Således ønskeseddel. Min målestok er ikke, at vi pinedød SKAL kunne spille med om guld i 23/24, men at vi lægger endnu et niveau på uden at risikere butikken økonomisk. Gør man det år efter år, så vil der opstå de dér guldvinduer, som vi lige kortvarigt og med kildrende mave skimtede ind ad for nogle uger siden. Og på et eller andet tidspunkt, så er den der...
Nej vi kan på ingen måde forvente, at vi kan spille med i et af de mesterskaber, hvor der laves 75 point.
Men når vi nu har lavet 57 point i 19/20, og allerede har 50 nu, som kan blive til 53 søndag, så er jeg nået dertil, hvor jeg synes vi skal kunne spille med om "de allerøverste pladser" - og ja det indebærer også 1.pladsen (men forudsætter præmissen om, at det IKKE er et pointmæssigt højdespringer-år).
Hvis man kan blive mestre med 58-60 point, og vi er i nærheden allerede nu (det er vi), så skal vi da jagte alt det vi kan. Selvfølgelig.
Det andet handler så om forventningen til placeringen. Og der har jeg det nu engang sådan, at jeg kun kan have forventninger til hvordan AGF gør det, og ikke kan forvente noget om, at FCK, FCM, BIF, FCN samtidig IKKE GØR.
Vi skal levere en præstation som kan give guld - under optimale forhold mindst.
Vi lavede 57 point i 19/20 - så målet bør være samme 58 point som BIF blev mestre med.
Og det er så langt fra sikkert at det giver andet end endnu en bronze. Men gode chancer for sølv, som jo nogle år giver lidt flottere placeringer i europæisk, og endda sjældent giver CL.
Enig - men det er altså også nogle vilde antagelser. Udover Andersson og Duelund har vi nærmest været unaturligt forskånet for skader i denne sæson. Jeg kan dårligt tro, dét bliver ved. Både PM og JH er modne mænd. De er heldigvis begge to topprofessionelle og lever som atleter 100% af tiden. Det mindsker jo risikoen for skader, men især PM må være i risiko. Den risiko falder sjovt nok, hvis vi finder en stærk konkurrent til ham, som han kan dele spilletiden med.
Jeg er ikke bange for JH overhovedet - ud over den latente risiko der ligger i, at man jo kan blive skadet via fx en brækket finger uheldigt. Så vi skal jo selvklart have en god 2.målmand. Men der er andre steder på banen der på ingen måde må mangle kvalitet, hvor 2.målmanden står langt nede på min liste over "to do" i transfervinduet.
Ift PM, så er jeg ikke bange for hans muskulatur, fitness eller andet. Jeg er bange for hans knæ - og da han kun for 1 år siden havde en knæskade, så er det vel heller ikke helt skørt at være lidt bange for. Det jeg er bange for ved det er, at vi pt ikke har nogen der kan erstatte ham. Får vi det, så vil jeg ikke bekymre mig om det. (Synes i øvrigt Duin er en spændende kropsstærk type, som faktisk har mere teknik og boldsikkerhed end Kurmi/Haugen/Grønning, og ville ikke have noget imod en spot som 4.angriber til ham.