud af 10 gange ville score på? Forstår du min pointe?
Ledelsen i AGF gør nogle ting rigtigt i dag, som tidligere ledelser ikke gjorde. Det ser vi også hos mange andre klubber. Klubber lærer af hinanden. Hver klub har sine muligheder og begrænsninger i forhold til hjembyens størrelse og opland. Her har AGF underpræsteret i mange år og FCN og Silkeborg overpræsterer år efter år. AGF har lagt en strategi, som passer på byens størrelse og opland, og vi må formode, at man holder snuden i sporet. Ellers gik det jo ikke så godt, som det gør for tiden. Er i år det rigtige tidspunkt at smide 150 mil. ekstra efter en angriber, som Orri Oskarsson og hænge sin hat på, at det nok skal bringe mesterskabet til byen næste år? Ikke for at lægge dig det eksempel i munden, men hvad nu hvis han blev skadet ligesom Mikkel Duelund og Kevin Yacob?
Jeg forstår faktisk godt, at klubben agerer, som den gør. Man kalkulerer nu med et underskud, hvilket man i mange år har vidst ville komme. Alligevel ser truppen bedre ud end den har gjort i mange år. Selvom FCM/K har oprustet drabeligt, så har vi stadigvæk nye unge spillere med stort potentiale og Henrik Dalsgaard og Max Power, som med deres erfaring bidrager til at højne bundniveauet og aflaste og stabilisere hele truppen, når trætheden begynder at melde sig.