Den store tribune-tråd
Måske er jeg naiv i min tro på det her var en historie i AGF-relaterede medier only. Men jeg kan ikke se det blive til en større historie end en artikel i Stiften, hvis Fournais svarer at som han hører det er det en privatperson på Facebook og man er nødt til at lade virksomheden reagere /give dem chancen for at reagere, før AGF reagerer. Måske love en grundig artikel / udtalelse om emnet, eller noget andet, hvis de venter med at skrive noget, til der er mere end 'noget på Facebook'.I min optik, havde det der ikke været en farbar vej.
Historien levede i Stiften. Historien var, at sønnen for en storsponsor i AGF havde skrevet/indikeret, at sponsoren betalte AGFs pyrobøder, og at sponsoratet var betinget af AGFs stiltiende accept af pyro. Det ville være ekstremt let at vinkle den historie til, at AGF billiger/måske endda understøtter pyroteknik til kampene, og det ville være en negativ historie af gigantiske dimensioner.
I min optik har AGF håndteret sagen helt efter bogen. Båndene er kappet og man har klart og entydigt sagt fra. Det er det, der gør, at historien ikke eksploderer i de landsdækkende medier.
Hvis AGF lige havde tænkt det igennem henover weekenden, kunne BT, EB, Bold, Tipsbladet og andre kulørte medier let have skrevet meget negativt vinklede artikler om AGF. Det ville skade klubben imagemæssigt, og det ville skade klubbens øvrige sponsorer.
Samtidig ville en mere vag afstandtagen have skadet AGFs omdømme i det fodboldpolitiske miljø. AGF arbejder for at positionere sig højt i udvalg mm. i divisionsforeningen. Den sag var næppe blevet nemmere, hvis AGF var blevet stemplet som en klub, der understøtter pyro.
AGF er i min optik i gang med en bevægelse hen mod at blive anset for en meget ansvarlig fodboldklub. Det ser vi i alle mulige aspekter. Sagen kunne skade det ryk kolossalt.
At denne sag ikke er eksploderet i medierne er i min optik alene et resultat af AGFs handlekraft.
Er det ærgerligt, at samarbejdet ryger? Ja for fanden. Og det havde klart været ønskværdigt, hvis man havde kunne ordne det med en dialog. Straffen står ingenlunde mål med forbrydelsen, vi kan alle komme til at skrive noget i affekt, og Oscar Boyter har sikkert ikke ment det ligeså krakilsk, som han har skrevet det.
Men alle de nuancer er medierne ligeglade med. Og så kalder situationen bare på en hurtig og kontant handling.
Hvis SFA havde undladt deres markering, havde sagen praktisk taget ikke fået nogen dækning. Det havde nok været federe for Oscar Boyter. Og det havde nok også åbnet en mulighed for, at Window Master og AGF kunne redde trådene ud og genetablere forholdet på sigt. Det bliver betydeligt sværere nu, hvor historien om konflikten mellem AGF og store dele af fansene på den ene side og FSA på den anden side lever.
Når AGF reagerer klart og tydeligt efter et par dage, er der udtalelser fra WM der trækker i land, LF har forladt bestyrelsen og man præciserer at udtalelserne var fra en privatperson, og at denne ikke er velkommen til netværksmøderne.
Så mister man her og nu-effekten af den meget kontante udmelding. Der kan måske være en artikel der stiller spørgsmål, men den er ikke længere relevant. Til gengæld har man klart taget stilling, men også vist hensyn til en mangeårig samarbejdspartner, og respekt for at de bestemmer hvem der tegner deres virksomhed offentligt.