Generel debat Transfervindue vinter 2024/2025
I forlængelse af det kan man anføre at Uwe har sagt at talenterne ikke kommer med før de faktisk er klar til det. Hausner er ikke nødvendigvis et godt eksempel på en der slet ikke skulle have været med, men han fik for stort et ansvar og skulle spille selv uden at være helt fit. Uwe er så også forsigtig med fx at sende en Gyamfi ind for at ændre noget fordi han ikke mener han er helt klar. Jeg synes en Callø, der vel kom med i foråret lidt tidligere end planlagt pga skader, viste at han faktisk er klar til mere, men i sådan et tilfælde kan der også være et formdyk i efteråret der registreres på træningsbanerne. Når @Martinstranger skriver at spilletiden for de unge har været kraftigt nedadgående under Uwe må man jo også spørge hvor mange unge spillere der faktisk fik et gennembrud i AGF under David eller Glen for den sags skyld. Der er da fx en Bundu efter et langt tilløb, men skal en Hausner med på listen? Det kunne være en spiller der havde udviklet sig bedre hvis man ikke havde været tvunget til at spille ham så meget, men måske var potentialet der bare heller ikke helt som håbet.Jeg husker det som at Hausner spillede for mange kampe i dårlig form og halvskadet. En så ung spiller ude af form på et hold der gik så meget ned var aldrig en god cocktail. Det samme med Theo Sander som først her 1,5 år senere er ved at finde en slags form igen. Hausner skulle være taget ud af holdet på et tidspunkt. Han blev gradvist dårligere, og det var decideret dårlig mandskabspleje af DN, måske affødt af manglende alternativer og panik. Svaret var ikke at give Hausner anførerbindet, men han skulle have haft en hvil og være taget ud af skudlinjen. Indtil det forår var han en super forsvarsspiller og pånær DEN fejl mod Brøndby var han bundsolid og jeg var sikker på, at han ville blive et stort salg og banke på til landsholdet. Men så kom det forsømte forår og det tror jeg tog rigtig meget på den unge mand, som aldrig rigtig er kommet sig oven på det. Så kan man diskutere om talentet så i virkeligheden var så stort, eller om han bare red på bølgen af et succesfuldt hold, men DN's håndtering af ham var kontraproduktiv og som cheftræner burde DN kunne have set det.
