Den store underholdningstråd
D
Deleted member 5
Guest
Jeg er ikke advokat og jeg har heller ikke set kontrakten, men hvis man overholder forpligtelserne i kontrakten er den vel som udgangspunkt gældende. Man skal selvfølgelig være den man udgiver sig for juridisk set og der må være nogle klare begrænsninger hvis han reelt fungerer som stråmand, men jeg tænker ikke hans CV er afgørende med mindre han har løjet om noget der har indflydelse på om han kan overholde kontrakten. Hvis den udlægning er rigtig er det så spørgsmålet om man kan afsløre at det ikke reelt er ham der er køberen eller om man kan anføre at hans uddannelse eller joberfaring er afgørende for at kunne være klubejer, men det er vel tvivlsomt. Til gengæld tror jeg Divisionsforeningen vil kræve fuld klarhed over hvem han/de er og hvor pengene kommer fra og hvis det er usikkert eller suspekt stopper de nok salget.
Der bliver spændende om der kommer mere frem. Hvis pengene er der, vil jeg gerne vide hvad intentionerne med købet er. I princippet kan problemet være mindre end det ser ud til, men det vil være mærkeligt hvis der ikke er noget meget fordækt når køberen er så uærlig. Ville de tømme klubben for værdier og stikke af - kunne man tillade sig at udnytte det?- eller vil de ind og bruge klubben aktivt, der er bare også lige nogle penge der skal hvidvaskes i processen? Måske er der nogle ejere bagved man vil holde hemmelige ligesom i Brøndby. Hvis det alligevel går igennem har de forhåbentlig også fået indført det de kan der kan begrænse den nye ejers mulighed for fx at gøre den til en underafdeling af en anden klub eller ligefrem ændre navn og den slags.
Hva så med ham Oliver Provstgaard, trænger han ikke til at komme væk fra det galehus?