Jeg tror meget på at opgørene mellem AGF og FCK ender som den nye store kamp i dansk fodbold. Det er selvfølgelig med den forudsætning at vi også kæmper med helt i toppen, men der er et meget stort potentiale i kampen mellem den største klub i København og udenfor, mellem hovedstaden og provinsen. Den rolle har FCM for få fans til at kunne opfylde, som vi nok allerede kan konstatere.
Kampen vil ikke overgå FCK-BIF med mindre BIF forsvinder, da det er et lokalopgør, men så bliver det de tre indbyrdes opgør der er de største, lidt a la Portugal hvor Benfica og Sporting har deres store lokalopgør og Porto er den store rival derudover. Jeg synes faktisk også man allerede ser de her tendenser i opgørene mod FCK og altså inden vi sådan for alvor udfordrer dem i tabellen. I en længere periode var det store rivalopgør jo også AGF-BIF og den lever også stadig, men skal fornyes lidt med direkte kampe om toppplaceringer og titler for at den kan gå lige meget begge veje.
Jeg opfatter stadig Vejle-kampene som store klassikere selvom der ikke har været meget reel rivalisering i toppen i mange år, det er før jeg stort set kan huske det, så det kan holde ved i mange år og en af grundene til at opgørene mod fx AaB aldrig helt har nået det niveau de måske kunne have potentiale til er, at vi vel aldrig har været tophold samtidig da AaB's gode periode har været mens vi har haft en af vores værste (der kan også være en hvis sammenhæng.)