Jeg tror, at den kan læses med et log-in (dvs den koster ikke mere end dine data), men helt kort handler artiklen om Alpha, der a) har udviklet sig i en stærkt problematisk retning, b) har en særstatus på Sydsiden, der blandt andet manifesteres gennem en særlig billetaftale med klubben. For eksempel har Alpha råderet over op til 300 billetter til hjemmekampene, og det er kun Alpha, der ved og bestemmer, hvordan disse uddeles. I praksis går de så åbenbart både til nogle, der ellers har stadionkarantæne og til medlemmer af udenlandske fraktioner, der med en vis rimelighed kan beskrives som hooligans.
Der er vist nok ikke ret meget reelt nyt i artiklen, men den er som sagt velskrevet, og da jeg ikke følger helt så meget med i Brøndbys interne kævl, var det for mig en god indflyvning.