Det er helt vildt som de spillere, der måtte træde i stedet for skadede stamspillere, bare har steppet helt vildt op. Sammenligner man med FCM, så er de jo faldet sammen uden Franculino og Billing. Vi har undværet Tingager og NP i nærmest halvdelen af sæsonen (Tingager vel længere) og PM er blevet indhentet af alderen. Og alligevel er vi fuldt fortjent blevet mestre.
Jakob Nielsen blev interviewet efter kampen i går og fortalte at de første der begyndte at tale om noget stort i den her sæson var de gamle AGF spillere fra 86 sæsonen, fordi de kunne se en hel masse ligheder imellem holdet fra dengang, og så i dag. Der er en stor kerne af spillere som har været i klubben længe og har fået opbygget en stærk kultur, der er mange spillere i deres karrieres efterår, der er motiveret for en sidste bedrift, der er en ny ung træner med ambitionen om fremadrettet fodbold, og så er der nogle store talenter. Det er alt sammen identisk med mesterholdet fra 86 og det pointerede flere af spillerne fra dengang overfor Jakob Nielsen.
Derudover synes der er være bevægelser imod et generationsskifte i truppen, Polle, Tingager og Paddy er ikke længere så afgørende for AGF succes, og selvom erstatningen for Tingager er ældre end Tingager selv, så er der på midten og i angrebet sket et skifte, som peger på hvordan f.eks. midtbanen i fremtiden kan komme til at se ud, og hvor målene skal komme fra efter Paddy.
I forhold til trupværdien og den der automatreaktion der er mange steder, hvor der sættes lighedstegn imellem trupværdi og trupkvalitet, så består en rigtigt stor del af FCMs trupværdi i potentiale og ikke i det øjeblikkelige niveau. Hvis man f.eks, ser på Ousman Diao i FC Midtjylland så har han en værdi på 8 mio € på Transfermarkt, imens Henrik Dalsgaard har en værdi på 100.000 €. Det handler ikke om at Diao er 80 gange så god som Dalsgaard, men om at Dalsgaards potentiale ikke er det samme som 21 årige Diaos. Jeg vil jo påstå at Henrik Dalsgaard har været en væsentligt bedre fodboldspiller end Ousman Diao i denne sæson, selvom der går 80 stk. Dalsgaardere til
en Diao økonomisk.
Så det handler også om strategien, for der er ikke meget perspektiv og videresalg i Dalsgaard, og derfor ikke meget
økonomisk værdi i at investere på den måde, men der kan til gengæld være langt mere
fodboldværdi i det valg. Sådan er det på rigtigt mange positioner, når man sammenligner AGF, med FCM i denne sæson.
Kevin Yakob 600.000 € - Pedro Bravo 2,5 mio €
Janni Serra 350.000 € - Gue-Sung Cho 3 mio €
Magnus Knudsen 2.5 mio € - Denil Castillo 5,5 mio €
Mange spillere i FC Midtjylland har et større potentiale, men et ringere her og nu niveau.