Cheftræner posten
Ja - det kan sagtens være lidt af det samme. Jeg undrede mig længe over Tingager ikke spillede mere i sidste sæson, da han var klar. For jeg (og flere) syntes han bragte noget mere ro på spillet og lavede ikke umiddelbart de samme store fejl som de andre excellerede i. Jeg tror stadig vi var forblændet af den gode afslutning på efteråret og derfor ikke var i panik. Da den indtraf, der var det for sent.Det var vel også det, som blev PS' fald som træner og BSNs som sportschef i AGF. Det mislykkedes at holde den balance. For mange af de rutinerede profiler røg ud af holdet, simpelthen fordi de unge blev lige så gode. Men balancen forsvandt og da det først tiltede, så var det umuligt at vende den igen. Det er risikoen ved at spille med mange unge og vel også det der var ved at ske i FCN i denne sæson, men de investerede klogt i rutine i vintervinduet.
Måske kan træneren fixe det og få de erfarne hevet op på rette niveau eller også skal der andre til. Jeg er i tvivl - det kan sagtens være spillerne blot trænger til en ny træner.
Kahl har ikke kunne falde til, og har haft småskader, og oplever meget rod omkring sig. Vi håber alle det bliver bedre nu. Men jeg gad nu stadig godt at se en rutineret venstreback dele pladsen med ham, men tænker at Christian Sørensen er for dyr, og på et stadie i karrieren, hvor han "skal spille", og ikke dele en plads. Men omvendt skal alle større klubber hente spillere som accepterer at ingen automatisk spiller 90 minutter hver gang. Diks og Munksgaard delte jo netop pladsen i bronzesæsonen, og er noget af det jeg snakker om.
Der har tidligere stået i avisen at Kahl var hentet som wingback og derfor er han blevet brugt forkert af David, da han ikke skiftede taktikken alligevel. Hvis vi ikke vil spille med wingbacks, kan jeg sagtens se et salg af Kahl og en ny spiller ind, hvis man ikke vurderer han har evnerne til taktikken. Det vil sikkert koste et transfertab men det må være den sportslige ledelses vurdering af hvor vi skal hen.