Nu har vi et afrikansk akademi flere år efter FCN og M. Vi er også begyndt at scoute udenlandske talenter igen flere år efter det var helt naturligt for andre klubber. JN sagde det selv ca. 1 år efter tiltrædelsen at hver eneste sparet krone skulle bruges på at få vendt underskuddene og ellers blive brugt på 1. holdet.
Dengang var det udefra set helt rigtigt men hvis han havde læst markedet, er jeg ikke sikker på, han vil gøre det samme i dag men det står naturligvis for egen regning.
Prøv at tænk tilbage på hvilken tilstand klubben var i efter sidste nedrykning: elendig økonomi, dårligt hold, kvalitetsmæssigt velsagtens de dårligste træningsfaciliteter og stadion i bare nogenlunde sammenlignelige klubber, talentafdeling der ikke kunne holde på de bedste spillere og ingen tillid fra omverdenen. Det eneste der var stort var vel opbakningen, mediebevågenheden og presset, der så gjorde det hele værre når forudsætningerne var så dårlige. Det var svært at se hvordan man skulle komme op af det hul med mindre der kom en eller anden forbi med en masse penge, men ledelsen havde ikke andet valg end at fokusere på at genopbygge tilliden og så hente lidt penge udefra. Man fik hentet en ny direktør, der havde prøvet at bygge noget op og man ansatte endda træner efter at hans navn også kunne sende de rigtige signaler.
Herefter gik man i gang med en større oprykning, mens man flyttede så mange midler som muligt over på førsteholdet for at skabe et hold der kunne stabilisere klubben i Superligaen. Man gik også hurtigt i gang med at opgradere Fredensvang og fik udskiftet klubhuset fra 40’erne med et tidssvarende. Jeg synes også set i bakspejlet at det var det helt rigtige fokus og jeg tror heller ikke JN ville gøre det anderledes i dag. Jeg er ikke sikker på at han overhovedet vil mene at han havde et valg. Det gav ikke gav så mange penge til talentafdelingen i første omgang, men efterhånden fik man dog også flere penge derover og PC havde eksplicit den opgave at forynge truppen. Efter nogle år gik man i gang med akademiet, der så blev en længere dans med kommunen før man faktisk kunne opføre det.
Der er masser af fejl og ting man kunne have gjort bedre: man har ikke altid ansat den helt rigtige fra starten i alle stillinger og fx udskiftninger på sportschef/direktør-posten koster noget, man holdt for længe på DN, selvom det lige gik, men blev måske lidt for bange for at havne i den situation igen. Skulle man hurtigt have åbnet akademi i Afrika og være begyndt at scoute alle mulige eksotiske steder? Det tror jeg ikke vi var lykkedes ret godt med hvis det overhovedet var en mulighed. Vi var egentlig lidt heldige med El Cambio, som OB ikke ville bruge penge på men som vi heldigvis syntes vi kunne finde i budgettet på det tidspunkt. Ellers havde vi nok kigget mere efter sådan noget som det i Mali, som jeg ikke kender detaljerne omkring, men vist også mest er noget man undersøger og tester Hvordan aftalen med El Cambio udvikler sig må vi så også se, men timingen der med de to første spillere der nu er ankomme er jo faktisk ret god ift akademiet.
Jeg har aldrig fundet ud af om vi opsagde alle scouts ifm corona-nedlukningerne, men der var slet ikke nogen da SIB kom til. Både før og efter giver det mening at man starter med det lidt mere nære område. Man har nok også tænkt at det sportsligt kunne give noget, men hvis det skal gøres med andet end data i andre verdensdele, er det sikkert også fornuftigt nok at tage det skridt for skridt eller starte der hvor man har et kendskab i forvejen. Det skal også gøres ordentligt når man gør det. Hvor mange klubber henter rent faktisk udenlandske talenter og har succes med det? Og hvis du mener seniorspillere, er det så meget bedre og med større succesrate end i AGF? Viborg har fx har været gode til at bruge noget data, men det betyder dog heller ikke at vi ikke har brugt det og har været i gang med at udvikle den del længe. Jeg tror der er en del områder hvor der er ret stor forskel på hvad man kan og gør i de fire rigeste klubber og resten af ligaen og AGF bevæger sig så op i det øverste selskab.
Fordi den udtalelse forklarer så fint, det vi har set. Jeg har mistet overblikket over hvor mange transitionstrænere der har været eller hvor ofte der er blevet skift U-trænere osv. Sammenholdt med udtalelser som "vi scouter primært i Østjylland" og "forsvarsspillere skal være vores niche" tegner der imo et klart billede af, JN og bestyrelsen har undervurderet udviklingen og internationaliseringen på talentområdet og ikke taget det alvorligt nok.
Når jeg og Stranger 2 helt alm. fans uden nogen form for kompetencer andet end en interesse, i årevis kan tale om, vi bruger for lidt talenter for der er pengene, så er der squ noget galt.
Som sagt tror jeg at man ovenpå Davids sidste forår blev lidt for bange for at havne i samme situation igen. Mit mantra har altid været at de spillere der ikke er gode nok til at starte nu skal have potentiale til at blive det. Spillere der kun sikrer dybden i truppen skal minimeres, men man har jo også udskiftet en sportschef der ikke rigtig lykkedes med at forynge truppen. Jeg har ikke opfattet vores scouting som isoleret til Østjylland på nogen måde, men at vi har haft en slags cirkler udenom Århus, hvor det kunne være en fordel hvis spilleren var tættere på og vi i begrænset omfang har bevæget os væk fra Nordeuropa. Måske kunne man udvikle det hurtigere længere ud, men det virker fornuftigt nok at gøre det skridt for skridt hvis ikke man har et eksisterende kendskab til mere fjerne markeder. Man udtalte på et tidspunkt at de der offensive forsvarsspillere kunne være en niche, men da ikke at man kun ville udvikle forsvarsspillere.
Tror du helt alvorligt at JN og resten af ledelsen ikke kunne se at alder var afgørende for salgspriserne og at der blev scoutet internationalt og at han ikke har taget den del af forretningen alvorligt? Det er naturligvis ikke kun dig og Stranger der har opdaget det. Man kan sagtens diskutere i hvilket omfang klubben fx skal gå efter en spiller først i 20’erne eller nogle år yngre ift hvor hurtigt spilleren kan gøre en forskel på banen, hvor stor usikkerheden er og hvor meget mere den ene kan sælges for end den anden. Vi havde måske set lidt anderledes på det hvis Gyamfi havde været et hit, men også hvis fx Badji havde været det. Jeg ved ikke hvor mange eksempler der faktisk er på talenter, der er hentet fra udlandet inden de rigtig har vist noget, af andre end topklubberne og for få penge og som er blevet store salg. Sådan nogle som Minteh i OB. Jeg tror at vi med vores økonomi skal satse mest på cases som Bisseck og Arnstad og så få de yngre spillere op nedefra. Gyamfi er et eksempel på at vi efterhånden også kan skyde lidt penge efter sådan en yngre spiller, men man skal nok være forberedt på at der kommer nogle forbiere med den slags spillere (vi tænkte nok det var lidt mere sikkert da han havde spillet et halvt år i Danmark, men vi må jo også se om der stadig er en mulighed for at det lykkes for ham. Indikationerne er ikke de bedste.)
Det her handler ikke om at man ikke har begået fejl, men det overordnede billede du tegner synes jeg ikke passer ret godt til det man faktisk har gjort og forsøgt at gøre. Hvis man synes vi skulle have taget en større økonomisk risiko, skal man snakke med ejerne.
Det bliver meget spændende at se hvad der sker når vi flytter ind på det nye stadion, jeg kunne godt forestille mig at de får grønt lys til et lidt større sats også inden de kommercielle indtægter for alvor er steget. Der er meget uudnyttet potentiale i spillersalg og i internationale kampe på et tidspunkt og det vil kunne hjælpe klubben at accelerere en selvforstærkende proces.