Præcis du tror ikke at Jesper Sørensen ville have benyttet truppen anderledes, men hvis udgangspunktet var et forsøg på at redegøre for statistikkerne bag, så skal tro vel holdes ude af den ligning?
AGF og Brøndby har meget samme antal talenter, og meget identisk trup sammensætning aldersmæssigt, og i forhold til dem der er rykket op fra ungdomsholdene. Så statistisk er det to sammenlignelige klubber på det område, så kan man sige at Brøndby har investeret mere i truppen end AGF har, og derfor har haft mulighed for at hente større talenter som Suzuki, Sebulonsen, Ibsen og Bundsgaard, men de har i samme periode også hentet etablerede spillere som Ohi, Vallys, Wass og Jacob Rasmussen, så alderssammensætningen er meget identisk i de to klubber. Det er kun alderssammensætningen i de benyttede spillere der adskiller sig væsentligt fra hinanden.
Jeg svarede oprindeligt @martin stranger. Han er ikke interesseret i, hvorvidt det er Uwes eller trupsammensætningens skyld, at de unge spilleres spilletid er faldende i AGF. Derfor forsøgte jeg at undgå den diskussion. Hvad jeg tror, JS ville gøre, er ikke væsentligt for den diskussion, jeg forsøgte at tage.
Jeg gider heller ikke gå dybt i tro/holdnings diskussionen igen. Men vil gerne lige svare på dine indvendinger.
Jeg er enig i, at trupperne er sammenlignelige ift alderspredning og at Brøndby også har ældre profiler. Jeg er uenig i, at trupperne kun adskiller sig ift. alderen på de benyttede spillere. Som tidligere nævnt mener jeg, at kvaliteten af de unge spillere i Brøndby er markant højere end i AGF. Hvis du er uenig i det, lever vi i forskellige universer.
Sebulonsen og Suzuki benyttede Jesper Sørensen også da de ikke spillede godt og havde brug for spilletid for at etablere sig, Uwe giver ikke talenterne en stribe kampe til at etablere sig, det er ud på bænken hvis du ikke har leveret efter 5-6 kampe.
Jeg kan ikke redegøre for, hvorvidt Suzuki havde et højere niveau, da han komtil Brøndby, end Gyamfi har nu. Men jeg vil gætte på, at Suzuki har været mere taktisk skolet og dermed lettere har kunne bidrage. Det jeg personligt har set til Gyamfi, har han set spændende ud. Han har også lignet en spiller, der ikke var bevidst om relationer og taktik på en fodboldbane. Isoleret på Gyamfi har jeg ikke set eller hørt noget som helst, der skulle indikere, at han var klar til at spille for AGF i efteråret. Tværtimod konkluderede Stiften ret hurtigt, at han lignede en spiller, der var meget langt fra niveauet. Jeg tvivler oprigtigt på, at du har set/hørt ret meget positivt om Gyamfis niveau (potentiale er en anden ting, det er der masser af).
Sebulonsen er lige fyldt 25. Han har været i Brøndby i 3 år. I det første år fik han 1035 minutter under Jesper Sørensen. Sidste år fik han 527 minutter. I AGF har vi Jakob Andersen. Han er 20. Sidste år fik han 836 minutter. I år nåede han 419 minutter. De spiller samme position. Hvis du vil fremhæve, at Sebulonsen fik tid og mulighed for at udvikle sig, som man ikke får i AGF, så falder den sammenligning ud til Uwes fordel. Jakob Andersen er et tydeligt eksempel på, at Uwe lader unge spillere/talenter spille og udvikle sig.
Kahl og Links var allerede etablerede under David Nielsen, selvom Uwe har rykket dem til et nyt niveau (som han selvfølgelig skal have kredit for). Bach, JJA, Gyamfi og Arnstad er hentet under Uwe og har fået deres debut, men ikke et gennembrud endnu, og det er et problem, når man har investerer så meget i dem. Det er desuden kun Callø fra ungdomsrækkerne der har fået superligadebut under Uwe og det er i underkanten i sæson 3 som træner.
Jeg ved ikke, hvorfor du skriver om Gift Links. Han er 26 og altså ikke at betragte som en ung spiller længere.
Kahl var rigtigt nok en etableret spiller under David Nielsen. Han var også en spiller, der slet ikke levede op til prisen, og som mange fans har ønsket solgt. Uwe har i denne sæson genopfundet Kahl og gjort ham til et aktiv, han ikke var før. Hvis du er ude i, at Kahls udvikling og spilletid i denne sæson ikke skal tale positivt op for Uwe, så er det simpelthen for søgt.
At reducere Arnstadt til, at han har fået debut, men ikke sit gennembrud endnu er også søgt. Han har været her siden september. Han skal jo lige falde ind på holdet, inden han kan få sit gennembrud. Han har fået spilletid i 10 kampe i SL siden han kom, knap 53 minutter i snit. Han er igen et eksempel på, at Uwe giver unge spillere både chancen og tid.
JJA fik stort set 90 minutter i alle kampe i foråret frem til han blev skadet. I denne sæson har han fået 540 minutter i 10 kampe. Han er et udmærket eksempel på, at Uwe giver spilletid til unge spillere, også når de ikke griber chancen.
Bach har vi næppe investeret ret meget i. Og Gyamfi har jeg redegjort for ovenfor. Det er desuden to spillere, som sagtens kan nå at indfri potentialet og få masser af spilletid endnu.
Hertil kommer Badji, som vi alle er enige om, har fået for lidt spilletid. Meget tyder dog på, at han kommer til at spille en stor rolle i foråret. Vil det i så fald være et eksempel på, at Uwe ikke prioriterer spilletid til unge spillere eller et eksempel på, at Uwe netop prioriterer at udvikle de unge spillere, så de bliver klar tilSL bold?
Callø gider jeg simpelthen ikke omkring igen. Jeg mangler forsat at høre, hvor han skulle have fået den spilletid (udover en time ekstra i de store sejre i August) og hvem han skulle have spillet i stedet for.
Hvis du vil kritisere Uwe for kun at have givet debut fra Callø fra ungdomsrækkerne, så vil jeg forvente en form for argumentation for, hvilke andre spillere, der skulle have fået debut. Jeg kan ikke få øje på nogen oplagte.
Alt i alt synes jeg, at langt de fleste af dine eksempler taler for, at Uwe rent faktisk giver spilletid til unge spillere.