I Viaplay programmet "Fodboldbosserne" eller hvad den præcise titel er, kommer det frem mellem Steinlein og JN, at førstnævnte havde forudset markedets udvikling - nok ikke den voldsomme udvikling vi har set - mens JN mente det modsatte. Det i sig selv har kostet dyrt men hvad værre er efter min mening, er at, Steinlein mener priserne slet ikke har toppet mens JN tror, vi er tæt på toppen.
Det fortæller mig, JN simpelthen ikke har, som du er inde på helt forstået delen med spillersalg eller også fortsætter vi den konservative tilgang. Om det er tilfældet, er præcis hvorfor, jeg gerne vil have nogle målsætninger, for det vil give nogle svar på, hvordan ledelsen ser fodbold fremtiden på og hvad vi kan forvente.
Igen, er man ligeglad, er det noget man let kan ignorere og herinde undlade at diskutere. Så kan Strange og jeg diskutere med hinanden
Jeg har ikke set programmet, så det er selvfølgelig et forbehold, men jeg synes, man må skelne mellem forskellige aspekter her.
Ét er, hvad man tror, der fremover kommer til at ske på transfermarkedet og i topfodbolden som helhed - fortsætter alle kurver bare op og op? Her er det fuldkommen uoverraskende, at Steinlein råber “JA!” til enhver tid (det vil han også gøre, dagen før boblen evt. sprænger, tror jeg). Sådan er han bare skruet sammen. Det er i mine øjne ikke tilfældigt, at han allerede én gang har været ved at forlise FCM's økonomi. Og at JN forholder sig mere afventende og forbeholden er tilsvarende forudsigeligt. Hvis jeg
skal vælge, vil jeg faktisk foretrække JN's mentalitet med tanke på AGF's langsigtede udvikling og sundhed. Risikovillig kurveforlængning er ikke en stærk analyse - det er opskriften på at anbringe sig et yderst farligt sted, somewhere down the road.
Et helt andet spørgsmål er, hvor man ser de største muligheder, transfermæssigt, for danske klubber, nu og i de kommende år. Og her er det oplagt, at JN og den øvrige ledelse har været alt, alt for sene til at erkende, at en klub som AGF må og skal have stærkt fokus på purunge, spektakulære offensivspillere; det er bare langt det mest interessante marked. Det er i mine øjne den største fejl, han har begået som AGF-direktør. Med stor afstand.
Man kan og skal adskille de to ovenstående diskussioner. Selv hvis fodboldens kurver ikke kommer til fortsætte uendeligt opad (pkt. 1), vil det formentlig stadig være sådan at pkt. 2 er gældende. Om man om fem år vil kunne få 100, 150 eller 300 mio. for de unge offensivspillere ændrer ikke, på hvad prioriteterne bør være.
At JN ikke er så 'bullish' som Steinlein ift. fodboldens generelle udvikling, kan jeg ikke se koster AGF noget,
forudsat han og bestyrelsen faktisk langt om længe har lært lektien, der ligger i pkt. 2.