For mig er det bekymrende, at jeg ikke kan huske en ny træner i AGF nogensinde har fået en så mistroisk velkomst. Et stort antal medfans (og måske til dels også mig selv) virker til allerede på forhånden at se projektet som mislykkedes. Jeg frygter virkelig for, at hvis denne holdning og stemning forstærkes, så bliver dette den mest upopulære ansættelse i minds minde. Tror reaktionen og manglen på troen i projektet kommer bag på både CV og Poulsen. De fortjener begge at få noget tid - men tror simpelthen ikke på, at der generelt bliver tilpas nok opbakning til, at tanker og planer føres ud i livet.
Jeg håber inderligt, at jeg tager fejl, for JP virker yderst sympatisk og også temmelig intelligent. Får han en FOR hård medfart? Kan man nok godt argumentere for.
Jeg tror også man må tilføje at rekrutteringen af JP virkede noget forhutlet, og JP har ikke ligefrem taget AGF med storm og karisma. Det er en stor forskel til tidligere.
AGF har denne gang ikke ansat et 'navn'. Det kunne være en rigtigt klog ting, hvis man følte sig forvisset om det var et aktivt valg i stedet for noget 'navnene' havde truffet for AGF.
Dertil har han fået et hårdt mandat i at skulle overtage et hold fra frit fald. Der er kun Uwe i nyere tid (siden Wieghorst) der har prøvet det, og med pålæg om at spille unge og dyre indkøb der har vist deres manglende værd som del af det frie fald (manglende værd i det tidligere system ... der minder meget om det nuværende).
Jeg tror mange fornemmer at 3-4-3 er en mellemstation og ikke noget JP for alvor tror på, det koster også på troværdigheden.
Vejen frem for JP er sejre og bedre spil. Et mere klart defineret projekt vil også hjælpe, men sejre og sammenhængende spil mest.
For mit vedkommende er det mest skuffelsen over at buddet på hvordan man kommer videre fra foråret minder så meget om foråret, i spillervalg og formation. Og at det hele falder sammen da Links går ud.
Det er - potentielt - en fejlvurdering af Wahlstedt. En fejlvurdering af Bach som wb, irriterende brug af Jensen-Abbew, hvis han ikke kan spille 4-back, ISÆR når man ved der kun er 45 min i Links.
Og det er svært at komme videre herfra.
Wahlstedt, tager man chancen igen fordi han generelt var god, eller skifter man, fordi når håndgranater går af, koster det kampen.
Jensen-Abbew, skal han bænkes eller spille. Hvis Links er eneste brugbare vwb duer det ikke at skulle pille JJA ud for at skifte til 4-3-3 hvis/når Links går ud (har har i hvert fald
@fsc og jeg selv været enerverende at høre på i form af at Links var eneste argument for at bruge wb).
Emmery. Skal man spille med ham og udvikle mere, på bekostning af cheftrænerens jobsikkerhed, eller skal han bænkes til fordel for flere forventede points og en mere doseret udvikling.
Jeg håber der er en plan mellem CV og JP, hvor man koordinerer til- og afgange og hvad JP foretager sig med holdet. Men jeg kan godt være bekymret for fejlvurderinger og hvad de får af betydning de kommende uger.