Jeg fortsætter lige diskussionen fra Transfertråden her. Angående denne artikel.
AGF er igen lykkedes med at forlænge med en af holdets absolutte stjerner - den islandske landsholdsspiller og Superliga-profil Mikael Anderson. Det kan Tipsbladet afsløre.
www.tipsbladet.dk
Først og fremmest er der denne første konstatering.
"AGF mener det virkelig alvorligt. Først med den ene stjernespiller, så med den næste. "
I mine øjne er den aldeles tom og giver ikke rigtig nogen mening uden yderligere forklaring. Den kunne lige så godt være skåret helt væk.
Så er der denne konstatering vedrørende Andersons kontrakt der stod til at udløbe.
"og der har i den seneste tid ikke været tvivl om, at det enten skulle gå den ene vej eller den anden."
Det er som regel det udfaldsrum der er omkring kontrakter. Enten forlænges de eller også udløber de. En sjælden gang i mellem rykkes de i stykker. Men formuleringen er igen tom og giver ikke meget mening.
Det viser sig så, at forklaringen kommer under et billede i en helt ny sektion af artiklen. Flot.
Så er der selve forklaringen på hvad vej det skal gå med kontrakten, som kommer i næste sektion under ny deloverskrift:
"Altså, om Mikael Anderson skulle sælges eller dedikere sig til sin klub i en længere periode ud over den femårige kontrakt, der blev lavet, da AGF i 2021 købte ham i FC Midtjylland.
For et rekordbeløb for ‘de hviie’, der aldrig tidligere havde betalt 15 millioner kroner for en fodboldspiller."
Det giver meget lidt mening. Og formuleringerne er helt i skoven. Man kan godt blive i tvivl om rekordbeløbet nævnt i sidste sætning henviser til at Anderson skal sælges eller om det var da han blev købt. Jeg bliver i hvert fald.
Og i næste del en alternativ måde at sige blandt andet på:
"ligesom andre klubber fra udlandet i blandt andre Kortrijk"
Og så afslutningen på artiklen som bare er dybt underlig, som Winther også har påpeget.
Nå, undskyld. Det er ikke værd at bruge tid på, men jeg har sjældent læst sådan en gang uforståeligt pladder.