Transfervindue Sommer 2026
Stone Cold
Experienced member
Jeg nøjes lige med overskriften i dit glimrende indlæg.
Det er jo præcis dét, der er pointen, som jeg ser det. Når andre brugere begynder med "dårligt arbejde af CV" bliver jeg sådan lidt træt, fordi jeg synes det er meget ensidigt og sort/hvidt. Derfor vender jeg den om, men fastholder den lidt firkantede måde at stille det op på, fordi det er min erfaring, at hvis man møder et firkantet udsagn med nuancer, så går nuancerne tabt.
Men for at slå det HELT fast: jeg synes det uden for diskussion, at vi har brug for en 9'er. Det tror jeg også CV vil medgive. Jeg synes bare også at det er væsentligt, at vi husker vores plads i fødekæden og at kisten ikke er bundløs. Jeg vil hellere at vi venter endnu et vindue og udvikler på dem vi har, end at vi køber endnu en dyr fuser.
Kan man finde en billig lottokupon, hvor man vurderer chancerne for gevinst ret gode, så er jeg også for det, men det er pinedød vigtigt at vi finder den rigtige angriber. Og jeg tror bare ikke det er så nemt, som jeg synes nogen får det til at lyde som.
I øvrigt har CV ikke hele verden som sit supermarked - jo mere fjernkulturel, jo større risiko for fejlskud.