I sagens natur er en prøvetræning jo bare en risikofri måde at se en spiller an på.
Enig. En spiller som Mmaae skulle vi nok have haft til prøvetræning først.
Det kan man sige ja. Og fint med Bundu, Aron og de andre.
Men det plejer at være når klubben vil hente noget "ekstra" og mere langsigtet, at man kan gå til det som fan og tænke: "fint at der ledes efter projekter der på lang sigt kan kaste guld af sig".
Så hvis man forsøger at gardere PMs skadessituation med en prøvespiller, og skal igennem 4-5 prøvespillere inden sæsonen går igang, og endda uden garantier, og måske tilmed med et langstrakt perspektiv, så matcher det jo ikke vores "her og nu"-behov for at finde en gardering til PM er klar igen..!?
Omvendt, så kan der være tale om, at PM er klar 1/9, og man vurderer at det er et så lille hul der skal lukkes, at det ikke "kan forsvares at investere midler" i at hente en her-og-nu kompetent afløser/gardering.
Men jeg kan ikke sætte prøvespiller og behov her og nu i samme bås.
Vi kunne IKKE bruge den Bundu der kom til AGF fra dag 1 til at lukke nogen som helst huller i offensiven på permanent basis i 7-10 runder. Han var slet ikke klar da han kom til.
Men man kan selvfølgelig hente prøvespillere, som er mere klar fra dag 1. Men det er umuligt for os at vide, og tjekke, og især når vi ikke kan se dem i træningskampe.
Jeg husker en prøvespiller på backpladserne som var med mod FCN, hvor han var en raket fremad banen, og meget ustabil bagtil. Han så spændende ud som projekt ala Bundu, men ville jo tage noget tid for at spille klar til den type bold vi spiller i DK. Ligesom Bundu, som jo skulle skoles, få mere defensiv disciplin etc.
Og på den led kan backpladser, og tilmed kantspillere i David Nielsens system have flere krav til taktisk/defensiv "parathed" som en angriber måske ikke skal. Selvom PM jo er en meget indarbejdet del af vores opbygningsspil, så kan man jo nok godt spille med en spændende angriber, som ikke kan finde ud af at arbejde bagud i 6-7 kampe uden at korthuset falder.