New posts

Landsholdstråden

  • Thread starter Thread starter ramloser
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 3K
  • Views Views: Views 173K
Grønbæk og stage kommer ikke med, fordi de aldrig har været inde omkring endnu.. 3 måneder før EM eksperimentere man ikke med helt nye folk på et landshol. I hvert fald meget sjældent :)
Eriksen har stadig vision for spillet, som ingen andre i DK har.. er vel en af de 3 dårlige landskampe han alligevel splitter et forsvar ad med en aflevering?
Isaksen, Frendrup, O'raily, Billing er bestemt nogle som bær være tættere på.. enig.
 
Jeg har to anker mod det her. For det første er det ikke faktuelt rigtigt. Og for det andet, så mangler du at finde alternativer for de spillere, du mener, ikke er gode nok.

Schmeichel spiller fuld tid, er ikke blevet lovet en startplads (hvis man kan stole på Hjulmand) og er med garanti stadig i top tre over danske målmænd. Hvem uden for truppen skulle have hans plads? Jeg kan skrive det samme om Kjær. Hvilken midterforsvarer uden for truppen er bedre?
Når Schmeichel er i truppen er der ikke plads til andre, hen er blevet gammel, stivrygget og langsom, “skyd i nederste hjørne af målet, så er der mål hver gang”, siger trænerne når de møder ham i Anderlecht.

Rønnow er et bedre alternativ i kassen og Hermansen er en kompetent erstatning, hvem der skal være tredjemålmand efter dem er underordnet, det kunne være Vindahl i Sparta Prag, eller Oliver Christensen i Herta Berlin

Dolberg har fået spilletid i 28 ud af 29 kampe i Jupiler League + 3 pokalkampe. Han har scoret 13 mål i ligaen og lavet to assists. Hvis vi kigger minutter, så svarer hans spilletid til over 23*90 minutter. Han både spiller og gør det fornuftigt. Hvilken angriber uden for truppen har bedre stats end dette?
Her har du ret, det ser ud til at Kasper Dolberg har vendt bøtten, det skal selvfølgelig belønnes, selvom det er længe siden han har leveret på landsholdet

Pierre Emil Højbjerg har fået spilletid 26 ud af 27 Premier League-kampe (han kom ikke på banen i sæsonens første kamp) samt 3 pokalkampe og er begyndt at starte inde oftere her senere på sæsonen. Han har fået spilletid svarende til 13*fuld tid, så han kunne spille mere, men han er en del af holdet og kommer på banen hver gang med en opadgående kurve for spilletid. Hvilken midtbanespiller uden for truppen vil være bedre end Højbjerg?
Han er startet inde 22% af kampene i denne sæson i Tottenham og har fået 40% af minutterne. Hvis Hjulmand mente hvad han sagde da han trådte til, om at man skulle spille fast på sit klubhold, for at komme i betragtning på hans landshold, så skulle Højbjerg ikke være udtaget.

Morten Hjulmand eller Jens Stage kunne være et godt alternativ, indtil Højbjerg finder et sted at spille fodbold igen.

Delaney er en vigtig spiller i Anderlecht (anfører i nogle kampe). Han har spillet 13 ud af 29 kampe (primært starter i de 13), men det skyldes et brækket kraveben i efteråret og en knæoperation i vinterpausen. Han er på vej tilbage. Og så skal man huske, at han var en af de bedste spillere på banen i den afgørende kval-kamp mod Slovenien. Vi har ikke nogen, der kan det, han kan på midten. Selvfølgelig skal han med og selvfølgelig skal han starte inde til EM, hvis han er skadesfri og i form.
Han spiller 40 % af tiden i Anderlecht, han burde stå et væsentligt stykke bag Matt O’Riley, Morten Hjulmand, Jens Stage og Morten Frendrup, indtil han er en mere fast del af holdet i Anderlecht.

Jelert - her skal du have ros for at komme med et alternativt forslag i Roerslev. Jeg har svært ved at pege på, hvem der er bedst af dem. Den ene får tæv i CL den anden får tæv i Premier League. I min bog er det ok og modigt at tage den yngste. I de kampe jeg har set med Roerslev for Brentford, har jeg ikke set noget, der berettiger til en landsholdsplads. Og så skal man huske, at der udover Jelert er udtaget 3 andre backs (Bah, Mæhle og Kristiansen), så det er mest oplagt med en, der kan spille backen i begge sider (helst i venstre) og her bliver Jelert MEGET oftere anvendt i venstre side sammenlignet med Roerslev.
Roerslev bliver matchet mod Manchester City, Liverpool og Arsenal, Jelert bliver vist ud mod Galatasaray, for mig er valget ikke svært.

Jeg har svært ved at se, at disse seks udtagelser er forkerte. Særligt Delaney og Højbjerg, som jeg forventer er direkte i startopstillingen. Jeg mangler bedre alternativer.

“Man skal spille i sin klub, hvis man vil på det danske A-landshold”
Citat: Kasper Hjulmand​

Så kommer vi til Damsgaard og Eriksen. De spiller alt for lidt. I min bog er det helt sort med Damsgaard. Her havde jeg hellere set Isaksen, vores (nu Bodøs) Albert eller O'Riley, selvom han sandt for dyden ikke greb chancen, da han fik den mod Nordirland. For Eriksens vedkommende kan man forsvare udtagelsen ved at se de her landskampe som en chance for noget kampform. Hvis det er tilfældet, og han er afgørende for landsholdet, så skal han spille fuld tid. Jeg hælder dog til, at han ikke skulle udtages, for udsigterne er, at det bliver værre og værre med spilletiden i takt med at Manchester United får midtbanespillere tilbage fra skader.
Eriksen har desværre været ringe i hele sæsonen, også de kampe han har fået på landsholdet, og jeg forstår sagtens Erik Ten Hags beslutning om at bænke ham, og stort set ikke at skifte ham ind, han er en skygge af sig selv ligesom Cornelius i København, ham er der heller ikke nogen der ville foreslå til landsholdet, det samme burde være tilfældet med Eriksen.
 
Når Schmeichel er i truppen er der ikke plads til andre, hen er blevet gammel, stivrygget og langsom, “skyd i nederste hjørne af målet, så er der mål hver gang”, siger trænerne når de møder ham i Anderlecht.

Rønnow er et bedre alternativ i kassen og Hermansen er en kompetent erstatning, hvem der skal være tredjemålmand efter dem er underordnet, det kunne være Vindahl i Sparta Prag, eller Oliver Christensen i Herta Berlin
Men i forhold til det statement er det sjovt at sammenligne med denne statistik:

Du har dog ret i, at man tilsyneladende skal skyde lavt i hjørnerne for at komme forbi Schmeichel. Med de andre er det nok at skyde midt i målet...
 
Det kan også godt være han skal blive i truppen, selvom han godt nok ikke har været god i kval kampene. Problemet med ham er hans alder, hans kompromisløse tilgang til, at det er ham der skal spille hver gang fuld tid, og så at Hjulmand tilsyneladende ikke har røv nok i bukserne til at vælge den rigtige målmand til opgaven, når Schmeichel er med i truppen. Det gør et generationsskifte vanskeligt, og spreder frustration i omklædningsrummet, som også påvirker resultaterne.
 
Jeg har også hørt en del gennem tiden. Lad os bare sige, at Schmeichel omtales som den største diva siden ... Ja, hans far, hæ 😁

Og jeg må istemme mig ønsket om en totaloprydning inden slutrunden. Den nuværende gruppe har imø ikke en chance, og jeg er alvorligt bekymret for endnu en ydmygelse a la VM.

Derfor vil jeg foretrække, at man bruger slutrunden med optakt til at spille et nyt hold sammen. Det hold vil dermed have slutrundeerfaring, og så kan de finde relationerne fx i kval til VM.

Det går simpelthen ikke længere, det her. Det er pinligt.
 
Jeg har også hørt en del gennem tiden. Lad os bare sige, at Schmeichel omtales som den største diva siden ... Ja, hans far, hæ 😁
Tjah...jeg har hørt det samme.
Jeg har OGSÅ hørt, det er løgn og ondsindede rygter fra små mennesker.

Mit eget indtryk af Kasper Schmeichel er, at han er et langt mere behageligt menneske, end Peter nogensinde kunne drømme om at blive. Men det er alene baseret på hans optræden i interviews og under pres, hvor jeg slet, slet ikke synes han skælder ud på forsvaret, som hans far gjorde. Heldigvis.

Men jeg VED det ikke - jeg gætter bare. Og jeg køber i øvrigt ikke et sekund, at Hjulmand ikke skulle kunne sætte sig igennem. Bare fordi han taler et blødt og sødt dansk om forståelse, sammenhold osv., tror jeg ikke vi skal tage fejl af, at manden vil vinde for snart sagt enhver pris. De sagde om ham i FCN, da han kom tilbage fra Mainz, at han var blevet en hel del mere hård i mellemtiden - på den gode måde; ikke bange for at stille krav, ikke bange for at bænke stjernerne.
 
jeg køber i øvrigt ikke et sekund, at Hjulmand ikke skulle kunne sætte sig igennem. Bare fordi han taler et blødt og sødt dansk om forståelse, sammenhold osv., tror jeg ikke vi skal tage fejl af, at manden vil vinde for snart sagt enhver pris. De sagde om ham i FCN, da han kom tilbage fra Mainz, at han var blevet en hel del mere hård i mellemtiden - på den gode måde; ikke bange for at stille krav, ikke bange for at bænke stjernerne.
Så er det bare mærkeligt at han ikke gør det, altså stiller krav om f.eks. spilletid som han oprindeligt sagde han ville, og bænker stjernerne når de ikke præsterer.

I forhold til Schmeichels rygte, så har jeg ikke sagt at han er gift for et omklædningsrum, det er en stramning af det jeg sagde. Men han har dog fået kritik i medierne fra såvel medspillere, fans og medier i både Lens og Anderlecht. Det er usædvanligt og selvom det ikke beviser at han ikke er vellidt i et omklædningsrum, så indikerer det dog at noget er galt. Det samme er i øvrigt sket i landsholdssammenhæng, i hvertfald fra fans og medier.
 
Tjah...jeg har hørt det samme.
Jeg har OGSÅ hørt, det er løgn og ondsindede rygter fra små mennesker.

Mit eget indtryk af Kasper Schmeichel er, at han er et langt mere behageligt menneske, end Peter nogensinde kunne drømme om at blive. Men det er alene baseret på hans optræden i interviews og under pres, hvor jeg slet, slet ikke synes han skælder ud på forsvaret, som hans far gjorde. Heldigvis.

Men jeg VED det ikke - jeg gætter bare. Og jeg køber i øvrigt ikke et sekund, at Hjulmand ikke skulle kunne sætte sig igennem. Bare fordi han taler et blødt og sødt dansk om forståelse, sammenhold osv., tror jeg ikke vi skal tage fejl af, at manden vil vinde for snart sagt enhver pris. De sagde om ham i FCN, da han kom tilbage fra Mainz, at han var blevet en hel del mere hård i mellemtiden - på den gode måde; ikke bange for at stille krav, ikke bange for at bænke stjernerne.
Den er vist god nok. Man er jo ikke nødvendigvis ond, bare fordi man chartrer et privatfly og i øvrigt optræder overlegent. Folk håndterer sager forskelligt. 🙃
 
I forhold til Schmeichels rygte, så har jeg ikke sagt at han er gift for et omklædningsrum, det er en stramning af det jeg sagde. Men han har dog fået kritik i medierne fra såvel medspillere, fans og medier i både Lens og Anderlecht. Det er usædvanligt og selvom det ikke beviser at han ikke er vellidt i et omklædningsrum, så indikerer det dog at noget er galt. Det samme er i øvrigt sket i landsholdssammenhæng, i hvertfald fra fans og medier.
Jeg har ikke set de meldinger - og jeg gætter på du mener Nice, ikke Lens. Det ville i hvert tilfælde være voldsomt ufint af Lens spillere at kommentere på Schmeichel, når han aldrig har spillet der ;)
Jeg kan mindes, der var snak om, i Nice, at Schmeichel mødte op i dårlig form og virkede uengageret - men det blev tilbagevist af adskillige spillere og folk fra staben.
Men som sagt, så har jeg ikke dét indtryk.

I forhold til, at Hjulmand har sagt at han ikke vil udtage spillere, der ikke har spilletid, så ved vi jo godt, at én ting er hensigtserklæringer og skåltaler, noget andet er den daglige drift og den evige jagt på resultater. Jeg tror egentlig, Hjulmand gerne ville holde ord, om du vil, men at han også er nødt til at tænke i relationer og kontinuitet. Det er jo en hårfin balance; hvornår ofrer man kontinuiteten til fordel for fornyelse? Hvornår er det det rette tidspunkt at bygge nye relationer?

Jeg synes jo at efter det mere end ynkelige VM, var der et vindue, hvor man kunne have fornyet landsholdet. Og det undrer mig, at det ikke blev gjort. Men jeg tror ikke, det handler om, at Hjulmand var bange for nogle af spillerne. Jeg tror snarere det handlede om, at han ikke stolede på alternativerne....
 
Hjulmand er landet i et dilemma - skal han stille med formstærke spillere fra små adresser eller formsvage spillere fra store adresser. Skal den hedde:

Anderlecht
Benfica Barcelona Milan Wolfsburg
Tottenham Brentford Manchester Utd
Leipzig Manchester Utd Wolfsburg

eller

Leicester
FCK Crystal Palace Leicester Bologna
Celtic FCK Sporting
Anderlecht Espanyol Brøndby​

Det bliver nok lidt en blanding til EM, men flest af de første. De har jo også den fordel, at de har flere kampe sammen. Men dilemmaet er jo anderledes i Danmark, end det vil være for de store nationer, for der er en kæmpe forskel på, om man repræsenterer Brøndby eller Manchester United. Vallys står ikke over for at blive solgt til United, de er ikke interesseret i ham, heller ikke som femtevalg, ikke engang som tiendevalg eller tyvendevalg. Det er bare super ærgerligt at vores kvalitetsspillere over en bred kam har ramt en formkrise på deres klubhold.
 
Du sætter det for hårdt op. Mange af dem, du har i kategorien formsvage spillere fra store adresser er formstærke og spiller fuld tid i deres klubber (minus skadespauser). Det gælder Schmeichel, Bah, Andreas Christensen, Mæhle, midtbanespilleren fra Brentford, Højlund og Jonas Wind (og som nogen har argumenteret for ovenfor måske også Kjær, men den giver jeg dig her).
 
Hjulmand er landet i et dilemma - skal han stille med formstærke spillere fra små adresser eller formsvage spillere fra store adresser. Skal den hedde:

Anderlecht
Benfica Barcelona Milan Wolfsburg
Tottenham Brentford Manchester Utd
Leipzig Manchester Utd Wolfsburg

eller

Leicester
FCK Crystal Palace Leicester Bologna
Celtic FCK Sporting
Anderlecht Espanyol Brøndby​

Det bliver nok lidt en blanding til EM, men flest af de første. De har jo også den fordel, at de har flere kampe sammen. Men dilemmaet er jo anderledes i Danmark, end det vil være for de store nationer, for der er en kæmpe forskel på, om man repræsenterer Brøndby eller Manchester United. Vallys står ikke over for at blive solgt til United, de er ikke interesseret i ham, heller ikke som femtevalg, ikke engang som tiendevalg eller tyvendevalg. Det er bare super ærgerligt at vores kvalitetsspillere over en bred kam har ramt en formkrise på deres klubhold.
Altså man kan vel godt slippe af sted med at påstå, at din opstilling nummer to ikke er helt ulig '92 🙃

Meeen de var trods alt spillet sammen. Jeg ved sgu ikke. Form og selvtillid er ekstremt vigtigt, tag fx cykling. Jeg ville som sagt forny holdet nu, mens der stadig er et renommé at holde fast i.
 
EM 88 bør stå som det største skrækeksempel af dem alle. Store adresser men også spillere som mødte op småskadet, ude af form og på vej ned niveaumæssigt. Man får ikke automatisk et godt hold bare fordi spillerne er på kontrakt i store klubber, bare spørg i Norge.

VM i Qatar var vel også en fiasko pga. for mange spillere ikke var i rette form.
 
Latest posts

Back
Top