Jeg kan mærke det giver et skår i kærligheden til ham, at han skifter til Brøndby (hvis han gør). Men det er ikke på Beijmo-niveau overhovedet.
Jeg tror det hænger sammen med en række ting:
- Han har været i klubben siden januar '19, spillet over 200 kampe og scoret mere end 100 mål.
- Han har været nøglefigur i en positiv ændring af kulturen i klubben.
- Han har bare altid været loyal overfor AGF - ikke så meget som én gang, har man hørt ham sige noget illoyalt. Al kritik er taget bag lukkede døre.
- Han er sportsligt langt forbi toppen og hans spilletid i næste sæson ville være stadig mindre
- Han startede jo sin professionelle karriere dér og har aldrig lagt skjul på, at Sjælland kaldte på ham
Jeg kan ikke se Brøndby få vildt meget direkte sportslig gevinst ud af ham. Men hans personlighed og den måde han kan skabe en god kultur, vil give dem noget på de indre linjer, som jeg er træt af at de får. Men han var aldrig i spil til den type rolle i AGF, for han har altid sagt, at når karrieren var slut (eller lakkede kraftigt mod enden, skulle det vise sig), så ville han hjem til Sjælland og sin familie.
For mig er han stadig en af de største legender og jeg synes det er at gå for langt, at kalde ham lejesoldat, på linje med andre spillere. Dertil synes jeg han har været ALT for loyal overfor AGF med tre forskellige trænere.
Når legendetrøjen kommer, håber jeg han har trukket sig, for det er svært at gå med en aktiv brøndspiller på ryggen. Men det bliver nok uanset den første legendetrøje jeg køber.