New posts

Superligaen 2022/23

  • Thread starter Thread starter SteenA
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 3K
  • Views Views: Views 174K
Last edited:
Sakset fra EB:

Men det skete ikke. Nicolai Vallys løb et stykke ud i venstre side af Sydsiden, hvor han blev tiljublet af holdkammerater og de Brøndby-fans, der befandt sig i den side af Sydsiden.

Som Ekstra Bladet forstår det, er der en særlig grund til, at Nicolai Vallys ikke løb direkte ud mod Sydsiden og capotårnet, der står placeret lige bag målet, som det ellers er kotume at gøre.

Fangrupperingen Alpha ønsker ikke, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, at Nicolai Vallys jubler efter en scoring lige foran dem. Det er fangrupperingen Alpha, der styrer capotårnet og siden 2006 har ført an i stemningen på Brøndby Stadion. Og Alphas repræsentanter står lige midtfor på tribunen rundt omkring capotårnet.

-----------------------------------------
Ovenstående er helt vildt hvis det er sandt, man hører efterhånden en del om Alpha. at man som klub har afgivet al magt til en fraktion, som gør at resten er gidsler i et teater orkestreret af en meget lille gruppe mennesker. Det ligner for mig magtfuldkommenhed i yderste potens, hvis man har stået der siden 2006, så har man nok stået der ca. 10 år for længe.

Løsningen er ligetil, de skal fjerne fra stadion, de skal væk fra CAPO tårnet, andre grupperinger må indover, som har en anden agenda end det som Alpha står for.

Jeg håber virkelig aldrig vi får den samme type grupperinger i AGF.

/Aske
 
Løsningen er ligetil, de skal fjerne fra stadion, de skal væk fra CAPO tårnet, andre grupperinger må indover, som har en anden agenda end det som Alpha står for.
Mener de afgav capo-tårnet midlertidigt, da en stor gruppe fans ønskede at byde Vallys velkommen. De ville ikke selv pga. hans udtalelser men de stod heller ikke i vejen for de andre.
Jeg tænker BIF ikke har indset det endnu men det er på tide de får gjort op med Alpha - gad vide om en udenlandsk investor får dem til at fortrække. Problemet er blot, at kulturen er så indgroet i BIF at de har fået for stor magt. Skal hooliganismen stoppes, er de nødt til at sætte ind over for det.
 
Alpha skriver selv dette

- Alpha har ikke dikteret, hvilke græsstrå Vallys må betræde og ikke betræde. Vi bliver naturligvis glade, hver gang Brøndby scorer, uanset hvem der scorer. Målscoreren må selvfølgelig løbe, hvorhen han vil, uanset hvem det er, skriver han.

Så lyder mere som en EB halv vind historie.
Selvfølgelig jubler man når ens klub scorer, selvom det måtte være et røvhul der laver målene (...Duncan host host)
 
Table of justice fra spilexperten mener Fck burde føre ligaen og vi burde have 2 point mere.


Tjek lige Randers, Fcn og Lyngby - kæmpe forskel i de point der er hentet og Table of justice. Bolden er rund i fodbold ;)

Table_of_Justice.jpg
 
Jeg har også lidt svært ved at tro, at Alpha aktivt har sagt han ikke må juble foran dem. Det ville simpelthen være for dumt, men omvendt vil man heller ikke bliver overrasket. Jeg tænker det er mere plausibelt at Vally med vilje ikke har valgt at give dem opmærksomheden, men mest af alt er det nok tilfældigt at han jublede hvor han gjorde. Man kan jo trods alt kun juble ét sted.

Men alene det at Alpha aktivt skal gå ud at sige, at fans godt må tiljuble Vallys er sgu en falliterklæring for Brøndbys fanscene. De har været genstand for så meget lort, omend jeg ikke ved hvor meget der rent faktisk kan bevises. Men hvis det er rigtig at det er Alpha medlemmer der overfaldt en Brøndbyfan på sydsiden for et par måneder siden, så er det nok på tide, at Brøndby som klub går ud og melder ud, at man ikke vil se Alpha som gruppe på stadion længere. Spørgsmålet er så bare om de tør det - jeg tror det ikke.
 
Men alene det at Alpha aktivt skal gå ud at sige, at fans godt må tiljuble Vallys er sgu en falliterklæring for Brøndbys fanscene.

Enig, hvis historien om at "andre" måtte "låne" CAPO tårnet for at starte en sang om Vally´s er bare nogenlunde korrekt gengivet, så har man at gøre med en gruppe som i den grad har misforstået deres rolle. Det er allermest synd for alle de fans som støtter Brøndby af hjertet.

/Aske
 
Enig, hvis historien om at "andre" måtte "låne" CAPO tårnet for at starte en sang om Vally´s er bare nogenlunde korrekt gengivet, så har man at gøre med en gruppe som i den grad har misforstået deres rolle. Det er allermest synd for alle de fans som støtter Brøndby af hjertet.

/Aske
Og så er der lige øjenvidnet der fortalte om episoden hvor to Alpha medlemmer tævede en anden medfan på Sydsiden. Den situation har man ikke hørt mere til. Men de troværdige Alpha har naturligvis sagt at det ikke er medlemmer af gruppen.
 
Det er alvorlige ord fra en af de helt store sponsorer i dansk fodbold.



Det er helt vildt. Fodbolden, især i Danmark med det nuværende landshold, havde noget nær den perfekte storm til at ride på efter corona-pandemien, og nu er idioter rundt omkring ved at pisse det hele væk.

Og det vildeste er vel, at det ikke er isoleret til enkelte klubber eller enkelte lande, men noget, der virker til at ske sted efter sted. I går var der ballade med en tysk klub i Malmø og en hollandsk klub i Herning. Brøndby snakker vi også om. Hvad er det, der sker?

Heldigvis har AGF relativt set været overraskende forskånet hidtil, men den kollektive vending fra optur til nedtur bliver man jo uforvarende nok også en del af, desværre.
 
Heldigvis har AGF relativt set været overraskende forskånet hidtil, men den kollektive vending fra optur til nedtur bliver man jo uforvarende nok også en del af, desværre.

Hvor grotesk det end lyder, så er det lige før eller nemt kan blive det, at fan ro bliver et konkurrenceparametre, når der skal jagtes sponsorer.
Når manden bag Arbejdernes Landsbank - storsponsor i 6 SL klubber - sponsorstrategi råber op, så skal det dælme tages seriøst.
 
Hvor grotesk det end lyder, så er det lige før eller nemt kan blive det, at fan ro bliver et konkurrenceparametre, når der skal jagtes sponsorer.
Jeg tror, at roen på bagsmækken - det lyder stadigt vanvittigt, når vi nu taler AGF - har været en meget vigtig del af JNs imponerende sponsorsucces. At eksponeringen via Aarhus Stadion mere eller mindre altid er positiv, og risikoen for at blive forbundet med negative (ikke-sportslige) episoder begrænset, er bestemt en vigtig komponent her. Og ja, jo mere andre fejler på det parameter, jo større konkurrencefordel kan det vel blive.

I dag er jo et godt eksempel. Kan du gennemføre dagen med 16.000 glade mennesker og nul problemer, så viser AGF sig jo virkeligt fra sin mest attraktive side, især i sammenligning med andre. Uanset det sportslige resultat så er det jo en god sammenhæng for potentielle virksomheder at agere i, både for dem, der 'bare' ønsker en god kulisse for deres VIP-pladser og for dem, der håber på den eksterne eksponering via reklamer mv.

På den anden side vil mange sponsorer - Arbejdernes Landsbank som kerneeksemplet - nok ikke kun overveje, om de vil forbindes med AGF, men om de vil forbindes med fodbold i det hele taget. Og her kan AGF meget vel rammes af en udvikling, man ellers heldigvis har meget, meget begrænset andel i. Det vil fandeme være ærgerligt!
 
Som jeg nævte tidligere, så tror jeg man skal skabe en kultur, hvor maskering blandt fodboldfans forbydes. TV viser ikke tribuneskud hvor man kan se maskerede fans i billedet (eller pyro). Og klubberne stanger lange karantæner ud til folk der maskerer sig og herefter identificeres. Det er den mulighed, og trend, at anonymisere sig og leger røver og soldater på tribunen, der har eskaleret tingene.

Anden tribune aktivitet som kan give karantæne, så som ølkast og aggressiv adfærd, kan være affect. Men folk tager ikke en elefanthue med på stadion og trækker den over hovedet i affekt. Det har et planlagt formål.
 
Fint med 0-0 i Horsens i aften. Vi blev i top-6, takket være hele fire uafgjorte kampe i denne runde. Det siger noget om den gode position vi havde placeret os i, at vi stadig er i top-6 efter 5 nederlag i de seneste 6 kampe.

Reelt må jo dog bare erkende, at vi halter efter i forhold til at skulle komme med i top-6, for det er stadig Silkeborg, Viborg eller Randers vi skal hente for at nå det - udover at holde Brøndby bag os. FCK kan vi jo nok ikke holde os foran.
 
Fck og specielt deres fans er altid efter alle os andre i ligaen med vores "taber" mentalitet og at det er sølle hvis vi fejre en uafgjort.

Man må da sige de får fejrer deres 0-0 mod et city med 10 mand som bare triller bolden rundt. Hold da op. Jeg ved ikke hvem der kommer mest i bukserne, fansene som pifter for at få fløjtet af ved 0-0, spillerne som kalder det noget af det største eller kommentatorerne som kalder det er af dansk fodbolds største resultater nogensinde, nærmest skrigende i mikrofonen.

Hold nu kæft en gokke fest😂
 
Vi er vel nået så langti grundspillet, at det er rimeligt at diskutere spillernes præstationer indtil videre. Jeg bemærker, at Uwe er ret konservativ med hensyn til at ændre på holdet, og min bedømmelse omfatter kun spillere, som har fået reel spilletid indtil nu. 12 - skalaen har jeg efter et l gt tilløb vænnet mig til, så det er den, jeg bruger.

Jesper Hansen: 7. Måske lidt venligt, for det er gået op og ned for veteranen, men enkelte kampafgørende redninger trækker pilen opad.
Tobias Mølgaard 4/Alberto 00. Højre wingback har vi været udfordret på i flere kampe. Alberto har fået en del spilletid uden at overbevise om, at han har superligaklasse. Mølgaard er faldet i niveau de seneste kampe efter en lovende start.
Tingager 7. Bisseck 10 TK 7. Tremandsforsvaret har generelt stået godt, men dog vist svaghedstegn, når modstanderne får hurtige omstillinger. Bisseck har været et monster i de fleste kampe, men er faldet en smule i niveau på det seneste.
Kahl 02, Links 4. Førstevalget som venstre wingback har skuffet med svagheder defensivt og mange fejlafleveringer offensivt. Links har været bedre, men uforståeligt for mig for det meste andetvalget.
Poulsen 10, MEM 4 , Andersson 4 , Yakob 7 Brandhof 4. Mest spilletid til de tre førstnævnte. Poulsen har løftet sit spil markant under Uwe, Yakob har vist gode takter, når han har fået chancen. Andersson skuffer mere og mere, mens MEM efter en god start er faldet mere ud af kampene på det seneste.
Mortensen 7 Haugen 02. 6 mål er på dette tidspunkt absolut godnedt for Mortensen, men i flere kampe har han været anonym, delvis på grund af manglende kvalitet i medspillernes indlæg. Haugen har ikke vist superligaklasse, han har især store tekniske mangler. Grønning eller Duin må kunne gøre det bedre.
.
 
Kahl 02, Links 4. Førstevalget som venstre wingback har skuffet med svagheder defensivt og mange fejlafleveringer offensivt. Links har været bedre, men uforståeligt for mig for det meste andetvalget.

Kan det hænge sammen med det der bliver leveret i offensiven - som jeg husker det, så leverer Kahl langt flere chanceskabende afleveringer end Links? Jeg er ved at opgive Links - der er for mange ting som løber ud i sandet undervejs.

Jesper Hansen: 7. Måske lidt venligt, for det er gået op og ned for veteranen, men enkelte kampafgørende redninger trækker pilen opad.

Flotte redninger indimellem men også drops/fejl som koster dyrt. Mener ikke han kan klatre højere end en 4'er på nuværende tidspunkt.
Tingager 7. Bisseck 10 TK 7. Tremandsforsvaret har generelt stået godt, men dog vist svaghedstegn, når modstanderne får hurtige omstillinger. Bisseck har været et monster i de fleste kampe, men er faldet en smule i niveau på det seneste.
Må indrømme at jeg syntes Bisseck er noget mere iøjnefaldende på holdet men er det ikke Tingager som har bundet det hele sammen i tremandsforsvaret. Nuvel han er mere anonym men på mig virker det som om, at han er den centrale figur. Det bliver træls at undvære ham og det røde kort trækker naturligvis ned - det var for dumt og unødvendigt.
 
På den anden side vil mange sponsorer - Arbejdernes Landsbank som kerneeksemplet - nok ikke kun overveje, om de vil forbindes med AGF, men om de vil forbindes med fodbold i det hele taget. Og her kan AGF meget vel rammes af en udvikling, man ellers heldigvis har meget, meget begrænset andel i. Det vil fandeme være ærgerligt!

Det kan præcis være konsekvensen.


 
Det kan præcis være konsekvensen.




Så kan det vist ikke siges meget mere tydeligt overfor de klubber som har problemer og overfor de fangrupperinger der skaber problemerne.

Spørgsmålet er om de fangrupperinger der skaber problemerne, kan se hvor det bærer henad eller om de stadig føler sig hævet over deres klub. Der er jo kastet mange bøder efter dem med de største problemer og nu kan de måske se frem til manglende millioner i sponsorater. Det er samtidig et vink med en vognstang til ledelsen af klubberne, at de skal tage det seriøst og få det løst.

Det vil bare være så pokkers ærgerligt hvis det rammer os i AGF - det kan sagtens blive en beslutning på tværs og dermed ikke på klub-niveau de laver.
 

Latest posts

Back
Top