New posts

Ny Ceres Park

  • Thread starter Thread starter mono
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 9K
  • Views Views: Views 676K
Ny Ceres Park
Det lyder helt sikkert som om man er gået efter den leje man blev enige om sidst plus en smule index-regulering, men med en mere specificeret udregning så Ankestyrelsen kan godkende den.

Jeg forstår ikke helt det fokus på 16.000 tilskuere, det var vel bare sådan man kunne få det til at passe. Reelt synes AGF da ikke at stadion bliver større end behovet og selv hvis man "kun" tror på et snit på 16.000 kræver det reelt et større stadion end det. Man kan ikke regne med fuldt hus hver gang. Argumentet for at kommunen ville have landskampe er også lidt tvivlsomt, da stadion stadig er for småt til herrelandsholdet - der kommer måske lidt flere træningskampe end ellers, måske endda en betydende kamp mod en lille nation, men næppe noget der retfærdiggør et større stadion - og hvis kvindelandsholdet kan se ideen i at spille på landets bedste stadion selvom det ikke er Parken, gik det nok også an med et der var lidt mindre.

Hvis man er nervøs for økonomien i en situation hvor det går dårligt og gennemsnittet ender lidt under de 16.000 og tænker stadion kan blive en hæmsko, skal man huske at det er differencen vi taler om og selvom nogle tusinde i gennemsnit selvfølgelig betyder en del, overgås det jo så rigeligt at de sponsorindtægter der også vil være der selvom vi klarer os mindre godt. Aftalen skal genforhandles ved nedrykning, men når vi taler om at satse med større strukturelt underskud kan vi da i hvert fald lægge budget efter et realistisk tilskuersnit. Jeg er rimelig sikker på at AGF ikke har accepteret en aftale de ikke synes er rimelig og jeg kan ikke se hvordan stadion kan blive andet end en stor fordel for klubben.
 
Last edited:
Vi gisner alle sammen lige nu. Ingen kan vide, hvad snittet bliver første år og endnu mindre længere frem.

Personligt vil jeg gerne tage et væddemål på, at historikken har ringe relevans i denne sammenhæng. Ja, resultater har en vis betydning, men det nye stadion giver, som @Thomas K skriver, mulighed for OPLEVELSER. Et helt andet ballgame, simpelthen. Det bliver så sindssygt fortættet med fuldt hus (eller noget der ligner), at det i sig selv vil trække enormt mange flere af de ‘marginale’ (altså, ikke-fans) til kampene. Og derudover er jeg sikker på, at vi vil se, at AGF får flere og flere rigtige fans i byen og regionen. En virkelig potent positiv spiral… Den vanvittige energi, som det mesterskab udløste, har sat sig i mange, tror jeg. Vi har altid sagt til hinanden, at Aarhus ville være en vild fodboldby, hvis bare… Nu VED vi, at den er det.

Folk vil betale for oplevelser, og man ser jo en generel tendens over hele Europa til at klubber med det rette befolkningsunderlag og gode stadions har høje og stigende snit.

Indrømmet, min præmis er, at AGF’s status i dansk fodbold vil være støt stigende i de kommende år, og det kan da være, jeg tager fejl i den antagelse. Det tror jeg nu ikke.
 
Jeg harView attachment 7179

Winnerskjold retter de 19 dage til uger
Det lyder også mere rigtigt
Der står nu ret tydeligt kampdage i lejekontrakten. Mon ikke AGF dog også fx har råderet over stadion lørdag inden en søndagskamp - og kommunen næppe adgang til at placere events i dagene op til en kamp. Til gengæld kan AGF næppe spille flere hjemmekampe samme uge uden at det tæller som flere kampdage (modsat hvis det var uger).
Men 19+31 = 50
Der er vel 52 uger på et år...
Det fremgår af indstillingen, at udgangspunktet er, at et stadion kan bruges 50 gange på et år. Det er dér, tallet kommer fra, og det siger ikke noget om uger.

AGF har så i første omgang råderet over de 19 arrangementsdage (18 fodboldkampe + 1 koncert).

Det er klart at rasler vi ned i tabellen og rækkerne så kan det blive et problem.
Det fremgår faktisk helt eksplicit af lejekontrakten, at aftalen kan genforhandles ved nedrykning. Det er nok en god sikkerhedsventil, just in case.
 

Latest posts

Back
Top