New posts

Folketingsvalg 2026

  • Thread starter Thread starter Mengsen
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 304
  • Views Views: Views 11K
Wait, what? Det er S sammen med de Borgerlige minus LA som bliver liderlige bare ved tanken om total overvågning eller tiltag som minder om totalitarisme. Det er vel ret beset kun EL, Alternativet og LA som er i mod.
Dansk politik er kommet så meget til højre, at EL i dag er hvad S var i 80erne og derfor jeg nok ender med EL som i øvrigt også er det eneste parti sammen med Alternativet der oprigtigt bekymrer sig om dem som har mindst i samfundet.
Jeg ser nu Hummelgaard, Bødskov m.fl. være bannerførere for de der totalitære forslag. Men rigtigt at Venstre utroligt nok også har været med på nogen af dem (så meget for at være Danmarks liberale parti). Men det er nu ikke kun ift. overvågning jeg ser de tendenser - også ift. individets rolle ift. systemet/statsmagten, ser jeg en del tendenser den vej. Især Kaare Dybvad siger en gang imellem ting der nærmest kunne være taget direkte ud Das Kapital.

Så jeg er ikke helt enig, at dansk politik er rykket langt mod højre. Jeg synes Mette Frederiksens version af Socialdemokratiet har langt mere til fælles med Anker Jørgensens end Poul Nyrups og Helle Thornings. Men samtidig er SF og Enhedslisten så rykket mod højre (Enhedslisten er vel nærmest som SF i 80'erne), så der er mere overlap på den fløj. Den blå blok ved jeg nærmest ikke hvordan jeg skal beskrive, men det er i hvert fald mere mudret end tidligere og vel nok et udslag af at nærmest alle partierne er mere populistisk drevet end ideologisk.
 
Så bør du citerer Holmertz, det er ham som påstår det er de røde som er mere totalitær. Jeg kommer endda ind på at de partier som er mest i mod overvågning er 2 partier fra hver deres yder fløj.
det var egentlig din reaction som var den jeg ville bakke lidt op, men jeg kan godt se jeg nok ikke har quotet helt rigtigt i forhold til at gøre det tydeligt hvad jeg ville 😂
 
Jeg er sådan set enig i, at vi er rige nok, men jeg ser mest skatte-diskussionen som et spørgsmål om incitamenter, hvor for mange forslag kun gør os fattigere som samfund (som f.eks. forslaget om formueskat) og derfor er rent loose-loose.
Jeg er bestemt ikke finansmand overhovedet, så jeg skal ikke påstå at forstå de skattetekniske fordele og ulemper ved hverken top-topskat eller formueskat.
Men kan du ikke prøve at forklare mig - evt. i en pb - hvorfor formueskat gør Danmark fattigere?
For mig at se, vil en beskatning af formuer over 25 MILLIONER (det er jo tryllepenge, som jeg aldrig kommer i nærheden af) ikke noget, der vil gøre landet fattigere.
Jeg har godt hørt argumenterne for, hvordan det kan hæmme lysten for iværksættere og at der er nogen dér, der kan komme i klemme. Det er selvfølgelig dybt problematisk, men som jeg har forstået det, så er det noget, S m.fl. vil tage højde for og sørge for at holde uden for rammen af formueskatten.
 
Jeg er sådan set enig i, at vi er rige nok, men jeg ser mest skatte-diskussionen som et spørgsmål om incitamenter, hvor for mange forslag kun gør os fattigere som samfund (som f.eks. forslaget om formueskat) og derfor er rent loose-loose. Og spørgsmålet er, om ikke topskat og i hvert fald top-top skat gør det samme? Men det er en svær diskussion fordi der ikke er endegyldige svar på særligt meget (som topskatten) og fordi venstrefløjen i mine øjne for ofte "glemmer" hvordan procentregning fungerer i jagten på at fiske stemmer fra sine traditionelle vælgergrupper.

Der er jeg så liberal, at jeg mener der skal være incitamenter for at levere en indsats. Derfor skal det være endnu mere økonomisk attraktivt at arbejde og bidrage til fællesskabet. Det opnår vi ikke ved at brandbeskatte. Vi skal løfte folk op så de kan klare sig selv og blive belønnet - samtidig vil jeg gerne sikre de svageste som naturligvis skal have et fornuftigt liv. Om det opnås ved lavere skat for alle eller i toppen, er jeg principielt ligeglad med - der skal bare være en stor gulerod for at gå på arbejde og ikke få offentlige ydelser.

Toptopskat og Formueskat er ren misundelsespolitik som ender med at give bagslag. Vi har principielt gode rammevilkår for iværksættere men når der skal skaleres og bygges større virksomheder, falder vi langt bagud. Der er en grund til, at vi nærmest ikke får nogen virksomheder på børsen i Danmark og de fleste hellere går til et andet land først. Kæmpe selvmål som flytter virksomheder ud af landet.
Argumentet om en Formueskat ikke vil betyde noget i praksis køber jeg heller ikke - det vil da give en ulempe for selskaber ejet af Danskere vs. selskaber ejet af udlændinge. Samtidig køber jeg heller ikke, at vi da havde den i 90'erne og der var den god. Uden at have fakta-tjekket, vil jeg vove at påstå Dansk økonomi har performet fantastisk siden den kom væk vs. tidligere - ikke fordi fjernelsen har gjort det men den har formentlig være medvirkende. Ofte virker det som om de mangler fokus på, at vi skal have lavet hele lagkagen større til glæde for alle og dermed få løftet bunden med op. Og nej - det er ikke fordi jeg ønsker Amerikanske tilstande og det er vi meget langt fra i vores progressive skattesystem - det er bare endnu en omgang valgflæsk når det bliver argumentet.

Populistiske tiltag, der kun er sat i verdenen for at få stemmer, hjælper ikke.
Det gælder f.eks. Arne pensionen - hvorfor give en speciel ret til mange mennesker som ikke har behovet. Der var allerede en ordning med Senior pension som visiterede dem der havde behovet - var man politisk uenige i hvordan der blev visiteret, så måtte man rette op på vejledningen for det (ligesom det med finanstilsynet ovenfor). Nu endte det med en ny ordning, da der skulle vindes et valg. Alt andet lige, vil det i sidste ende gå ud over de svageste, da der så er færre midler i systemet til at tage hånd om dem.
Det gælder også fødevarechecken. Hvis dem der modtager ikke har råd til mad i år, så har de vel for pokker også problemet til næste år (forudsat vi ikke ser deflation og det håber jeg ikke). Endnu et håbløst projekt som skal købe stemmer og vi betaler alle for dem:mad:

Jeg køber heller ikke deres evindelige argument om flere penge til velfærd - det kan de sige sige igen, igen, igen og igen (det virker på vælgergruppen som køber den råt). Tænker der er rigeligt med eksempler på, at der er rigtig mange midler i systemet men man bruger mange af dem uhensigtsmæssigt. Eller sørger for regler som gør, at mange processer i det offentlige bare bliver dyrere end nødvendigt. Host host div. it-systemer og stort set alle offentlige byggerier.

De kunne starte med at gøre samfundet mere simpelt, så den almene borger kan forstå det. Man har bygget på i årtier og lovgivningen er snart så kompleks, at den er umuligt at forstå. Måske noget magt tilbage til de offentligt ansatte som selv skal kunne træffe beslutninger og ikke putte alle ned i samme kasse.
Måske et enklere skattesystem, hvor jeg vil påstå der ikke findes en politikker i folketinget som selv kan regne ud, hvad en almindelig borger skal betale i skat. Ville elske de fik et regnestykke stukket i hånden og skulle regne ud, hvad en almindelig borger betalte i skat (løn, pension, investering mv.).

Det var alle de sure opstød omkring politik og min tvivl om hvor der skal sættes et kryds. Beklager hvis det blev rodet - der skulle også arbejdes lidt undervejs ;)

Burde nok se en debat eller to men ofte er journalisterne utroligt dårlige til at stille de skarpe spørgsmål og lader dem køre ud af en tangent, hvor de taler om noget helt andet. Man burde lave debatter, hvor de efterfølgende blev klippet til og hvis der ikke blev svaret på spørgsmålet, så blev de bare klippet ud. Måske også en debat, hvor de argumenterede for egen politik og ikke skulle sable de andres ned.
 
Derfor skal det være endnu mere økonomisk attraktivt at arbejde og bidrage til fællesskabet.

Bare en stille undren. Hvis det er så attraktivt at gå hjemme på offentlig forsørgelse, hvorfor gør flere det så ikke? Jeg synes ikke påstanden stemmer overens med beskæftigelsen er rekord høj, så høj at vi er nød til importere arbejdskraft for der er groft sagt ikke flere danskere at tage af.
 
I praksis er overstående ikke rigtigt. Der kører flere historier i medierne, at folk der ellers er fundet kreditværdige får nej alene pga. det forkerte postnummer. Et eksempel fra en af de historier var at parret fik at vide, de bare kunne købe bolig i en større by.
Nøjagtig det samme sker på Falster, hvor flere får nej til køb i Idestrup og får beskeden "køb i Nykøbing F".
Det kommer ud på et. En del af de beregninger bankerne er pålagt at lave er også downside scenarier, hvor boligen falder i værdi osv. Og bor du et sted, hvor du ikke kan sælge igen, hvis du bliver syg eller mister dit arbejde, er det bare rigtigt svært at låne penge. Banker siger ikke nej til at låne penge ud fordi de er onde - tværtimod lever de faktisk af at låne penge ud. Og lever du op til Finanstilsynets krav er der med garanti en anden bank end din egen der gerne vil låne dig pengene.

I praksis er kredithåndværket i bankerne helt fjernet og erstattet af skemaer og tjeklister fastsat af Finanstilsynet. Lever man ikke op til de ret firkantede krav, kan man ikke få et lån. Har selv oplevet at få nej til et lån til et husprojekt fordi jeg bor i et såkaldt vækstområde (det er der også en vejledning for). Havde jeg boet to km. længere mod vest eller nord, på den anden side af en kommunegrænse, havde jeg godt kunnet låne pengene. Selvom det faktisk havde været mere risikabelt for banken, da priserne de områder stiger mindre og husene ikke bliver solgt lige så hurtigt.

Bottom line er nok, at jeg har svært ved at se, at det er bankernes ansvar, at vende den globale trend, som det er at folk flytter fra landet og til byerne.
 
Der er jeg så liberal, at jeg mener der skal være incitamenter for at levere en indsats. Derfor skal det være endnu mere økonomisk attraktivt at arbejde og bidrage til fællesskabet. Det opnår vi ikke ved at brandbeskatte. Vi skal løfte folk op så de kan klare sig selv og blive belønnet - samtidig vil jeg gerne sikre de svageste som naturligvis skal have et fornuftigt liv. Om det opnås ved lavere skat for alle eller i toppen, er jeg principielt ligeglad med - der skal bare være en stor gulerod for at gå på arbejde og ikke få offentlige ydelser.

Toptopskat og Formueskat er ren misundelsespolitik som ender med at give bagslag. Vi har principielt gode rammevilkår for iværksættere men når der skal skaleres og bygges større virksomheder, falder vi langt bagud. Der er en grund til, at vi nærmest ikke får nogen virksomheder på børsen i Danmark og de fleste hellere går til et andet land først. Kæmpe selvmål som flytter virksomheder ud af landet.
Argumentet om en Formueskat ikke vil betyde noget i praksis køber jeg heller ikke - det vil da give en ulempe for selskaber ejet af Danskere vs. selskaber ejet af udlændinge. Samtidig køber jeg heller ikke, at vi da havde den i 90'erne og der var den god. Uden at have fakta-tjekket, vil jeg vove at påstå Dansk økonomi har performet fantastisk siden den kom væk vs. tidligere - ikke fordi fjernelsen har gjort det men den har formentlig være medvirkende. Ofte virker det som om de mangler fokus på, at vi skal have lavet hele lagkagen større til glæde for alle og dermed få løftet bunden med op. Og nej - det er ikke fordi jeg ønsker Amerikanske tilstande og det er vi meget langt fra i vores progressive skattesystem - det er bare endnu en omgang valgflæsk når det bliver argumentet.

Populistiske tiltag, der kun er sat i verdenen for at få stemmer, hjælper ikke.
Det gælder f.eks. Arne pensionen - hvorfor give en speciel ret til mange mennesker som ikke har behovet. Der var allerede en ordning med Senior pension som visiterede dem der havde behovet - var man politisk uenige i hvordan der blev visiteret, så måtte man rette op på vejledningen for det (ligesom det med finanstilsynet ovenfor). Nu endte det med en ny ordning, da der skulle vindes et valg. Alt andet lige, vil det i sidste ende gå ud over de svageste, da der så er færre midler i systemet til at tage hånd om dem.
Det gælder også fødevarechecken. Hvis dem der modtager ikke har råd til mad i år, så har de vel for pokker også problemet til næste år (forudsat vi ikke ser deflation og det håber jeg ikke). Endnu et håbløst projekt som skal købe stemmer og vi betaler alle for dem:mad:

Jeg køber heller ikke deres evindelige argument om flere penge til velfærd - det kan de sige sige igen, igen, igen og igen (det virker på vælgergruppen som køber den råt). Tænker der er rigeligt med eksempler på, at der er rigtig mange midler i systemet men man bruger mange af dem uhensigtsmæssigt. Eller sørger for regler som gør, at mange processer i det offentlige bare bliver dyrere end nødvendigt. Host host div. it-systemer og stort set alle offentlige byggerier.

De kunne starte med at gøre samfundet mere simpelt, så den almene borger kan forstå det. Man har bygget på i årtier og lovgivningen er snart så kompleks, at den er umuligt at forstå. Måske noget magt tilbage til de offentligt ansatte som selv skal kunne træffe beslutninger og ikke putte alle ned i samme kasse.
Måske et enklere skattesystem, hvor jeg vil påstå der ikke findes en politikker i folketinget som selv kan regne ud, hvad en almindelig borger skal betale i skat. Ville elske de fik et regnestykke stukket i hånden og skulle regne ud, hvad en almindelig borger betalte i skat (løn, pension, investering mv.).

Det var alle de sure opstød omkring politik og min tvivl om hvor der skal sættes et kryds. Beklager hvis det blev rodet - der skulle også arbejdes lidt undervejs ;)

Burde nok se en debat eller to men ofte er journalisterne utroligt dårlige til at stille de skarpe spørgsmål og lader dem køre ud af en tangent, hvor de taler om noget helt andet. Man burde lave debatter, hvor de efterfølgende blev klippet til og hvis der ikke blev svaret på spørgsmålet, så blev de bare klippet ud. Måske også en debat, hvor de argumenterede for egen politik og ikke skulle sable de andres ned.
Jeg tror vi skal stifte et parti sammen 😁
 
Jeg er bestemt ikke finansmand overhovedet, så jeg skal ikke påstå at forstå de skattetekniske fordele og ulemper ved hverken top-topskat eller formueskat.
Men kan du ikke prøve at forklare mig - evt. i en pb - hvorfor formueskat gør Danmark fattigere?
For mig at se, vil en beskatning af formuer over 25 MILLIONER (det er jo tryllepenge, som jeg aldrig kommer i nærheden af) ikke noget, der vil gøre landet fattigere.
Jeg har godt hørt argumenterne for, hvordan det kan hæmme lysten for iværksættere og at der er nogen dér, der kan komme i klemme. Det er selvfølgelig dybt problematisk, men som jeg har forstået det, så er det noget, S m.fl. vil tage højde for og sørge for at holde uden for rammen af formueskatten.

Udgangspunktet her været at beskatte alle formuer også selvom de ikke var realiserede.

Hvis du på papiret har en virksomhed der er kr. 100 mio. værd (når man har trukket gæld mv. fra), så skal du beskattes af "formuen". Det uanset om virksomheden genererer et stort overskud eller ej.
Hvis en virksomhedsejer skal finde midler til at betale formueskatten, skal vedkommende enten tage penge ud af virksomheden (hvis der er likvide midler), sælge ud af virksomheden til trejdemand eller optage lån så der kan betales. Da hensigten er Formueskatten skal betales privat, så vil udbytte fra virksomheden først skulle beskattes med 42 % = der skal trækkes flere midler ud, end der skal betales i formueskat. Salg til trejdemand er en mulighed men har man interesse i at få flere parter ind i ejerskabet og hvad vil prisen være. Lån ville skulle optages privat for at betale - hvad så hvis tiderne skifter og virksomheden pludselig ikke er noget værd. Så står ejeren bare med et lån for noget som han ikke har tjent.
Alt andet lige vil der være færre midler at investere for, det vil give en fordel til udenlandsk ejede selskaber eller Danskere som flytter til et land som bedre kan lide folk med formuer.

Det er svært at svare på hvad S m.fl. vil tage højde for, når de ikke har fortalt hvordan de vil strukturere det. Mon ikke Mette indså det var lidt en dødssejler i den første form og var nødt til at trække lidt i land. Det er mit gæt.

Ps: Der er så mange muligheder for beskatning og derfor virker det unødvendigt, at beskatte urealiserede gevinster.
 
Der er jeg så liberal, at jeg mener der skal være incitamenter for at levere en indsats. Derfor skal det være endnu mere økonomisk attraktivt at arbejde og bidrage til fællesskabet. Det opnår vi ikke ved at brandbeskatte. Vi skal løfte folk op så de kan klare sig selv og blive belønnet - samtidig vil jeg gerne sikre de svageste som naturligvis skal have et fornuftigt liv. Om det opnås ved lavere skat for alle eller i toppen, er jeg principielt ligeglad med - der skal bare være en stor gulerod for at gå på arbejde og ikke få offentlige ydelser.

Toptopskat og Formueskat er ren misundelsespolitik som ender med at give bagslag. Vi har principielt gode rammevilkår for iværksættere men når der skal skaleres og bygges større virksomheder, falder vi langt bagud. Der er en grund til, at vi nærmest ikke får nogen virksomheder på børsen i Danmark og de fleste hellere går til et andet land først. Kæmpe selvmål som flytter virksomheder ud af landet.
Argumentet om en Formueskat ikke vil betyde noget i praksis køber jeg heller ikke - det vil da give en ulempe for selskaber ejet af Danskere vs. selskaber ejet af udlændinge. Samtidig køber jeg heller ikke, at vi da havde den i 90'erne og der var den god. Uden at have fakta-tjekket, vil jeg vove at påstå Dansk økonomi har performet fantastisk siden den kom væk vs. tidligere - ikke fordi fjernelsen har gjort det men den har formentlig være medvirkende. Ofte virker det som om de mangler fokus på, at vi skal have lavet hele lagkagen større til glæde for alle og dermed få løftet bunden med op. Og nej - det er ikke fordi jeg ønsker Amerikanske tilstande og det er vi meget langt fra i vores progressive skattesystem - det er bare endnu en omgang valgflæsk når det bliver argumentet.

Populistiske tiltag, der kun er sat i verdenen for at få stemmer, hjælper ikke.
Det gælder f.eks. Arne pensionen - hvorfor give en speciel ret til mange mennesker som ikke har behovet. Der var allerede en ordning med Senior pension som visiterede dem der havde behovet - var man politisk uenige i hvordan der blev visiteret, så måtte man rette op på vejledningen for det (ligesom det med finanstilsynet ovenfor). Nu endte det med en ny ordning, da der skulle vindes et valg. Alt andet lige, vil det i sidste ende gå ud over de svageste, da der så er færre midler i systemet til at tage hånd om dem.
Det gælder også fødevarechecken. Hvis dem der modtager ikke har råd til mad i år, så har de vel for pokker også problemet til næste år (forudsat vi ikke ser deflation og det håber jeg ikke). Endnu et håbløst projekt som skal købe stemmer og vi betaler alle for dem:mad:

Jeg køber heller ikke deres evindelige argument om flere penge til velfærd - det kan de sige sige igen, igen, igen og igen (det virker på vælgergruppen som køber den råt). Tænker der er rigeligt med eksempler på, at der er rigtig mange midler i systemet men man bruger mange af dem uhensigtsmæssigt. Eller sørger for regler som gør, at mange processer i det offentlige bare bliver dyrere end nødvendigt. Host host div. it-systemer og stort set alle offentlige byggerier.

De kunne starte med at gøre samfundet mere simpelt, så den almene borger kan forstå det. Man har bygget på i årtier og lovgivningen er snart så kompleks, at den er umuligt at forstå. Måske noget magt tilbage til de offentligt ansatte som selv skal kunne træffe beslutninger og ikke putte alle ned i samme kasse.
Måske et enklere skattesystem, hvor jeg vil påstå der ikke findes en politikker i folketinget som selv kan regne ud, hvad en almindelig borger skal betale i skat. Ville elske de fik et regnestykke stukket i hånden og skulle regne ud, hvad en almindelig borger betalte i skat (løn, pension, investering mv.).

Det var alle de sure opstød omkring politik og min tvivl om hvor der skal sættes et kryds. Beklager hvis det blev rodet - der skulle også arbejdes lidt undervejs ;)

Burde nok se en debat eller to men ofte er journalisterne utroligt dårlige til at stille de skarpe spørgsmål og lader dem køre ud af en tangent, hvor de taler om noget helt andet. Man burde lave debatter, hvor de efterfølgende blev klippet til og hvis der ikke blev svaret på spørgsmålet, så blev de bare klippet ud. Måske også en debat, hvor de argumenterede for egen politik og ikke skulle sable de andres ned.

Mest enige indlæg jeg har været i her på siden :)
 
Bare en stille undren. Hvis det er så attraktivt at gå hjemme på offentlig forsørgelse, hvorfor gør flere det så ikke? Jeg synes ikke påstanden stemmer overens med beskæftigelsen er rekord høj, så høj at vi er nød til importere arbejdskraft for der er groft sagt ikke flere danskere at tage af.

Er der ikke stadig 6-700.000 i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse, når vi fraregner pensionister og dem på SU? Nogen af dem er helt sikkert berettiget og forståeligt men jeg tænker 10 % af befolkningen er mange.
 
Udgangspunktet her været at beskatte alle formuer også selvom de ikke var realiserede.

Hvis du på papiret har en virksomhed der er kr. 100 mio. værd (når man har trukket gæld mv. fra), så skal du beskattes af "formuen". Det uanset om virksomheden genererer et stort overskud eller ej.
Hvis en virksomhedsejer skal finde midler til at betale formueskatten, skal vedkommende enten tage penge ud af virksomheden (hvis der er likvide midler), sælge ud af virksomheden til trejdemand eller optage lån så der kan betales. Da hensigten er Formueskatten skal betales privat, så vil udbytte fra virksomheden først skulle beskattes med 42 % = der skal trækkes flere midler ud, end der skal betales i formueskat. Salg til trejdemand er en mulighed men har man interesse i at få flere parter ind i ejerskabet og hvad vil prisen være. Lån ville skulle optages privat for at betale - hvad så hvis tiderne skifter og virksomheden pludselig ikke er noget værd. Så står ejeren bare med et lån for noget som han ikke har tjent.
Alt andet lige vil der være færre midler at investere for, det vil give en fordel til udenlandsk ejede selskaber eller Danskere som flytter til et land som bedre kan lide folk med formuer.

Det er svært at svare på hvad S m.fl. vil tage højde for, når de ikke har fortalt hvordan de vil strukturere det. Mon ikke Mette indså det var lidt en dødssejler i den første form og var nødt til at trække lidt i land. Det er mit gæt.

Ps: Der er så mange muligheder for beskatning og derfor virker det unødvendigt, at beskatte urealiserede gevinster.

Nemlig..

Nogen tænker at Formuer på over 25 mio. Er rede penge, men stort set alt ligger i virksomheder, boliger osv.
Det vil sige at noget skal sælges, eller man skal hive udbytte ud af sine virksomheder - som så vil gøre at de penge ikke kan investeres i samfundet.

Man skal også huske at mange af de "Rige svin" donere betydelige beløb til lokal området, og var det Danfoss ejeren, der kom med en lang liste, som så var der pengene kunne tages fra?
Ikke at jeg er fan af at True.. for det er også småligt, omend jeg er enig.

Derudover så er der det konkurrence forvirddene i at to virksomheder der laver det samme, sælger det samme, har samme værdi, men forskellige ejere. Den ene Dansk, den anden udenlandsk. Der ender den Dansk ejede med ulempen.
- Ulogisk i mit hoved :)
 

Latest posts

Back
Top