New posts

Transfervindue vinter 26/27

  • Thread starter Thread starter Mengsen
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 255
  • Views Views: Views 15K
Der var et langt interview med CV inden kampen igår. Han vævede sig som hidtil igennem med forklaringer om, at tingene går i bølger. Tøfting ramte meget godt med kritik af, at vi stod så dårligt fra start med en alt for smal trup til tre turneringer.

At ting går i bølger for et mesterhold betyder næppe, at man efter 9 kampe ikke har vundet og roder rundt omkring nedrykningsstregen. Med 4.-5. største budget er det helt uacceptabelt. Det er ikke en bølge men et dyk, hvor det ikke var svært at se på forhånd, at Beijmo, Dalsgaard og Paddy nok var fortid, når der ikke var blevet forlænget. Det var bare mangel på rettidig omhu.

Nu har han så chancen for at rette op på manglerne. Vi mangler for 17. gang en spids og en midterforsvarer. Desuden må man internt se at få afklaret, om der skal satses på Hedenstad. Tror desværre for ham, at der er langt bedre målmænd derude på markedet.

Tøfting pointerede også over for CV, at hvis pengene havde manglet, skulle de fand… bare have skaffet nogen. CV svarede, at der havde været penge, men at man skal ikke bare bruge dem for at bruge dem. Sic. Nej. Men jeg venter bare på den næste vilde forklaring på, at der ikke kan købes en 9’er. I så fald må man starte helt forfra og rydde butikken for scouts og sportslig ledelse. Manglerne i denne sæson har i mine øjne afgjort kostet rigtigt mange millioner, og det har vi ikke råd til at fortsætte med.
Jeg er meget enig. De sene indkøb af både Rösler og ikke mindst Gretarsson har også været ekstremt dyre.

Jeg tror, Gretarsson blev endnu dyrere på sidstedagen, og jeg er ikke overbevist om, at de to spillere er så gode eller afgørende, at man realistisk kan forvente, at de indhenter de point, der allerede var tabt i ligaen, inden de kom til.

Jeg tror desværre også, at man er nødt til at erkende, at Tingagers skadeshistorik betyder, at man ikke længere kan planlægge med ham som den faste styrmand over 30 kampe om året. Snarere 15-20 kampe. Hvis man gør Gretarsson til det centrale omdrejningspunkt i midterforsvaret, mangler man i stedet alternativ til Kahl.

Endelig tror jeg, vi skal lade Serras kontrakt løbe ud og sige tak for denne gang. Skaderne har ganske enkelt været for mange, og der er brug for noget nyt på positionen, som så kan suppleres af Bogere og Tchamche.
 
Vi mangler ubetinget en spids og kritikken af den manglende tilgang her er helt på sin plads. Men en midterforsvarer? Vi har:

Gretarson
Tingager
Mølgaard
Kahl
Rösler
Callø
Camara
Storch

Til foråret skal vi forventeligt spille væsentligt færre kampe. Jeg synes ikke, vi mangler en midterforsvarer. Virkeligheden er jo også, at der er kommer markant mere styr på vores defensiv efter landsholdspausen.

Vores udfordringer i starten af sæsonen i den henseende kan i min optik koges ned til to forhold. 1) CV hentede først forstærkninger relativt sent. 2) JP sejlede rundt i sin påsætning af de ressourcer, han trods alt havde til rådighed - bedst illustreret ved, at han skulle halvvejs igennem august, før han fandt anledning til at give Mølgaard spilletid.

Heldigvis er forstærkningerne nu ved at være spillet ind, samtidig med at JP efterhånden er blevet bedre til at disponere over de ressourcer, han har til rådighed.
Gretarsson har gjort det bedre end forventet centralt. Men har de senere år spillet mere back end stopper. Om han er en langsigtet løsning centralt kan jeg være i tvivl om.

Tingager her de seneste par sæsoner været mere skadet end til rådighed. Jeg tvivler på, at det forandres jo ældre han bliver.

Røsler blev hentet som yderstopper. Han fik endda et skudsmål om, at man var bedst med en tydelig leder ved hans side.

Mølgaard og Kahl har jeg også svært ved at se centralt.

Callø kan spille centralt, men virker bedst - som bl.a mod Braga - på en side. Det samme med Storch når han engang bliver rykket op.

Camara er meget ung central stopper, tør vi løbe an på han kan løse dem i mange kampe i træk?

Jeg synes der er for mange yderstoppere, og der mangler en der en styrmand centralt.
 
Jeg synes glimrende man kunne udleje fx Camara og Storch i foråret.

Tingager kan man ikke regne med, så derfor har man så i foråret følgende

- Gretarson, Kahl, Rössler, Callø, Mølgaard og Tingager.

Det er 6 spillere og det lyder fornuftigt.

Så må man til sommer se på om der skal hentes en forsvarsstyrmand ind i stedet for Big Ting.
 
Tingager har været skadet 4/5 af tiden det seneste år. Det er på tide at lede efter den næste general.

Præcis, vi har masser af forsvarsspillere men ingen udover Tingager, der på samme måde kan styre et forsvar. En ny styrmand skal prioriteres meget højt senest til sommer.
Som som spot startere går det med Rössler, Gretarson eller sågar Camara inde centralt men over flere måneder, nej tak. Selv en rusten Tingager gav et øjeblikkelig niveau løft.
 
Der var et langt interview med CV inden kampen igår. Han vævede sig som hidtil igennem med forklaringer om, at tingene går i bølger. Tøfting ramte meget godt med kritik af, at vi stod så dårligt fra start med en alt for smal trup til tre turneringer.

At ting går i bølger for et mesterhold betyder næppe, at man efter 9 kampe ikke har vundet og roder rundt omkring nedrykningsstregen. Med 4.-5. største budget er det helt uacceptabelt. Det er ikke en bølge men et dyk, hvor det ikke var svært at se på forhånd, at Beijmo, Dalsgaard og Paddy nok var fortid, når der ikke var blevet forlænget. Det var bare mangel på rettidig omhu.

Nu har han så chancen for at rette op på manglerne. Vi mangler for 17. gang en spids og en midterforsvarer. Desuden må man internt se at få afklaret, om der skal satses på Hedenstad. Tror desværre for ham, at der er langt bedre målmænd derude på markedet.

Tøfting pointerede også over for CV, at hvis pengene havde manglet, skulle de fand… bare have skaffet nogen. CV svarede, at der havde været penge, men at man skal ikke bare bruge dem for at bruge dem. Sic. Nej. Men jeg venter bare på den næste vilde forklaring på, at der ikke kan købes en 9’er. I så fald må man starte helt forfra og rydde butikken for scouts og sportslig ledelse. Manglerne i denne sæson har i mine øjne afgjort kostet rigtigt mange millioner, og det har vi ikke råd til at fortsætte med.
Kombinationen med at FCK var helt ude af top-6 vil være ret unik, men deres økonomi gør at de kan peake med mange dyre og gode spillere igen. Lige nu er det jo faktisk også kun FCK man sådan rigtig kan se ende foran dem. Vores vilkår er stadig lidt sværere, så vi skal også peake igen, men håbe på at time det med flere holds mindre gode sæsoner. CV har ret i at det kører i cyklusser, især for dem der ikke har økonomien til at ligge i top hver sæson.
Jeg synes CV's forklaring om at det kører i cyklusser var et desperat forsøg på at undskylde sig selv. Det var jo selvvalgt at det skal køre sådan. Det burde ikke komme bag på ham, at der var en ret stor risiko for at Dalsgaard, PM og Beijmo ville smutte og at vi samtidig startede sæsonen op tidligt med rigtig mange kampe. Tøfting spørger ham jo også, om han synes sidste sæsons trup ville være stærk nok til at konkurrere i tre turneringer, hvor CV jo også må erkende at vi godt kunne bruge et par spillere mere. Desværre spørger Tøfting ikke ind til, hvorfor i alverden man ikke hentede nogle lidt tidligere. Så det er helt og holdent CV's strategiske valg at det skal køre som det gør, for det jo blot en gentagelse fra hans tidligere job. Selvfølgelig er der en gran af sandhed i det, men cyklussen behøvede næppe at være så voldsom som den har været. Det er blot CV's manglende omhu eller kunnen der har gjort at det er som det er. Det ville i den grad klæde ham at tage lidt mere ansvar end han gør, i stedet for en eller anden halv sætning om at han nok skal tage ansvar, men at man lige skal huske at det også er mange andres skyld. Du er chefen for rekruttering og det sportslige, CV. Det er 100% dit område og ansvar. Jeg synes godt nok ikke han så betryggende ud i det interview, og jeg tror ærlig talt intet han har lært. Det netop overståede transfervindue er hans stil på godt og ondt og næppe noget der bliver gjort anderledes i fremtiden.

@Winther for god ordens skyld, så kopierede jeg mit svar fra Superligatråden herover, så derfor er dit citat her, Synes det passede bedre :)
 
Mads Søndergaard har i øvrigt kontraktudløb til sommer i Viborg. Ham kunne jeg virkelig godt se os forstærke vores midtbane med. Det vil give et alvorligt løfte i dybden og frigive Arnstad til også at spille 10'er. Viborg vil næppe af med, når nu de er i en medaljejagt, men jeg synes man skal prøve. Om ikke andet så på en fri transfer til sommer. Jeg kan sgu godt lide ham.
 
Søndergaard er spændende. En 8'er, der kommer i feltet og stærk i luften. Lidt Mads Emil vibes over ham.

Men der er vel et større trup-puslespil der skal gå op, hvor jeg da ikke tror at Nicolai Poulsen og Kristian Arnstad er i truppen til august næste år.
Det er virkelig en spændende dimension han har lagt på med sit hovedspil og løb ind i feltet. Jeg tænker mere på Jens Stage end Mads Emil, men samme idé vi har om den dimension
 
Gretarsson har gjort det bedre end forventet centralt. Men har de senere år spillet mere back end stopper. Om han er en langsigtet løsning centralt kan jeg være i tvivl om.

Tingager her de seneste par sæsoner været mere skadet end til rådighed. Jeg tvivler på, at det forandres jo ældre han bliver.

Røsler blev hentet som yderstopper. Han fik endda et skudsmål om, at man var bedst med en tydelig leder ved hans side.

Mølgaard og Kahl har jeg også svært ved at se centralt.

Callø kan spille centralt, men virker bedst - som bl.a mod Braga - på en side. Det samme med Storch når han engang bliver rykket op.

Camara er meget ung central stopper, tør vi løbe an på han kan løse dem i mange kampe i træk?

Jeg synes der er for mange yderstoppere, og der mangler en der en styrmand centralt.

Vi kan altid diskutere kvaliteten af spillerne. Men vi har syv til otte stoppere i truppen. Så numerisk har jeg meget svært ved at se, at vi ubetinget skal ud og købe en ny.

Vi ved, at Tingager kan spille den centrale stopper.

Foreløbigt peger pilen på, at Gretarson fint kan løse den opgave også. Han blev vist også hentet til også at kunne spille positionen. Men det bliver vi forhåbenligt klogere på resten af efteråret.

Jeg er med på, hvar Rösler blev hentet som. Men jeg synes nærmest, han har været bedst på den centrale position.

For mig at se har vi mindst to etablerede spillere, der kan varetage den centrale position. Hvis CV og JP er uenige i den analyse, er det selvfølgelig oplagt, at vi mangler en. Men det har jeg svært ved at forestille mig, at de er.
 
Søndergaard er spændende. En 8'er, der kommer i feltet og stærk i luften. Lidt Mads Emil vibes over ham.

Men der er vel et større trup-puslespil der skal gå op, hvor jeg da ikke tror at Nicolai Poulsen og Kristian Arnstad er i truppen til august næste år.
Derfor vil det også være rigtig fint hvis vi kan tilknytte ham i januar, ligesom vi gjorde med Knudsen sidste år. Det er ret beset bedst at tilknytte spillere i januar, da Superligaen starter så tidligt op. Især også hvis vi på en eller anden måde kommer i europa igen. Så lad os endelig få en angriber og Søndergaard ind i januar ;)
 
Vi kan altid diskutere kvaliteten af spillerne. Men vi har syv til otte stoppere i truppen. Så numerisk har jeg meget svært ved at se, at vi ubetinget skal ud og købe en ny.

Vi ved, at Tingager kan spille den centrale stopper.

Foreløbigt peger pilen på, at Gretarson fint kan løse den opgave også. Han blev vist også hentet til også at kunne spille positionen. Men det bliver vi forhåbenligt klogere på resten af efteråret.

Jeg er med på, hvar Rösler blev hentet som. Men jeg synes nærmest, han har været bedst på den centrale position.

For mig at se har vi mindst to etablerede spillere, der kan varetage den centrale position. Hvis CV og JP er uenige i den analyse, er det selvfølgelig oplagt, at vi mangler en. Men det har jeg svært ved at forestille mig, at de er.
Jeg ser Røsler og Gretarsson som trupspillere, der kan varetage hver sin yderstopper og vikariere centralt. Men ikke som den næste Tingager, der løfter og leder vores hold.

Når det er sagt, så er det da en skarp nier, jeg har stående øverst i Ønskeskyen.
 
Last edited:

En skarp 9er, er 100% vores største mangel.
Mange af de kampe, der ender i panik, burde jo havde været lukkede langt før afslutningen, hvis vi havde været i stand til at ydnytte vores chancer.
Kan vi blive bedre til at komme foran i kampene (vi starter ofte ret godt), så vil vi være i meget bedre kontrol over kampenes udvikling derfra, og så tænker jeg egentligt også, at forsvaret automatisk vil komme til at se mere afklaret ud.
 
Selvfølgelig er der en gran af sandhed i det, men cyklussen behøvede næppe at være så voldsom som den har været.
Jeg nøjes lige med at tage den her sætning ud, det er det grundlæggende jeg henviser til. Jeg synes selvfølgelig heller ikke det har været godt nok, men vi har vist også hurtigt vænnet os til at overpræstere ift økonomien, men skal nok stadig acceptere at det vil gå den anden vej ind imellem. De kritikpunkter der naturligt må være er blevet forstærket af at der kom skader netop i defensiven hvor vi i min optik tog de største sats og at vi som klub og i staben omkring spillerne heller ikke var gearet til at spille så mange kampe.

Jeg forstår ikke helt at man ikke kunne finde en forsvarer tidligere og at man ikke har hentet en angriber, men det er meget svært at vurdere arbejdet helt før det er på afstand for, som CV også nævnte, er det primære det man har i forvejen og nye spillere kan hentes til en fremtidig situation. Der er også fremtidig værdi i at nogle unge spillere har fået chancen og jo faktisk langt hen af vejen grebet den, selvom de sidste procent i niveau og relationer måske har kostet point.

Hvis Bogere brænder banen af til foråret og bliver solgt for 100+ millioner, eller bare efter næste sæson, hvad betyder de kampe han har fået her i efteråret så i den udvikling og hvordan var det gået hvis man havde hentet en anden der var bedre på nuværende tidspunkt? Det er svært at sige, men jeg tror der er nogle fremskrivninger og chancer man tager, som nogle gange ikke lykkes og måske især ikke altid på den korte bane.

CV er ansvarlig og skal kritiseres når det ikke lykkes og det virker som dårlige beslutninger med den viden vi andre har, men han har været i cirkusset for længe til at jeg tror det ikke er gjort med bevidsthed om udsving og faldgruber og jeg tror der er en bevidsthed om at hvis vi skal helt til tops igen en sæson inden for de næste sæsoner, bliver det ved peake en gang imellem og håbe man kan time det rigtigt med at rigere klubber er lidt nede. I denne sæson, og det er vigtigt at gentage fordi det bør give optimisme for fremtiden, sker det bl.a. med en temmelig radikal foryngelse der måske nok endte med at være for meget i starten af sæsonen.

FCK og M er også endt udenfor top-6, men det skal også for os være en voldsom underpræstering hvis det sker. Der er vi måske ved at være, også i sæsoner hvor vi ikke kommer som mestre. Målet er selvfølgelig at vi altid skal være med fremme, ellers er det også bare meget svært at time den gode sæson til at gå hele vejen til tops. Nu misser vi måske top-6 fordi vi tog nogle forkerte chancer og har skullet lære at håndtere de ekstra kampe, men det er trods alt også en proces de fleste klubber har skullet igennem. CV siger der var penge at handle for så det er ikke begrundelsen for ikke at have gjort mere, men vi må også antage at budgettet får et løft med det nye stadion og måske et par kommende store salg. Han må så gerne være tro mod sin egen bemærkning om at det er den den eksisterende trup der er afgørende og forstærke den allerede i vintervinduet med øje for næste sæson.
 
Vi kan altid diskutere kvaliteten af spillerne. Men vi har syv til otte stoppere i truppen. Så numerisk har jeg meget svært ved at se, at vi ubetinget skal ud og købe en ny.

Vi ved, at Tingager kan spille den centrale stopper.

Foreløbigt peger pilen på, at Gretarson fint kan løse den opgave også. Han blev vist også hentet til også at kunne spille positionen. Men det bliver vi forhåbenligt klogere på resten af efteråret.

Jeg er med på, hvar Rösler blev hentet som. Men jeg synes nærmest, han har været bedst på den centrale position.

For mig at se har vi mindst to etablerede spillere, der kan varetage den centrale position. Hvis CV og JP er uenige i den analyse, er det selvfølgelig oplagt, at vi mangler en. Men det har jeg svært ved at forestille mig, at de er.
Jeg synes kvaliteten er ret relevant. Da Yakob gik i stykker, selvom vi har Haugstrup, Knudsen, Poulsen og Solbakken, så lavede vi den største handel i klubbens historie for, at få fat i McCowatt, så Arnstad kunne spille en 6’er.

Mit forsigtige gæt er, at det var fordi man ikke var komfortabel med kvaliteten centralt.

Men jeg vil sagtens kunne vente med styrmanden til forsvaret indtil f.eks sommer, eftersom vi har færre kampe i foråret
 
Der kan godt have været en vurdering af at det var nemmere at finde en 10’er end en 6/8’er der kunne give Arnstad flere minutter længere fremme. Eller måske lidt tilfældighed ift hvad man fandt der var tilgængeligt med den rette kvalitet og pris. Jeg spekulerer også på om man skeler til Arnstads fremtidige karriere og hvordan man bedst får ham sendt videre, hvilket selvfølgelig også handler om hvor meget AGF tjene. Umiddelbart er der jo flere penge i de mest offensive spillere, men der må også være en del klubber, især dem der ligger i toppen af deres respektive ligaer og derfor har stor boldbesiddelse, der gerne vil have de der kvaliteter lidt længere nede i banen. Arnstads vej til landsholdet er måske også en anelse nemmere hvis han viser at han kan præstere på begge positioner. Yakob kommer forhåbentlig også tilbage og vi må se med NP, men så åbner der sig selvfølgelig også nye muligheder og måske kan man også taktisk gøre noget, så Arnstad kommer lidt længere frem lidt oftere. Han har gode løb ind i feltet hvis han ligger der og det kunne give en spiller mere for forsvaret at forholde sig til, udover at han selvfølgelig kan lave den afgørende aflevering.
 
Latest posts

Back
Top