Beklager, at jeg borer i denne her. Men jeg mener ikke, at det var åbentlyst, at man gik helhjertet og ubetinget efter at hente en angriber. Skal vi tror på rygterne, gik vi efter at hente en plug and play SL målscorer. Der var to i spil, og de valgte os fra.
Jeg synes, det er alt for unuanceret, at CV åbentlyst forsøgte at hente en angriber i sidste vindue. CV kigger også flere vinduer frem. Jeg synes ligesåvel, at vores lægmands konklusion på seneste vindue kan være, at CV bestod, fordi han ikke hentede en eller anden lottokupon, da de foretrukne valg ikke var tilgængelige.
Men det afhænger i sidste ende af, hvad der sker i det her vindue.
Men lad os dog bekymre os om den del, når vi når længere ind i vinduet. Det har været åbent i tre dage. VM gør, at vi er milevidt fra at komme i omdrejninger. Det er et virkeligt svært marked at navigere i, hvis man gerne vil hente kvalitet over den vanlige vægtklasse. Flere snart transferfri spillere er stadig på kontrakt, Alexander Lind er stadig på kontrakt i FCN. Ro på er det eneste rigtige for os lige nu. Så kan vi være kritiske, hvis vi når ind i september og står tilbage med en dårlig løsning.