Skal FCM matche det, så skal de naturligvis udvide. Det kommer også snart til at ske, og rygterne går vist på en total kapacitet omkring de 20.000.
Det vil være en voldsom udvidelse i betragtning af, at de for et har færdiggjort en udvidelse til 12000, at de har et snit på hjemmebane på knap 9700 i denne sæson og på 10042 i hele sidste sæson. Skulle de udvide stadion til den størrelse forudser jeg i hvert fald rigtigt mange kampe, hvor de vil have under 50% i belægning.
I sidste sæson var FCM kun over 11.000 tilskuere mod FCK, Viborg, FCK, Brøndby og Randers i sæsonens allersidste kamp, som også var den eneste kamp over 12000. Billedet er det samme i denne sæson, hvor det foreløbigt kun er kampe mod Viborg og AGF, de har haft mere end 11.000 tilskuere til. Jeg læser det som, at de kun nærmer sig udsolgt, når der er ekstremt meget på spil (f.eks. guld mod Randers) eller når udeholdet trækker mange fans.
Denne tendens gælder naturligvis for alle klubber. Men jeg har svært ved at se dem spille ret mange kampe for 15-16000 tilskuere, medmindre de udvider udebaneafsnittet betragteligt.
Omvendt gætter jeg på, at vi vil ofte og relativt ubesværet vil komme over 20.000 tilskuere til hjemmekampe mod FCM, FCK og Brøndby, når vi kommer på det nye stadion. Alene baseret på den interesse, der var på det gamle stadion.
Så all in all. Jeg synes ikke, baseret på de nuværende tal, at man bær frygte tilskuerudviklingen hos FCM.
Men det jeg frygter allermest er, at FCM formår at gøre det samme som Brøndby gjorde i 80'erne og 90'erne. At de får så meget sportslig succes - især internationalt - at folk fra andre områder end vest fra Ikast begynder at holde med dem. Hvis man er barn bosat omkring Silkeborg, Vejle, Viborg, Esbjerg og endda Aalborg, så tror jeg, at en dansk CL-klub med base 50-100 km fra ens eget hjem, vil være stort set lige så interessant som ens lokale klub, der spiller 1. div eller konstant ligger i bunden af Superligaen.
Kan de gøre det, så kan jeg ikke se, hvorfor AHP ik sku være fristet af at bygge et helt nyt topmoderne stadion med plads til +30.000. Jeg læste på X for noget tid siden, at Steinlein til et eller andet fanarrangement åbenbart havde snakket om en drøm om et stadion til 40-45k.
Det frygter jeg overhovedet ikke. Da Brøndby gjorde det, var dansk fodbold et helt andet sted. Brøndbys europæiske niveau var markant højere end FCM realistisk kan nå (2 minutter fra en finaleplads i datidens UEFA cup var virkeligt vanvittigt), Brøndbys holds udgjorde stammen på EM-holdet og de andre etablerede store klubber var slet ikke kontinuerligt gode.
FCM skal dele begejstringen med FCK, Brøndby, AGF hvis vi fortsætter vires udvikling) og også Ob/Aab. Og i Silkeborg, Vejle, Esbjerg og Viborg er der ret stor modstand mod FCM - det vil der nok være, ligeså længe, de har hold omkring SL.
For at parafrasere, skal man helt sikkert tage Steinlein alvorligt, men ikke bogstaveligt i denne sag. Jeg tror, der skal løbe rigtigt meget vand under åen, før FCM får et stadion til 30.000+.
Men det er klart et udtryk for, at Steinlein fortsat har kæmpestoreambitioner. Heldigvis begynder vi at kunne matche dem en lille smule, ligesom FCK og Brøndby måske også er stoppet med at undervurdere Herning.