Brøndbys strategi må sigte på næste sæson. De kører den ekstreme udgave af den i sig selv fornuftige tanke, som CV også abonnerer på i dette vindue: At hente et par stykker ind allerede nu, der egentlig først er tænkt til start-11 til sommer. Som måske godt kan spille sig ind i start-11 allerede til foråret, men uden at det er et must.
Det vil det derimod være i Brøndby. Og de ser ud til at ville skifte op mod en halv start-11 på den måde. I det korte vintervindue.
Fint nok for os, for det bør alt andet lige betyde, at de melder sig det sidste stykke ud af kampen om guldet og sølvet. Hvis de har et mål for resten af denne sæson, må det være at holde FCK bag sig og tage bronzen - med den Europa-mulighed, som det nu en gang giver.
Når det så er sagt, er flere af Brøndbys køb, salg og sonderinger svære at forstå. Med så rimelig store penge på hånden burde de have forlænget med Marko Divkovic for pænt længe siden, for han har været god for dem i hovedparten af sine omkring 100 kampe og er en af kun to venstrebenede i truppen.
Hvad vil de med Ousmane Sow i stedet for en 26-årig Divkovic, der er lige på vej ind i sin bedste fodboldalder? Og hvad Steve Cooper åbenbart gerne vil med en 28-årig nigerianer, der ikke har haft en klub i et halvt år, er først endnu sværere at se.
Det ligner, at Brøndby har rettet blikket mod 2026-27. Det indbefatter sikkert for det første at skubbe os væk fra medaljerne. Dernæst at holde FCK bag sig - og så spille om guldet i en duel med FCM.
Tænk, jeg tror ikke på
nogen af delene.

For de skifter kun ud på kvantitet nu, men uden at hæve kvaliteten nær i nærheden af, hvad sådan en plan reelt kræver. Det smager mere af, at Brøndby igen er ved at brænde mange penge af, kun for at blive stående som sådan cirka nummer 4.