Selvfølgelig er der en gran af sandhed i det, men cyklussen behøvede næppe at være så voldsom som den har været.
Jeg nøjes lige med at tage den her sætning ud, det er det grundlæggende jeg henviser til. Jeg synes selvfølgelig heller ikke det har været godt nok, men vi har vist også hurtigt vænnet os til at overpræstere ift økonomien, men skal nok stadig acceptere at det vil gå den anden vej ind imellem. De kritikpunkter der naturligt må være er blevet forstærket af at der kom skader netop i defensiven hvor vi i min optik tog de største sats og at vi som klub og i staben omkring spillerne heller ikke var gearet til at spille så mange kampe.
Jeg forstår ikke helt at man ikke kunne finde en forsvarer tidligere og at man ikke har hentet en angriber, men det er meget svært at vurdere arbejdet helt før det er på afstand for, som CV også nævnte, er det primære det man har i forvejen og nye spillere kan hentes til en fremtidig situation. Der er også fremtidig værdi i at nogle unge spillere har fået chancen og jo faktisk langt hen af vejen grebet den, selvom de sidste procent i niveau og relationer måske har kostet point.
Hvis Bogere brænder banen af til foråret og bliver solgt for 100+ millioner, eller bare efter næste sæson, hvad betyder de kampe han har fået her i efteråret så i den udvikling og hvordan var det gået hvis man havde hentet en anden der var bedre på nuværende tidspunkt? Det er svært at sige, men jeg tror der er nogle fremskrivninger og chancer man tager, som nogle gange ikke lykkes og måske især ikke altid på den korte bane.
CV er ansvarlig og skal kritiseres når det ikke lykkes og det virker som dårlige beslutninger med den viden vi andre har, men han har været i cirkusset for længe til at jeg tror det ikke er gjort med bevidsthed om udsving og faldgruber og jeg tror der er en bevidsthed om at hvis vi skal helt til tops igen en sæson inden for de næste sæsoner, bliver det ved peake en gang imellem og håbe man kan time det rigtigt med at rigere klubber er lidt nede. I denne sæson, og det er vigtigt at gentage fordi det bør give optimisme for fremtiden, sker det bl.a. med en temmelig radikal foryngelse der måske nok endte med at være for meget i starten af sæsonen.
FCK og M er også endt udenfor top-6, men det skal også for os være en voldsom underpræstering hvis det sker. Der er vi måske ved at være, også i sæsoner hvor vi ikke kommer som mestre. Målet er selvfølgelig at vi altid skal være med fremme, ellers er det også bare meget svært at time den gode sæson til at gå hele vejen til tops. Nu misser vi måske top-6 fordi vi tog nogle forkerte chancer og har skullet lære at håndtere de ekstra kampe, men det er trods alt også en proces de fleste klubber har skullet igennem. CV siger der var penge at handle for så det er ikke begrundelsen for ikke at have gjort mere, men vi må også antage at budgettet får et løft med det nye stadion og måske et par kommende store salg. Han må så gerne være tro mod sin egen bemærkning om at det er den den eksisterende trup der er afgørende og forstærke den allerede i vintervinduet med øje for næste sæson.