Jeg tror at det er vigtigt at have fokus på os selv ligenu. Hvis der er en konkurrent vi skal have øjnene på, er Brøndby vel den første vi skal overhale i ligaen, og dermed den største konkurrent vi skal have øjnene på.
Hvis vi holder fokus på os selv, giver det bedre mulighed for at kigge på de ting vi kan forbedre. Her skal der selvfølgelig sammenlignes med konkurrenterne, både over og under os - fordi det giver mening at samle inspiration. Men det er også vigtigt at fokus er på den viden vi har i klubben, med både LF, JN, CV, bestyrelsen, og flere dygtige folk.
Hvis vi ser på forretningens økonomiske ben, er det vel overordnet som følger:
- TV penge fra nationale turneringer.
- TV penge fra internationale turneringer.
- Sponsorpenge.
- Transfers.
- Diverse kommercielle, som kampdagsindtægter.
- Udlejning af stadion. (Har ikke et realistisk bud på størrelsen af denne post)
De to nederste har jeg ikke særlig dyb indsigt i, og jeg forstår ikke hvorfor AGF Play koster penge i stedet for at være sponsorbetalt indhold der skaber en større fanbase. Derfor forholder jeg mig ikke til de to.
TV penge fra de nationale turneringer kunne jeg forestille mig de sidste fem år er i et spænd på DKK 5 mio til eller fra. Størrelsen af den pulje vil ikke ændre sig massivt, uanset hvilken indsats der bliver gjort fra klubben.
TV penge fra internationale turneringer er afhængige af resultater. For os er der dog tale om store penge, DKK 24 mio jvf. Tipsbladet. (
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/champions-league/en-formue-saa-mange-penge-spiller-fck-og-malmo-om) Det vil altså være penge oveni det vi tjener på nuværende tidspunkt, men det vil også være koblet op på nogle ekstra udgifter. Derfor er det svært at sige hvor meget af det vi får gavn af. Det vil dog potentielt påvirke de to næste poster positivt.
Med det nye stadion, er der en plan for at øge sponsorindtægter. Sammenlagt med at vi nu er et fast top 6 hold, vores kampe mod FCK og Brøndby er i top 3 over mest sete kampe og der konstant arbejdes for bedre forhold for sponsorerne, vil det helt sikkert blive øget over det næste stykke tid. For virksomheder hvor CSR betyder noget, vil det nok også have en værdi at vi er den største klub uden bettingsponsor på maven. Som jeg forstår det, er målet at finde mindst DKK 50 mio på dette område de næste par år.
Så er der transfers tilbage. De sidste fem år har vi solgt for DKK 45, 0, 115, 37.5 og 5 mio. Med Arnstad, forventer vi også der komme store beløb på banen, ligesom at Kevin Yakob, Gift Links, og flere andre også kan give et flot beløb til klubben. På det her område, skal der dog skabes noget stabilitet, selvom de to outliers er udtryk for at nogle planer hurtigt blev ændret (Daghim og TK der blev solgt før tid). De sidste fire år er der i snit blevet solgt for DKK 50 mio. Det er her det potentielt største spring kan findes, men det er også den som har den største risiko. Vil det på lang sigt være bedre at satse yngre, for at tjene mere her, men glippe et europæisk gruppespil? Jeg er klart på den fløj der siger at vi skal satse mere på ungdommen, men vi skal også have en dygtig og rutineret målmand, centerforsvar, midtbanegeneral og angriber. Dvs. vi skal være dygtige på de mest afgørende pladser, og så skal vi krydre med talenter såvidt muligt. Jeg vil påstå vi godt kan øge med et snit på DKK 50 mio om året over de næste fem år. Dvs. at vi de næste fem år skal have transferindtægter på DKK 500 mio sammenlagt.
Dvs. vi potentielt kan øge vores indtægter med noget der ligner DKK 50 (sponsor fra 2027), 25/2,5=10 (europæisk gruppespil to gange), 50 (transfer) mio. Det vil være DKK 110 mio per år i snit, men sponsor dele vil først være gældende fra vi får nyt stadion og gruppespil kan potentielt bare være de sidste to år af en femårsperiode.
Det blev lidt af en smørre. Formålet var at vi skal holde fokus på hvordan AGF kan udvikles, for jeg tror AGF er et af de absolut stærkeste produkter i skandinavisk fodbold. Især hvis der kommer trofæer igen.
Mit spørgsmål er nok, hvor I ser AGF udvikle forretningen og med hvor meget de næste tre til fem år? Og hvor realistisk virker de tal jeg har opsat her?