Nu må vi se hvad der sker med PM, men ifølge eksperterne kigger vi ind i en tilgang af omkring 7 spillere udefra.
De nye spillere bliver ikke integreret på 5 min., så de performer til deres bedste. Der er brug for en ramme de kan læne sig op af.
Samtidig er vi udfordret på angriber positionen, hvor vi pt. har PM og Serra, resten er talenter som er på vej ind på scenen.
Man kan bare skæve lidt til FCK og Brøndby som med Dadason og Ambæk giver masser af spilletid til en ung angriber, samtidig er begge hold
en skygge af sig selv i angrebet.
Vi skal ydermere spille i 3 turneringer og minimum 6 Europa Cup kampe, hvilket i sig selv er nyt for os, samt på skiftende hjemmebaner.
Alt taler for at vi har brug for struktur, ro på bagsmækken, stærkt lederskab uden for banen, men ikke mindst inden for kridtstregerne.
Hvis jeg var CV, så fik jeg strikket en fornuftig forlængelse sammen til PM, som kan sikre transitionen af nye spillere, indgangen til Europa og overgangen til vores nye hjemmebane.
Det skal være en 100% kontrakt, hvor PM indgår på lige vilkår, alt andet er for fattigt og en underkendelse af den betydning alt det vi ikke ser også har af værdi.
Det bliver et par spændende dage.
