Fint, fint overblik. Jeg synes dog, at det hører med, at fx både Yakob og Solbakken har spillet mere end 200 minutters pokalfodbold (mod MEMs 0 pokalminutter for AGF).
Uden europæiske kampe tror jeg heller ikke, at der er noget unormalt i, at en klub mere eller mindre kan starte med de samme 11 spillere fra start hver uge. Der er selvfølgeligt en risiko for skader, men belastningen fra én kamp om ugen er næppe et markant problem. Sammenlignet med andre top 4-hold har AGF også været uden europæiske kampe og man er også forholdsvis forskånet for landsholdsspillere.
Alt i alt kan godt give mange minutter til en smal kerne af spillere uden, at det nødvendigvis er et problem.
Jeg synes dog at der var træthed at spore i kampene imod Viborg, Randers og OB, så jo mere man kan spare spillere, jo mere friske vil de være til sidst, når det virkeligt gælder.
Vores største konkurrent i foråret, FCM har kun Mads Bech der har spillet det samme (i Superligaen) som de 7 AGF spillere der har fået flest minutter, ellers ligger de på 12-1.300 minutter. De har også 17 spillere med +500 minutter, imens vi kun har 13. Det er selvfølgelig fordi de har flere penge til spiller 12-18, end AGF, men det ville være godt med lidt mere friskhed i slutningen af sæsonen, når det spidser til.
Det kunne godt tyde på at man skal regne Camara med i ligningen i foråret. Det ville være fedt, hvis han kan aflaste Kahl lidt. Kahl er en af dem der har spillet lidt for meget i efteråret, det ville være fint hvis han kan blive indskifter i enkelte kampe i stedet for altid at spille næsten fuld tid, derudover blev Mølgaard også brugt på positionen, inden han blev skadet igen.
Når Tingager er tilbage, så vil Beijmo, Carstensen og Dalsgaard kunne rotere, og dermed vil de ikke blive overbelastet.
Hvis man henter Tonni Adamsen i SIF, så vil han kunne rotere med Tobias Bech og Patrick Mortensen, så de også kan blive beskyttet lidt.
Så håber jeg at Emmery i foråret kan aflaste Gift Links noget mere.
At Sebastian Jørgensen kan aflaste Kristian Arnstad.
Polle Yakob og Solbakken burde kunne rotere, så minutterne bliver fordelt lidt mere ligeligt, men det er en position der er lidt tyndt besat.
Det er ikke helt skidt, men 1-2 forstærkninger ville dog gøre rigtigt meget.