Der er nogle vildskud, men i skrivende stund rammer han rigtigt på BIF, FCN og FCM. Altså lige på.
Det eneste i den her superligasæson, der overrasker mere end et AGF mesterskab er vel næsten FCKs deroute.
Derudover er jeg da enig i, at hans analyse ikke for alvor tåler gentagelse: Vejle har han til at redde sig i sikker stil og Randers til at ramme top 4... Silkeborg lignede længe nogen, der ville rykke ned, men Kent har gjort det igen. Jeg mindes at have læst den her forudsigelse dengang og synes jeg husker, at den faktisk gav lidt ondt i maven, fordi det føltes som om, den ramte noget. Det gjorde den også: min frygt og ellers absolut ikke meget andet.
Jeg fastholder at enhver der hævder, at de havde AGF som medalje- endsige guldaspiranter inden sæsonen, har jeg under kraftig mistanke for at efterrationalisere eller bare ikke have forstand på fodbold. Mit håb til sæsonen var top 6, med god brug af talenter og måske tid til at spille en ny stamme sammen, så vi kunne angribe medaljepladserne i den næste sæson.
Det håb holdt jeg demonstrativt og krampagtigt fast i meget, meget længe. Da vi gik ind i medaljeslutspillet begyndte jeg at lege med tanken om medaljer og indrømmede i små skridt overfor mig selv, at barren for "skuffende" var rykket markant op fra sjettepladsen. Men vi var altså henne i april, før jeg begyndte at sige noget som helst højt om andet end "medaljer".