Når man skal gøre det foreløbige regnskab op efter de første 17 kampe og kvalifikationen til pokalkampe i det nye år, er det tydeligt, at vi herinde har haft forskellige udgangspunkter og forventninger til sæsonen.
Personligt har jeg taget udgangspunkt i de udmeldte mål i 2025 planen:
Til og med sæsonen 24/25 skal vi hvert år være med i top 6.
Vi skal vinde medaljer minimum to gange.
Vi skal vinde en pokaltitel.
Vi skal med i minimum et europæisk gruppespil.
På godt dansk: Vi skal bygge på hvert år.
Første mål har vi allerede misset.
I enten denne eller næste sæson skal vi vinde medaljer.
Vi har de samme to chancer for at tage pokaltitlen.
Hvis vi skal med i et europæisk gruppespil, skal vi i denne sæson til en start jo være mellem de fire hold, der kvalificerer sig til Europa. Ellers kan det ikke lade sig gøre, da det er sidste chance.
Derfor har jeg også været meget kritisk over for, at man ikke til denne sæson forstærkede truppen, når man havde pengene til det efter de historisk meget store salg.
Det var i år man virkelig skulle rykke, hvis man skulle nå blot et enkelt eller to af de fire mål, man havde sat op for de 5 sæsoner.
Det gjorde man så ikke.
Man lagde fra land i efteråret med en meget smal trup, der på forhånd havde tydelige mangler på op til fire positioner. Og det ser man nu konsekvenserne af. Vi slår de dårlige hold, men mod toppen får vi næsten ingenting med, hvilket viser styrkeforskellen.
Som landskabet tegner sig for i år og næste år er sandsynligheden for, at vi ikke når et eneste af vores fire mål større, end at vi når blot to af de fire mål. Derfor den hårde kritik af transfervinduet.
Uwe skal have stor ros for, at han selv med den nuværende trup forhåbentlig får os kvalificeret til en placering i top 6. Det stiller flere herinde sig tilfredse med. Men det indfrier på ingen måde blot en mindre del af de mål, man satte sig frem mod 2025. Og vi taber blot yderligere terræn i.f.t. toppen af dansk fodbold. Hvis vi skal være med der, skal vi ud og tjene penge i europæisk fodbold. Og det er vi i perioden på ingen måde kommet tættere på efter i år. Tværtimod.
Udenfor banen går det langt bedre. JN gør et flot stykke arbejde på sponsorsiden og et nyt stadion er på vej forhåbentlig til indvielse i 2026. Men på banen taber vi blot yderligere terræn i.f.t. målsætningerne. Der har vi det kun i munden, fordi vores dygtige træner ikke får det tilstrækkelige materiale at arbejde med, mens vi venter på Godot, og det koster dyrt. Og troværdigheden i fremtidige målsætninger kan ligge på et meget lille sted.
I kommentator-korpset lyder det ofte: AGF er et godt sted. Det er også korrekt. Bortset fra på banen. Der er vi blot kommet længere væk fra der, hvor vi virkelig spiller med om det sjove. Og det er i sidste ende det eneste, der betyder noget.
Så det er nu slaget skal stå. Spillermateriale eller ej. Så den decimerede trup skal jo bare gå ud og overpræstere de næste fire kampe og slå FCN, FCK og Brøndby over to kampe

. I believe in miracles. Even the big ones. KSDH.