Transfervindue Transfervindue sommer 2023
SIB kommer med flere interessante meldinger i dette statusinterview. Det lyder til at en aftale med Beijmo er lige på trapperne og at man også arbejder på at signe Jelle. Duncan er tilbage i Århus og skal vurderes, men intet er udelukket. Ihler og Munksgaard lyder til at være færdige i AGF.
Ja, gode nyheder omkring Beijmo, den må næsten være lukket når han siger der kommer nyt indenfor en dag eller to. Jeg spekulerede noget over hvordan vurderingen af Duin skulle fortolkes, men ja, man har nok været lidt tilbageholdende fordi han ikke havde haft mulighed for rigtig at vise sig frem, men sikkert også ærgret sig over det fordi man jo lejede ham fordi man havde en ide om at han kunne få et gennembrud her. Det er egentlig logisk nok at SIB tænker at selvom man ikke skal vurdere det hele på en kamp, så indikerer den indsats mod Brøndby at han har noget mentalt der gør at sandsynligheden for et gennembrud er stor.
Jeg tolker også det at der ikke skal så mange ud og at man arbejder på et par stykker ind sådan at man vil have en anelse mere bredde i næste sæson. Der er jo nogle der rejser, men primært fra periferien og jeg forestiller mig de nye vil være tættere på førsteholdet. De har selvfølgelig også sagt det kommer lidt an på Europa, så der må blive gemt lidt krudt til lidt sent i vinduet hvis vi kommer over de første hurdler i CoL-kvalen.
Ihler og Munks er på ud ja, det er også logisk nok. Som SIB siger skal Ihler spille noget seniorfodbold nu og selvom han ikke officielt sendte ham videre lyder det som om det nok ikke bliver i AGF i den her omgang.
Det er også godt at høre at der arbejdes hårdt på at forbedre transitionen for de unge spillere, det er naturligvis helt afgørende for at man kan få flere til at slå igennem på førsteholdet.