New posts

Trænertråden

  • Thread starter Thread starter Rastapopoulos
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 4K
  • Views Views: Views 239K
Mjaeh joeh, altså det er en valid pointe i sig selv, for det kan naturligvis ikke sammenlignes 1:1. -men man kan også sige, at vi bor i et kæmpe stort glashus lige nu, og måske skal passe på med at sammenligne os selv med nogen som helst overhovedet, indtil vi får rejst os igen.

Vi har i indeværende år alene tabt til alle top 6-hold + Vejle, ligesom vi hele sæsonen ikke har kunne finde ud af at slå Silkeborg og Viborg heller. Så selvom det er hypoteser blot, er der ikke noget der entydigt foreslår, at vi ville være endt over Viborg i en almindelig 12-holdssæson alligevel, og der har JP trods alt haft en betragteligt billigere trup at gøre sine ting med.
Enig ... hvis man sammenligner med AGF/Uwe. Men Hoff-Thorups glashus, vil i givet fald være et af dem ved havnefronten i en konstruktion der klart overgår et drivhus i holdbarhed.

Eller sagt kortere. Hvis man sammenligner pointeret mellem to trænere skal man tage højde for hvilket slutspil de deltog i. JHT har haft større budget, hvilket er sværere at indregne.
 
Jeg håber på en mellemsæson. Jeg har personligt desværre ret dårlige fornemmelser. Jeg frygter faktisk, at det kan gå helt galt…

Jeg kan egentlig ikke huske, at jeg i min tid som fan (trods alt siden 96), har været så lidt optimistisk før en sæson er gået i gang.
Hvad skyldes din pessimisme? Er det vores trup (som i perioder i sidste sæson spillede med helt i toppen), eller er det Jakob Poulsen? Og hvis det er det sidste, hvad får dig så til at tro på en nedrykning (hvilket vel er resultatet af, at det går helt galt)?
 
Hvis det bliver JP, skal han jo have en chance.
I forhold til så mange andre, så kender han jo ligaen og ved, hvordan de andre hold spiller.
Hvis han skal udvikle sig som træner, så skal han jo også tage det næste skridt et eller andet sted..

Måske nok en noget anden profil, end de fleste havde håbet eller troet.
Men er han så langt fra 2x Nørgaard og Lars Friis?
Var Davids erfaring så meget bedre, dengang han kom?
 
David kom trods alt fra en bronze medalje i Lyngby, så vidt jeg husker 😃
 
Jeg håber på en mellemsæson. Jeg har personligt desværre ret dårlige fornemmelser. Jeg frygter faktisk, at det kan gå helt galt…

Jeg kan egentlig ikke huske, at jeg i min tid som fan (trods alt siden 96), har været så lidt optimistisk før en sæson er gået i gang.
Kommer de skævt fra land, så kan man altså stadig godt stille et rigtig godt hold der burde kunne ende relativt komfortabelt mellem 6-8

Tingager og Dalsgaard er et fint stopper par når man står lavt. Beijmo og Kahl fine backs. Arnstad, Polle, Madsen og Anderson til midten. Bech, Mortensen og Badji på toppen
 
David kom trods alt fra en bronze medalje i Lyngby, så vidt jeg husker 😃
Ikke for at skyde på dig overhovedet, men det her er nok kernen i de store forskelle i de her dage på modtagelsen af nyheden/rygtet om Poulsen. Mange folk ser ud til at kigge på, hvilken placering forskellige trænere har opnået i de sidste par sæsoner - hvis det er en top 3, så er træneren god, hvis det er bund-6, så er træneren dårlig.

Der var en grund til at få en resultatorienteret træner ind, der kunne tåle noget pres. Og David blev en relativt stor succes. Men han var ikke en træner, der kunne udvikle en bæredygtig spillestil, der kunne udfolde potentialet i offensive spillere. Noget tyder på, at det er en af Jakob Poulsens kompetencer. Og der er så en del debattører, der hellere vil have et match i kompetencer end en 3. plads kriget hjem på team spirit og vikingetyper. For at sætte det lige lovlig forsimplet op ;-)
 
Kommer de skævt fra land, så kan man altså stadig godt stille et rigtig godt hold der burde kunne ende relativt komfortabelt mellem 6-8

Tingager og Dalsgaard er et fint stopper par når man står lavt. Beijmo og Kahl fine backs. Arnstad, Polle, Madsen og Anderson til midten. Bech, Mortensen og Badji på toppen

Jeg er helt enig med det aber dabei, at jeg ikke tror, Kahl og Beijmo er i klubben, når vinduet lukker.
 
Kommer de skævt fra land, så kan man altså stadig godt stille et rigtig godt hold der burde kunne ende relativt komfortabelt mellem 6-8

Tingager og Dalsgaard er et fint stopper par når man står lavt. Beijmo og Kahl fine backs. Arnstad, Polle, Madsen og Anderson til midten. Bech, Mortensen og Badji på toppen
Eller Tingager og Callø/AJ til midterforsvaret. Kahl og Beijmo på backs. Arnstad, Madsen og Anderson på midten. Emmery, Badji og Bech oppe foran.

Og så en bænk med Dalsgaard, Mølgaard, Andersen, Poulsen, Yakob, Bach, Mortensen og Gyamfi. Så bliver Links, Serra, Haugen og Sauer solgt for at gøre plads til 2-3 nye i budgettet (som især kan presse Badji og Emmery). Det kunne godt gå hen og blive en spændende trup.
 
Ikke for at skyde på dig overhovedet, men det her er nok kernen i de store forskelle i de her dage på modtagelsen af nyheden/rygtet om Poulsen. Mange folk ser ud til at kigge på, hvilken placering forskellige trænere har opnået i de sidste par sæsoner - hvis det er en top 3, så er træneren god, hvis det er bund-6, så er træneren dårlig.

Der var en grund til at få en resultatorienteret træner ind, der kunne tåle noget pres. Og David blev en relativt stor succes. Men han var ikke en træner, der kunne udvikle en bæredygtig spillestil, der kunne udfolde potentialet i offensive spillere. Noget tyder på, at det er en af Jakob Poulsens kompetencer. Og der er så en del debattører, der hellere vil have et match i kompetencer end en 3. plads kriget hjem på team spirit og vikingetyper. For at sætte det lige lovlig forsimplet op ;-)
Når jeg er lidt lunken overfor JP er det netop fordi jeg ikke synes at han har bevist noget endnu. Jeg synes Viborg har gjort det virkelig godt på transfermarkedet, i stil med Randers. Måske også været lidt heldige med nogle af deres billige udlændinge.

Men JP skal da helt oplagt have en chance og som udgangspunkt stoler jeg på at den sportslige ledelse i AGF gør alt for at hente den bedst mulige kandidat ind. Min skuffelse går nok mere på at det ikke virker til at have været muligt at hente en mere erfaren dansk træner ind, når der nu går flere arbejdsløse omkring. De får dog nok alle en betydelig bedre løn fra deres eks-klubber end AGF kan tilbyde.

Noget tyder i hvert fald på, at vi meget gerne vil have en dansk træner.
 
  • Like
Reactions: cph
Har intet imod JP for hans trænergerning. Synes det er interessant hvor langt han er kommet med VFF. Deres spillestil er inspirerende.

Men jeg har et kæmpe problem med den måde han opgav at spille på i AGF da vi lå til nedrykning. Det lignede arbejdsnedlæggelse for åben skærm. Manden var så nervøs for at blive skadet op til VM at han nærmest ikke tacklede. Muligvis ikke hans skyld at vi rykkede ud men han smøgede på ingen måder ærmerne op og gik forrest. Og det synes jeg siger en del om en person at han satte sin karriere foran klubben. Derfor skal jeg også varmes en del op for at kunne stå og klappe af ham.
Never forget
 
Last edited:
Hvordan ville du have det med Thomas Nørgaard (har ikke leveret det samme).
Det er nok næsten potato potato. Jeg synes Nørgaard har en lidt bredere erfaring som cheftræner, og jeg har en følelse af, at spillermaterialet i SønderjyskE ikke har nær samme kvalitet som i Viborg. Det er et sværere sted at lave gode resultater. Derudover virker det som om Nørgaard er mere hot i miljøet, uden at jeg kan sætte en note på det. Men der var mange rosende ord om ham, dengang han var assistent for David i Lyngby, og det at han har været assistent for David, siger også at det måske ikke ville være revolutioner til spillestilen, som han ville indføre i AGF (og det er vigtigt for mig). JP's spillerkarriere giver selvfølgelig på hans side nogle plusser. Måske hænger man sig for meget i fordommene fra spillertiden, hvor JP havde et rygte som lidt af en adhd-dreng med et godt humør. Jeg var egentlig lidt overrasket over at han gik (chef-)træner-vejen, for han passer ikke så godt ind i mine fordomme om de tænksomme midtbanestrateger, der bliver trænere ligesom Jesper Sørensen.
Som andre vist allerede har nævnt - mon ikke Niels Frederiksen og Jesper Sørensen i Brøndby fremkaldte nogenlunde samme reaktion. Det virker ikke som om, at CV tager den slags særligt tungt.
Ja, jeg prøvede selv at formulere noget lignende, men kunne ikke rigtigt få det skrevet på en god måde, så jeg slettede det igen. Jeg synes dog typemæssigt, at Thomas Nørgaard er mere samme slags afdæmpede analytiske type som de to nævnte. Set på afstand tænkte jeg i øvrigt også at de var dårlige matches for BIF, men de gjorde det jo fornuftigt. Måske er læren fra CV, at det i virkeligheden kan være lidt hip som hap med den cheftræner, så længe han er kompetent taktisk og har gode lederevner på de indre linjer.
I øvrigt kan jeg ikke rigtigt se, at Hoff Thorup skulle have et markant stærkere cv end Poulsen. JHT har hentet 1,54 point per kamp over 113 kampe som cheftræner. JP har med sværere forudsætninger hentet 1,51 point per kamp over 63 kampe som cheftræner. JHTs træner-udlandserfaring opvejes sikkert af Poulsens erfaring fra flere superligaklubben på trænersiden samt den lange spillerkarriere.
Jeg ser hellere JP end Hoff-Thorup. Det skyldes, at jeg tror Hoff-Thorup er en idealistisk træner med en helt anden spillestil. Jeg tror JP er mere pragmatisk og godt kan spille fx 442 pres, hvis det passer bedre til spillermaterialet. Jeg synes ikke vi har nok fløjspillere til at gå i en klassisk 433.
 
De store koncept-trænere virker ikke til, at være i høj kurs disse år.

Uden at starte endnu en talentdebat så tror jeg, det skyldes unge trænere måske ikke er så bange for at spille med unge spillere. Selv i store klubber synes jeg, vi ser en tendens til at unge spillere får mere og mere spilletid.
En af årsagerne til at Spurs - hvor ejeren lige har meldt ud, de skal vinde mesterskabet - hentede Frank, var pga. hans mod til at spille med unge spillere. Det var også årsagen til United holdte samtaler med ham og årsagen til de hentede Amorim.

Tror l ikke, at AGF ligesom så mange andre virksomheder går fra X antal ‘kandidater’ til måske 5-8. Kontakter dem alle sammen, måske endda har samtaler med. 2-3, og så derefter træffer en beslutning

Helt klart. Selv store erhversvirksomheder holder samtaler med flere til selv de største stillinger. Det er helt normalt og har intet med inkompetence at gøre.
 
Jakob Poulsen var ikke højt på min liste over trænere, der med afsæt i 4-3-3 og hårdt arbejde har erfaring fra superligaen og med at flytte unge spillere frem.

Lars Friis ville være mit bedste bud på en realistisk træner, bl.a. med to cheftrænerjobs i DK og et i udlandet - samt en stilling som transitionstræner/u-træner i Brentford.
Thomas Nørgaard troede jeg dog var det navn fra suppen, man mest ville gå efter.

Men omvendt kommer Jakob Poulsen fra en af de mest datadrevne klubber i DK, og har med det afsæt flyttet en del spillere rigtigt meget. Uwe har jo flyttet AGF meget og professionaliseret mange emner, og data fylder meget i AGF også på u-niveau. Så på den måde kan jeg se logikken i at gå med JP - spillestilen matcher truppen, han har arbejdet med unge med succes og han arbejder med data.

Det forklarer også, hvorfor Kent Nielsen aldrig kan være et emne i AGF - udover min holdning til hans karisma er som grød fra bronzealderen, så ønsker han slet ikke at bruge det datasetup, som AGF de sidste 3 år har investeret i.
 
Uden at starte endnu en talentdebat så tror jeg, det skyldes unge trænere måske ikke er så bange for at spille med unge spillere. Selv i store klubber synes jeg, vi ser en tendens til at unge spillere får mere og mere spilletid.
En af årsagerne til at Spurs - hvor ejeren lige har meldt ud, de skal vinde mesterskabet - hentede Frank, var pga. hans mod til at spille med unge spillere. Det var også årsagen til United holdte samtaler med ham og årsagen til de hentede Amorim.

Helt klart. Selv store erhversvirksomheder holder samtaler med flere til selv de største stillinger. Det er helt normalt og har intet med inkompetence at gøre.
Jeg tror ikke så meget det er pga talenterne, eller det er det også. Jeg tror i ligeså høj grad, at de fleste hold efterhånden forstår, at dét der med at give nøglerne til spillerstilen til en person der er i klubben mellem 18-24 måneder, ikke duer. Det er også derfor f.eks. Zorninger ikke er på en større adresse i dag. Jeg tror FCM var "foran" igen dengang de sagde, at en træner var en mellemleder. Det er han naturligvis ikke over for spillerne, men i klubben bør han være, da spillespil, udtryk og trup bliver skabt et andet sted i organisationen.

Det der kan pisse mig af er, at Dennis Bjerre og Kim Robin Graahede kommer til den konklusion, at Jacob Poulsen ikke er første valg fordi Johannes Hoff Thorup og Thomas Nørgaard begge er blevet kontaktet!? Det er så dumt.
 
Jeg håber på en mellemsæson. Jeg har personligt desværre ret dårlige fornemmelser. Jeg frygter faktisk, at det kan gå helt galt…

Jeg kan egentlig ikke huske, at jeg i min tid som fan (trods alt siden 96), har været så lidt optimistisk før en sæson er gået i gang.
Tillykke med at du er gået ind til alle sæsoner i nullerne med så stor optimisme - næst' år! :)

Det sortsyn der hersker visse steder må være fordi nogle allerede har opbygget en forventning om at alt udenfor medaljerne er en kæmpe skuffelse og lige så godt kan ende i nedrykning. Den forventning har klubben måske selv været med til at skabe ved at tage et par sæt bronzemedaljer, men det kommer til at tage tid før vi realistisk set kan være med helt fremme og i mellemtiden kan der da også godt komme en sæson eller to udenfor top-6 mens vi bygger op.
 
Det der kan pisse mig af er, at Dennis Bjerre og Kim Robin Graahede kommer til den konklusion, at Jacob Poulsen ikke er første valg fordi Johannes Hoff Thorup og Thomas Nørgaard begge er blevet kontaktet!? Det er så dumt.
Man skal virkelig sørge for at gå ind til alle deres artikler og podcasts med ekstremt lave forventninger (og en helt vild tålmodighed når det kommer til podcasts). Så kan man nogle gange være heldig, at man får lidt ud af det. Jeg kunne hurtigt finde 5-10 personer herinde, jeg hellere ville have til at udlægge teksten om AGF. Der er folk, der har langt mere indsigt om klubben, og der er folk der kommunikerer bedre. Men det er nok meget sigende for, hvor meget kravene til journalister har ændret sig i de sidste 10-15 år.

Når de går i gang med en podcast, så virker det til, at de overhovedet ikke har gjort sig nogle journalistiske tanker om, hvordan de vil indlede den. De første par minutter virker som en fuldstændig tilfældig omgang ord i et meget lavt tempo, selvom emnerne egentlig kan være ret velvalgte.
 
Latest posts

Back
Top