Uanset om man kan lide det eller ej, så må man tage hatten af for FC Midtjylland, der har gang i et ret voldsomt 2025. 13 europæiske kampe i år, 9 sejre, 2 uafgjorte og 2 nederlag til Real Sociedad.
Mike Tullbergs rekord hedder 7-1-1, og efter nederlaget i debuten i Farum er det eneste pointtab en uafgjort i Parken. De kom lidt hakkende ind i forårets slutspil, men fra og med sejren over FCK skærtorsdag har de vundet 24 ud af 32 kampe og ikke tabt én kamp på græs (begge nederlag var på kunsten i Farum).
Måske er det bare mig, men jeg har fornemmelsen, at hvis FCK havde leveret på tilsvarende niveau og over så længe, så ville det få betydeligt mere omtale, og der ville blive talt om FCK som meget klar storfavorit til mesterskabet. Hvis FCM holder det nuværende momentum, er det da også svært ikke at have dem som titelfavoritter - desværre. De får desværre nok heller ikke sværere ved at rekruttere spillere til kommende europæiske kampagner, og når deres seedning også bliver bedre, så er fremtiden nok ikke så mørk på heden, som mange af os håbede på.