Det er vel i alle tilfælde i AGFs interesse, at der er flere interesserede klubber. Hvis der kun er én klub, der vil møde klausulen, så kan den klub nok også forsøge at forhandle sig til bedre vilkår end klausulen (tænkt eksempel: de vil hellere betale 50mio i rater frem for kontant). Hvis der er flere klubber, undgår man vel det.
Jeg ved ikke, om det allerede er nævnt, men der er også den mulighed, at AGF selv gerne vil forhandle andre vilkår ind i overgangen end den rene klausul. AGF får næppe *flere penge* end en evt klausul stipulerer, men måske kan de få noget andet. Det kunne fx godt være, at man hellere vil have 35m og en solid videresalgsklausul end 50m kontant.
Til det første, så tog PC netop til Firenze for at forsøge at forhandle den (leje-)aftalte Diks-frikøbspris på ~5 mio. kr nogle peanuts ned, og vi endte med ikke at få ham. Man kan prøve at forhandle en forud aftalt pris, og man kan risikere at fejle. (med mindre det allerede dengang var PC's intentioner at gøre ham fri til FCK - så fejlede han ikke nødvendigvis sin egen dagsorden)
Hvis GF står med en køber, som er klar til at indfri det fulde beløb, så vil det eneste scenarie, jeg kan komme i tanke om, være, hvis vi selv foreslår at underbyde klausulen mod at få nye klausuler i bytte; f eks hvis Frankfurt stadig er interesseret, og står på parkeringspladsen på Fredensvang med nævnte 50 mio. kroner i hænderne, så vil Inge/JN kunne forelå, at de stikker de 10 af dem i lommen igen og nøjes med at lægge 40 af millionerne mod, at vi så f eks får 10% på deres næste salg af ham.
Det vil Frankfurt hypotetisk godt kunne gå med til, men hvis Monaco også står på Fredensvang med 50 mio. kroner i hænderne, så vil de stadig udløse klausulen, og Bisseck vil være 100% fri til at vælge det af de to bud, han finder bedst for sig selv.
Til det andet (og min citeren mig selv), så ja - hvis nogle er klar til at
udløse klausulen, så kan man naturligvis godt selv komme køber møde og foreslå dem (og andre interesserede) en anden struktur med
færre penge up front mod senere at kunne indløse noget gevinst i form af videresalg eller forudbestemte beløb ved f eks A-landsholddebut, spillede førsteholdskampe, europæisk kvalifikation etc., hvoraf en spiller som Bisseck vel er sjovest at lande en videresalgsklausul på.
Det kan
potentielt få beløbet op over den aftalte mindstepris, men er nødt til at fremstå som en win for begge parter, og hvis købere vurderer, at det ikke ender til deres fordel (eller bliver til overbud/overpris), så kan de alle dage fra klausulens indtrædelse - enten aktiveret i kontrakten fra start, eller aktiveret fra f eks kontraktens 2., 3. eller 4. år, hvilket virker til at være Bissecks tilfælde - lægge det fulde kontantbeløb svarende til aftalte minimumspris.
Så er AGF som sælgende klub ude af ligningen udover, at pågældende beløb en dag vil lande på bankbogen i retur, når Bisseck er blevet enig med køber om hans personlige vilkår.
Teoretisk vil en interesseret klub godt kunne tilbyde 1 mio. her og nu og 100 mio i rater over de kommende år. Det vil intet have med frikøbsklausulen at gøre, og hvis Bisseck helt reelt repræsenter en spillemæssig værdi mærkbart over indgåede mindstepris, så vil andre klubber også byde ind på frikøbsklausulen på de 50, som vi ikke vil kunne sige Nej til.
Og så har vi ikke engang vendt samtlige opportunistiske agent-netværk i Europa, som falbyder attraktive spillere udenfor egen stald til højre og venstre, alene for at få en bid af kagen. -det vil også være til mindsteprisen.
Så til de der foreslår at flere interesserede kan overbyde hinanden; det vil de formentlig også gøre, men ikke i overgangssum til AGF. For at udløse frikøbsklausulen, betaler man ikke mere end beløbet, fordi det er alt, der skal til for at få adgang til at forhandle med spilleren selv.
Hvis en af de interesserede så vil det mere end de andre, så lægger de deres "overbud" i sign-on fee hos Bisseck i stedet. Ikke hos GF.
Det er ikke for at være kedeligt, pessimistisk eller gå med Nej-hatten på, men hvis Bisseck oprigtigt har en frikøbsklausul på 50 mio. kroner, så er det også det, vi får for ham.
God kamp i aften allesammen.