Jeg har det dig bruge den med størrelsen på nederlaget nogle gange. Jeg tror jeg er med på hvad der menes, men det er ikke gangbar analyse for mig.
Når man presser aggressivt for en udligning åbner man også for kontra og dermed øges sandsynligheden for et større nederlag.
Et hold der har tabt troen kan ikke presse højt på samme måde, men bare signalere 'lad os lide i fred', hvor man ikke for alvor presser modstanderen men kun leverer alibi-pres. Det var situationen uden Jon og Bundu.
Jeg køber at David ikke havde tabt omklædningsrummet. Men han havde tabt ideerne og der var noget, der nagede omklædningsrummet.
Jeg ser det mere som at David, som han siger, har gået til det mere kompromisløst, og som han vil have man skal spille, uanset om man er foran eller bagud. At man f.eks. har faldet i banen når man var foran var ikke Davids plan, men Davids ansvar.
At man ikke kastede alt frem for udligninger før helt til sidst (og for sent i de flestes optik), og i stedet bare fortsatte, var Davids plan OG ansvar.
David har jo ment, at vores største chance for at få point har været ikke at presse aggressivt for en udligning, men fortsætte i nogenlunde samme spor.
Da vi udligner mod Sønderjyske giver det pote. Da vi spiller mod Vejle ude her sidst, og mod OB i Odense etc er det vel også ved at lykkes, ligesom faktisk søndag mod Viborg.
Jeg tror mest af alt det har handlet om, at Davids hold har spillet som det har, og ikke spilet efter om man lå dit og dat i tabellen.
Og det har jeg selv til tider været træt af. F.eks. da man i foråret 2021 spiller 0-0 i Vejle og Odense, frem for at satse mere for at sikre medaljer. Han snakkede om at sætte stregen 8 point under hvor den var i AGF, fordi han vidste at når det gik galt, så kunne det hurtigt gå ekstra galt for AGF.
Da han snakkede om nedrykningskamp efter top 6 glippede, der var der folk der kaldte det uambitiøst, at man talte om det frem for jagten på 7.pladsen og europa.
Og der rammer man jo så også en filosofisk forskel hos mange. Nogle tænker: hvis vi ikke giver den alt den har, så lykkes det ikke, og hvis man er bange for at blive hentet og spiller derefter, så sker det måske netop. Frygt vs håb. Det har desværre også været en del af historien om Davids AGF.
Alligevel er det sammenlagt blevet til rigtig rigtig mange point for hans hold. Da vi i foråret 2018 nærmest ikke taber en kamp udover til FCK, da vinder vi ikke mange heller. Der kom vi bare fra at tabe mange, og der var en positiv stemning om at gå fra at tabe 3-2 og 4-1 og så til at spille 0-0.
Så handler også om hvad man kom fra.
Vi er jo også blevet vant til, at man suser til Brøndby og laver point. Det gjorde vi igen i foråret her, endda hvor BIF havde vundet 9 kampe i streg.
Når AGF spiller mod FCK i Parken laver man point ofte. Men de mindre hold har hans hold altid haft problemer med, undtagen sidste sæson, hvor vi vandt hver gang over Horsens og Lyngby, og til gengæld havde svært ved at spille mod FCK/FCM etc.
Og David formåede aldrig at sætte det sådan sammen, at vi kunne være gode mod både de mindre og store. Jeg kigger også på en spiller som Nicolai Poulsen, som jo burde bruges i det kampe, hvor AGF skulle stå lavere og leve mere på omstillinger, og så have en anden super dygtig 6'er til at spille de kampe, hvor vi skulle skabe mere af spillet selv (mod mindre hold). Men selv BIF, AaB og andre hold havde jo også lært, at man kunne stille sig lavt mod Davids hold og gøre det svært for ham at vinde. Det er jo derfor det må slutte. Han har aldrig brudt den kode.
Havde Davids hold klaret sig videre til en kamp i europa mod PSV forrige år, så er jeg ikke i tvivl om, at AGF havde leveret en bedre kamp end mod Larne.
Og sådan bør det jo paradoksalt nok ikke være. Og jeg savner sgu også at vinde 4-0 bare engang imellem. Så må vi bare håbe, at det ikke bliver for mange store nederlag iblandt som pris.
