Det minder mig om to ting som han også er inde på i bloggen: historien om Wesströms forbindelser til et agentfirma der har forbindelser til bandekriminalitet i Sverige. Jeg undrer mig over at der ikke er blevet skrevet mere om det, der ville da ikke blive snakket om andet hvis det var her, men det må også være en tilstrækkelig saftig historie i OB, som medierne gerne vil bore lidt i. Måske venter de på Sverige, måske er der bare ikke mere at skrive om. Der skal ellers næppe meget til når klubben også har sportslige problemer, så lugter de blod.
Men i den forbindelse var jeg for et par uger siden inde på deres forum for at se om der var mere og faldt over den omtalte jobannonce. Jeg har fundet linket her igen:
https://odensesportevent.hr-on.com/show-job/165559&locale=da_DK. Den er desværre ikke længere aktiv som der står. Jeg tænkte det måtte være en joke en eller anden havde kunne lave, trods linkadressen, og jeg kunne ikke finde den direkte på Jobindex, men når Stemmer fra Ådalen nævner den er det vel en de har verificeret. Som man kan se skal man henvende sig til Steffen Nielsen og det har nok ikke noget med det andet at gøre, men det virker bare helt vildt underligt og amatøragtigt på mig at slå den slags op i et almindeligt jobforum, og med lidt spøjse krav og fordele, som tre års erfaring fra lignende arbejde og den slags, så det faktisk kunne være noget “almindelige” mennesker kunne søge og ikke kun den specialist jeg ville forestille mig at det kræver.
Jeg ved ikke om det er udtryk for det problem de vist også har, at der mangler sportslige kompetencer længere oppe i systemet, men man skulle jo stadig tro den slags bliver headhuntet. Der er vist meget der sejler og som vi ved er den slags selvforstærkende. Kombinationen af uro, både den store udskiftning i truppen og måske i stigende grad omkring truppen, er den slags der kan føre til nedrykning. Det kræver selvfølgelig også at Vejle kommer i gang, det er trods alt ikke den værste sæson for dem fordi der er et hold der nok har sat sig hårdt på den ene nedrykningsplads. OB møder netop dem søndag, så hvis de heller ikke kan vinde dén hjemmekamp, ser det skidt ud.