Det er planen at få Jelle Duin tilbage til den kommende sæson:
AGF's lejeaftale med bronzehelten Jelle Duin udløber på fredag. Der arbejdes fortsat på, at gøre hollænderens ophold til et permanent ét af slagsen, lyder det fra cheftræner Uwe Rösler
Det er interessant, artiklen fra Stiften ligger desværre bag en betalingsmur, man fedt at der arbejdes på at holde sammen på så mange som muligt fra sidste sæson.
Det kunne godt se ud som om Bisseck får tid til at skrive under med Inter efter på Onsdag, Tysklands U21 kampagne har ikke været overbevisende, og når man har set lidt af kampene, er det også temmeligt overraskende så ringe boldbehandling og afleveringspræcision der er hos Tysklands fornemste talenter.
Det bliver interessant at se om Bisseck salget giver mulighed for store investeringer i den kommende tid i transfervinduet?
Overskriften i denne lidt ældre artikel er i øvrigt også interesant, den vidner om en transferstrategi der er væsentligt anderledes end f.eks. Den i OB, FCK og Brøndby.
I OB har Wesstrøm en transferstrategi der handler om stor udskiftning, iflg. Mediano har det altid været sådan han har arbejdet. Så kan man ramme plet nogle sæsoner og med enkelte transfers, imens der også er mange sæsoner og mange transfers der bliver mere gennemsnitlige. Der bliver kun i mindre grad købt ind til truppen, i den forstand at en spiller skal passe ind, men i højere grad efter mest mulig her og nu kvalitet for pengene, det så man bl.a. også med Sabbi og den seneste transferfri Amerikaner fra Hobro.
FCK køber store talenter og dyre profiler, ingen af delene efter en dyb trupsammensætningsstrategi, men i højere grad ud fra hvem der har vist nogle kvaliteter i den seneste periode. Hvordan får vi mest individuel kvalitet for pengene og hvem kan vi tiltrække fra højest mulige hylde. Truppen ender med at være temmeligt skævt sammensat, med mange store egoer der ikke får spilletid og talenter der på deres topniveau er internationel topklasse, men ofte er meget ordinære.
Brøndby køber sent og ud fra en “hvad kan vi få af desperate spillere der i princippet er over vores niveau”. Det har CV fået meget kritik for, ikke mindst når dem der bliver hentet ikke slår til. Men det ser ikke ud til at han har ændret transferpolitik endnu. Det betyder så også at det ikke er gennemscoutede spillere der kommer ind, men tilgengæld også at der er nogle store profiler imellem. Det kan godt give udfordringer for træneren, i forhold til trupsammensætningen, og også i forhold til hvilken spillestil der passer bedst til det CV har samlet sammen lige nu.
I AGF er transferstrategien væsentligt anderledes, spillerne gennemscoutes og når der er rygter om Mads Emil Madsen, Mikael Anderson, Tobias Mølgaard, Tochi Chukwuani, Mikkel Rygaard og Tobias Beck, så er der en god chance for at de dukker op på et tidspunkt, også selvom det ikke lykkedes i det sidste vindue. Det er et tegn på en helt anden truptilgang til transfers, som måske ender med at truppen bliver stærkere selvom spillerne hver især ikke er det.