Hvis Danmark i den kommende tid spiller bare i nærheden af hvordan de spillede i aftes, så bliver det meget interessant at se landsholdsfodbold igen.
Flot presspil, flotte kombinationer og generelt virkede det bare til at de virkelig havde lyst til at spille fodbold; være den part der angriber i stedet for at forsvarer sig. Som nogen nævner i forbindelse med stats, så er det altså lidt vildt at vi snakker om 23-8 i afslutninger og 2,81 mod 0,59 i xG mod et hold som Portugal, som i skrivende stund ligger nr. 6 på verdensranglisten, hvor vi er nr. 21.
Ingen tvivl om at Riemer har haft nogle gode ideer, det svære er at få dem indført. Missionen lykkedes i hvert fald i aftes, nu skal det "bare" følges op med en lignende præstation i Portugal, og så skal vi slå (formodentlig) tyskerne i semifinalen, så ser det godt ud.