Kamptråd Superliga runde 6: Randers - AGF, søndag d. 30. august kl 16.00
Måske.Jeg har ikke læst de sidste 20 sider, så jeg beklager, hvis jeg gentager noget, der allerede er skrevet.
Jeg er alvorligt bekymret. Ikke på grund af CV og ikke på grund af trupsammensætningen. Jeg har fin tiltro til spillernes niveau, og jeg tænker stadig vi har holdet til at konkurrere i toppen.
Men som jeg ser kampen, ser vi alt for magelige ud, indtil vi kommer bagud. Vi masserer bolden uendeligt meget, men vi skaber ingenting. Da vi så kommer bagud, kan vi ingenting.
Jeg ser et hold, der har udset sig en nem kamp. Et hold, der ikke er klar. Et hold, der har tankerne andre steder end lige præcis det, hvor de bør være. Et hold, der slet ikke var klar, og et hold, der virkede nærmest arrogante.
Jeg ser et hold der kæmper med de offensive relationer. Man forsøger at sætte Emmery op, men er uafstemt. Holdet dominerer og kampforløbet bør blive noget med AGF i en slags PowerPlay, hvor man på et tidspunkt finder åbninger nok til at score (det falder ikke AGF let).
Desværre er defensiven igen shaky, så man indkasserer mål nærmest uden at have givet en chance væk. Så bliver det en andet kampbillede hvor Randers er tilfreds med ikke at have bolden, og AGF bliver mere febrilske. Og langsomt men sikkert ender overhånden hos Randers.
Jeg vil elske, hvis det (bare) er spillere der skal have en 'haderslev hjemme'-oplevelse med stød gennem systemet, og så er de sat op igen. Men jeg tror det er kombinationen af sportsdirektørens overvurdering af talenterne og manglende respekt for lederskab, kombineret med cheftrænerens overvurdering af hvor meget de defensive koncepter lever i visse spillere, mere end i hele holdet. Og så at AGF kunne være så vanvittigt gode, fordi man kunne slippe afsted med høj risiko defensivt. Når man ikke kan det, men stadig prøver, bliver det sjældent godt.