Vi har tidligere diskuteret, om vi kunne komme styrket ud af vinduet, fordi konkurrenterne blev svækkede . Nu er det tid til en helt ukvalificeret status uden videre indsigt:
FCK: Har hentet ny målmand, en position, hvor de har sejlet i efteråret. Let styrket.
FCM: Har sagt farvel til Emiliano Martinez, Jan Kuchta og Victor Lind og har hentet midtbanespilleren Dani Silva i Verona. Det er nok status quo, deres trup er stadig voldsomt bred.
Randers: De har af nævneværdig handler solgt Tammer Bany og Hugo Andersson og erstattet dem med Elies Mahmoud fra den Schweziske 2. Division, Musa Touré til fremtiden og Oliver Jones til bredden i forsvaret. De har en evne til at finde guld i Randers, men jeg kalder, at de er (ganske) let svækkede i foråret, fordi de nye spillere skal spilles ind, men de har holdt fast i stammen.
AGF: Konsensus er vist, at vi er styrkede, fordi sommerhandlerne er bedre integreret, og fordi en række spillere er tilbage fra skader.
Brøndby: Ind med Tahirovic og Gavin Beavers. Ud med Radosevic, Ægidius, Mensah og Ohi. Umiddelbart forstærket, afhængigt af om Tahirovic er klar til at spille. Til gengæld havde Frederik Birk ønsket sig en back, og det har han ikke fået. Edit: Hertil er de måske lidt svækkede i bredden med afgangene af Ohi og Mensah.
Silkeborg: Ud med Sonne og Thelander. Ind med Sofus Berger. En ret markant svækkelse. De kommer til at mangle Sonne.
FCN: Ud er røget bl.a. Ingvartsen, Tverskov, Lucas Hey og Daniel Svensson. Ind er kommet Tobias Salquist. På papiret er de voldsomt svækkede, men de hiver sikkert et par talenter om, som kan levere fra dag et. Jeg tvivler dog på dem som top fire hold med den åreladning.
Der bør være gode muligheder for top seks, når man kigger på trupsammensætninger. Men der bliver kamp om medaljerne.