Med til de regnestykke hører i hvert fald, at FCN ofte aftaler mindre kapacitet, hvis der virkelig er behov for alle pladser. Jeg er sikker på, at alle klubber i Superligaen ville være lydhør.
Det nye stadion burde jo netop gøre, at man selv på regnvejrsdage tog til fodbold. Snekampe er der efterhånden færre af.
Det er klart, at er det Hillerød og B.93 der rykker op, og bliver Fredericia oppe, så kan der være mindre attraktionsværdi. Er det ene hold der rykker op derimod AaB så er der en stor attraktionsværdi, specielt hvis OB bliver oppe.
Vejlby mod Fredericia var i øvrigt 9.600 mennesker.
Hvis vi rammer 4 kampe med 12.000, så kunne man nå 18.000 således
4 x 12.000 = 48.000
10 x 20.000 = 200.000
2 x 19.500 = 39.000
Snit lige under 18.000 uden udsolgt.
Kampe i slutspillet mod f.eks FCK, BIF, FCM og enten OB eller AaB kunne sikkert trække rigtig flotte tal.
Personligt har jeg nogle gange kørt 3-4 timer for at komme på stadion, og min drenge gad ikke sidde i regn. Det slipper vi for nu. Jeg tror man, som andre steder - f.eks Parken - vil se familier og generationer tage til fodbold sammen.
Jeg håber, du får ret, og jeg tager fejl. Men det er godt nok mange kampe, hvor der skal være lige omkring 20.000 tilskuere, før regnestykket går op. Vi møder alle de andre 11 hold én gang hjemme og fem hold to gange. Hvis vi antager, at der bliver dømt mesterskabsspil hvert år. Ligger vi højt i tabellen, kunne jeg godt forestille mig 18.000-20.000 tilskuere i snit til de fem kampe slutspilskampe, men i grundspillet tror jeg kun, at FCK, Brøndby og måske også FCM kan lokke 20.000 til. Altså 20.000 betalte og besatte sæder.
Men sommerferiekampene trækker sjældent fuldt hus, og kun to gange har en kamp i december, februar og marts lokket mere end 12.000 på stadion. Desuden skal vi ikke have ret mange mandags- og fredagskampe, før jeg frygter, at regnestykket får slagside.
Kan vi nå 18.000 i snit hjemme, nærmer vi os Brøndby-niveau. De har så bare den fordel, at der til de helt store kampe kan mases nogle tusinde ekstra ind, inden der skal tændes rødt lys.
Mit håb er, at der bliver stoleleg på tribunerne, hvis vi har udsolgt et par kampe mod FCK og Brøndby og samtidig vinder dem. Så kan der måske gå FoMo i den for at skaffe billet til de andre kampe. Samtidig vil regnvejrsbold også blive knap så nederen, når antaget 80-90 procent (?) af tilskuerne sidder i tørvejr næsten uanset vindretningen.
Et vigtigt parameter bliver dog logistikken i forbindelse med ankomst og afgang. Skal man stå i kø et kvarter for at komme ind, er regnvejr ikke just fordrende for genbesøg. Og hvis det bliver stort set umuligt at købe i boderne på grund af underdimensionering, vil det også have en negativ effekt på oplevelsen. Det samme gælder toiletforholdene, hvor jeg også forestiller mig, at førstegangstilskuerne kan afskrækkes lidt, hvis de ikke kan nå at pisse i pausen og samtidig få noget til ganen.
Det kan lyde som petitesser, men for nybegyndere i fodboldkampregi tror jeg faktisk, at det kan betyde en del i forhold til den samlede oplevelse og lysten til at komme igen.
Jeg er stoppet med at gå i boden til hjemmekampene. Det er ganske enkelt så kaotisk og amatøragtigt lavet bag A-tribunen, at jeg ikke gider betale for mad og drikke til overpris, hvis tillægsprisen er, at jeg mister de første minutter af anden halvleg. Det har jeg prøvet to gange, så nu er det slut med stadionplatter for mit vedkommende. Derfor beder jeg til de nielsenske guder om, at de overdimensionerer salgskapaciteten godt og grundigt fra første dag frem for at spare et par medarbejdere væk og krydse fingre for, at folk fortsat vil lægge penge i kassen.