Eller også er du forkert på den? Muligheden for at vi begge er forkert på den eksisterer vel også? Det tror jeg sådan set mest på
Jeg er ikke enig i din slutning, at et dårligt pointsnit i den sidste sæson fuldstændigt invaliderer alt det flotte han lavede inden da, og at han derfor var en katastrofe.
Hvem der så har ret er en anden sag.
Her er i det mindste noget reelt at svare på.
Jeg tror også det handler om hvordan man vurderer.
AGF rykkede ned i 2006, 2010 og 2014. Det var en svær cyklus at bryde ud af. Men det var også sådan, at man rykkede op med én træner, og ned med en anden.
Ove P rykkede ned og op igen med holdet i en 'kontrolleret aktion', hvor man trimmede holdet.
Erik Rasmussen overtog og rykkede ned i 2010, med historisk højt pointsnit og et Randers-hold der var on fire det forår (og rykkede ned året efter)
Peter Sørensen rykkede op med AGF og stabiliserende holdet, med bl.a. en 5. Plads og en sviptur ud i Europa. Holdet kollapsede under ham og hans 'elskelige væsen' sikrede os en periode med Fredberg, der rykkede ned.
Wieghorst tog over, sikrede oprykningen og en stabilisering i ligaen.
Glenn Riddersholm tog over og sikrede AGF stabilitet, inkl. en pokalfinale og en playoff-finale.
Da David tog over var det et midterhold.
Under turen fra Wieghorst og videre, har Jacob Nielsen været chefen, og forholdene omkring holdet er forbedret år efter år, så 'i morgen' har altid været bedre end 'i dag'.
Vi er enige om mange af de gode ting David introducerede. Der var et udtryk, man helt klart ønsker at fastholde. Men der var også bedre forudsætninger end for tidligere trænere, og Uwe er bedre stillet end sine forgængere.
Når jeg forvirrer en stakkels bruger ved at fremhæve de gode dele af Davids trænertid i samme indlæg som jeg stærkt kritiserer den værste tid, kritiserer ledelsen og bakker David op som en fed person, så hænger det sammen. Men der er flere nuancer en 'David er dum', hhv. 'David er gud'. Men løsningen er ikke at skamklippe.
David kom ind i medvind (økonomi osv), og den har holdt lige siden. Han løftede holdet til over forudsætningerne med bronce. Og han tog holdet langt, langt under forudsætningerne og var ubehagelig tæt på at få AGF tilbage på trendline - man missede nedrykning i 2018, men kunne have nået tilbage i 2022.
Når jeg siger David var en katastrofe, er det fordi - med en lidt presset metafor - en soldat der sover på vagten udsætter sine for umådelig stor risiko. Og så er det ligemeget om vedkommende ellers er højt dekoreret eller ej. I krigstid er man heldig, hvis der er nogen til at tildele en dødsstraf, fordi se er det kun ens eget liv man har kostet. En nedrykning havde været mindre dramatisk, men et alvorligt sportsligt og økonomisk tilbageslag for den konstante fremgang vi har set siden hr. Nielsen tiltrådte.
Så i min verden var tiden med David Nielsen en katastrofe, når man ser det under ét. Der var fede momenter undervejs, men helheden er man var i overhængende risiko for at ødelægge 7 års fremgang.
Jeg er samtidig voldsom utilfreds med ledelsen, der undlod at fyre David Nielsen, helst sommeren før, men i hvert fald i vinterpausen. 'Hov', råber den tåbelige læser så, 'du kan ikke både rose og kritisere David Nielsen og Jacob Nielsen. Og hvis du kritiserer Jacob Nielsen, går David jo fri'.
Mit svar er: kære tåbelige læser. Lev op til betegnelsen læser, og tænk lidt.
Nielsen og Fournais, og David selv, skulle have konkluderet det ikke fungerede med David i den nye plan og skiftet træner.
På samme måde som ledelsen skulle have kylet Peter Sørensen på porten i vinterpausen, og ikke to kampe inde i foråret. Det fritager ikke træneren, fordi det er ham der fejler med holdet og svigter ledelsens (desværre ubegrænsede) tillid.
Måske tager jeg fejl de slutninger jeg drager ud fra ovenstående. Måske har jeg fejl i mine facts, også nogen der evt kan ændre konklusionen. Det tager jeg gerne.
Tak for et godt svar. Beklager mit blev langt.