Jeg har sæsonkort på C7 bagerste række og nyder det i fulde drag med min bror. Men jeg må med skam meddele, at jeg elsker VIP-halløj, hvor pinligt det end må lyde.
De gange, jeg har fløjet med forsvarets Challenger i VIP-konfiguration og fået serveret drinks af en oberst i uniform, slukkede jeg for hukommelsen fra barndommen i Proletaristan med en mor, der stillede op for VS, og min første hele sætning, der var "ød font".
Jeg er ganske enkelt nødt til at opleve vores nye VIP, men jeg skal lige have skrabet nogle forbindelser sammen her i Århus, der kan den slags. For to-tre jobs siden, da vi boede i København, havde det være en smal sag. Men nu er jeg gået i en anden karriereretning, og det har afVIPficeret mig temmelig meget.