AGF's overordnede strategi vs. de andre
Det var vel kommunens skyld, at man ikke kom i gang med akademiet tidligere? Som jeg husker det, var der enormt meget bøvl med at få en byggetilladelse.
AGF's overordnede strategi vs. de andre
- Thread starter Martinstranger
- Start date
- Replies: Replies 656
- Views: Views 46K
Ja, jeg skriver også i bagklogskabens kloge lys. At hvis man vidste at der ville gå 3-4 år med sådan en ansøgning, så skulle man bare have sendt den afsted tidligere, selvom man måske ikke havde pengene til at bygge der. Men det kom jo også bag på JN, hvordan bureaukratiet arbejder her.
Stadion har jo lidt samme historie. Da Lind og Salling kom på banen med penge i 2019, havde JN (eller Lind) nok ikke forestillet sig at det først skulle stå klar i 2027. Det var ikke sket i Herning.
De sparede sikkert portoen på brevet med ansøgningen og kørte selv forbi borgmesterkontoret og fik deres stempel.
derude klarer man det i køen i Brugsen, hvor både borgmester, planchef og klubdirektør alligevel alle står i kø til et ja-tak-tilbud
Martin Hansen
Experienced member
Mere relevant tråd.
Jeg er blevet nysgerrig på, hvad det egentlig du søger i en sportsdirektør, altså noget konkret.
Vil du have flere eksotiske spillere? Hvordan skal fordelingen være mellem talenter og performancespillere? Hvilke områder mener du, CV bør løfte AGF udover scouting og transition (som ledelsen i øvrigt er enige i)?
Indtil videre skyder du med en seksløber mod CV mens du ikke rigtig vil anerkende hans succeser (bl.a BIF første mesterskab i næsten 20 år).
Et lidt andet take på strategien og hvordan trænere er og har været, fra Det Hvide snit i går.
Jeg er mest til tillid og klare meldinger som JP
Det andet lyder som en meget gammeldags ledelsesstil - bare fordi det er sådan i udlandet, kan man jo godt gøre det bedre herhjemme.
Lyt her:
Ps:
- Uwe var åbenbart kontrolfreak hele vejen rundt og kiggede spillerne over skulderen hele tiden. Der agerer JP efter frihed under ansvar men der skal leveres og der er han ikke som Erik Rasmussen
- JP ved hvad han vil og skal nok lade omverdenen vide hvor de skal hen. Han går ind for klar og tydelig kommunikation
- Går op i at have en løbende kommunikation med spillerne og staben om hvor de står - det gælder også spillere som ikke spiller så meget. Det var Uwe ikke altid særlig god til og David Nielsen gad åbenbart ikke.
- Det var også et af punkterne for Mikkel Duelund og Uwe, hvor de gik skævt af hinanden. Duelund vidste angiveligt ikke hvad han skulle gøre, for at komme i spil til startopstillingen
- Jens Jønsson og Wieghorst gik også skævt af hinanden, dengang han blev sat ned i forsvaret - Wieghorst kom fra Swansea og i udlandet gav man ikke spillerne besked om hvorfor man gjorde som man gjorde
Jeg er mest til tillid og klare meldinger som JP
Det andet lyder som en meget gammeldags ledelsesstil - bare fordi det er sådan i udlandet, kan man jo godt gøre det bedre herhjemme.Lyt her:
Ps:
- Der er også uddrag af et interview med JP (de vil gerne sælge deres nye abonnementløsning) omkring hvad de gør, hvis modstanderne har luret hvad de gjorde i efteråret og hvad de skal gøre, når de skal møde dem i foråret
- Dertil lidt om at jagte og slå modstanderne samt det mentale i at spille med i toppen af begge turneringer
- Hvad var hans første tanke, da CV henvendte sig om jobbet - i må selv gætte svaret
Et lidt andet take på strategien og hvordan trænere er og har været, fra Det Hvide snit i går.
Det kan godt være fodbold er en macho/performance-sport men det lyder helt vildt, hvis man ikke løbende har samtaler med spillerne om hvor de skal udvikle sig.
- Uwe var åbenbart kontrolfreak hele vejen rundt og kiggede spillerne over skulderen hele tiden. Der agerer JP efter frihed under ansvar men der skal leveres og der er han ikke som Erik Rasmussen
- JP ved hvad han vil og skal nok lade omverdenen vide hvor de skal hen. Han går ind for klar og tydelig kommunikation
- Går op i at have en løbende kommunikation med spillerne og staben om hvor de står - det gælder også spillere som ikke spiller så meget. Det var Uwe ikke altid særlig god til og David Nielsen gad åbenbart ikke.
- Det var også et af punkterne for Mikkel Duelund og Uwe, hvor de gik skævt af hinanden. Duelund vidste angiveligt ikke hvad han skulle gøre, for at komme i spil til startopstillingen
- Jens Jønsson og Wieghorst gik også skævt af hinanden, dengang han blev sat ned i forsvaret - Wieghorst kom fra Swansea og i udlandet gav man ikke spillerne besked om hvorfor man gjorde som man gjorde
Jeg er mest til tillid og klare meldinger som JP
Lyt her:
Ps:
- Der er også uddrag af et interview med JP (de vil gerne sælge deres nye abonnementløsning) omkring hvad de gør, hvis modstanderne har luret hvad de gjorde i efteråret og hvad de skal gøre, når de skal møde dem i foråret
- Dertil lidt om at jagte og slå modstanderne samt det mentale i at spille med i toppen af begge turneringer
- Hvad var hans første tanke, da CV henvendte sig om jobbet - i må selv gætte svaret
I den forbindelse får I også en stor anbefaling om at høre seneste afsnit af Hvid Røg, hvor de har den nye assistenttræner Markus Uglebjerg med. Det er et noget mere "seriøst" afsnit end sædvanligt, og man bliver både klogere på, hvem Uglebjerg er, men også hvordan trænerteamet arbejder til hverdag. Kæmpe anbefaling herfra. Det er virkelig et interessant interview.
Det var de to ting jeg hæftede mig mest ved og skinnede også igennem i Hvid Røg, som havde et ret godt interview med Markus Uglebjerg. Det virker til alle ved, hvor de står, hvad de skal arbejde med og at toppen af truppen er super gode til, både at stille store krav til medspillerne, men også at coache og opmuntre de unge spillere (f.eks. Bejimo som coacher Emmery når de spiller over for hinanden til træning).
Det giver (ud fra hvad vi kan høre i Det Hvide Snit) super høj intensitet til træning og er, tror jeg, en væsentlig del af forklaringen på at vi kan præstere så godt ift. budget. Tror ikke der er mange spillere hos FCK og FCM, der ligesom Bech og Bejimo kan gå lige til grænsen i duellerne med hinanden til træning (og måske en smule over til tider) og så står til frokosten bagefter og giver hinanden et klap på skulderen og snakker om hvor fedt det var med duellerne til træning. Det er den slags kultur, der gør at man kan vinde et mesterskab med et langt mindre budget end konkurrenterne.
Martin Hansen
Experienced member
Jeg sidder og læser på ESPN mulige trade muligheder for NBA superstjerne Antetokounmpo og i artiklen er der en interessant kommentar i forhold til det med at hente nye spillere til et velfungerende hold:
Det er altså ikke kun fans som herinde, der spekulerer i det.
Det er altså ikke kun fans som herinde, der spekulerer i det.
Jeg ved ikke helt, om det her er den rigtige tråd, men da jeg synes, at det rækker længere ud end det aktuelle transfervindue, prøver jeg her.
I en anden tråd gjorde jeg mig bekostelig over, at CV har hentet tre spillere - to 25-årige og en 24-årig nordmand. Man kunne måske også tælle de to lejespillere Carstensen og Jørgensen med (så falder joken om Norge dog lidt til jorden), der lige som Solbakken og Hedenstad er årgang 2000. Der tegner sig altså en meget klar præference for skandinaviske spillere i midt-20erne som det primære transfertarget, i hvert fald blandt de spillere, som det lykkes at lande.
I en årrække virkede det til at hedde sig i superligaen, at en af vejene til succes gik via at købe spillere på vej frem i karrieren semi-dyrt i alderen 20-23, så du både kunne have sportslig gavn af vedkommende og sælge den pågældende videre med økonomisk fortjeneste. FCK excellerede bl.a. med Robert Skov, Victor Nelsson, Jens Stage og Kamil Grabara. Brøndby og AGF forsøgte i lidt mindre skala samme spor, men uden helt samme succesrate. Gift Links, Eric Kahl, Mikael Anderson og Nicolai Vallys har alle bidraget sportsligt til deres klubber, men ingen af dem ser ud til at indbringe en stor økonomisk mergevinst. For AGFs vedkommende er Haugen, Kurminowski, og (medmindre tingene vender) nok også Gyamfi, JJA og Badji eksempler, der hverken sportsligt eller økonomisk levede op til investeringen. Brøndby har endnu flere eksempler, og de har vel ikke lykkedes med at lave et eneste nævneværdigt salg af spillere hentet udefra udover måske Suzuki, som vel ikke blev købt særligt dyrt
Anyway, pointen er, at Brøndby har hentet en række spillere i dette vindue, hvor den hidtil yngste er 24. AGF har som nævnt over to vinduer også hentet fem spillere (igen, vi tæller Carstensen og Jørgensen med), hvor den yngste også er 24. Det tyder på strategiske skift, hvor 2020ernes indkøbsstrategi er lagt - i hvert fald for en tid - på hylden, og der bliver gået andre veje. Jeg ved ikke, om det er et øjebliksbillede eller signal om et større kursskifte, men jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt nok til at være en diskussion værd.
I en anden tråd gjorde jeg mig bekostelig over, at CV har hentet tre spillere - to 25-årige og en 24-årig nordmand. Man kunne måske også tælle de to lejespillere Carstensen og Jørgensen med (så falder joken om Norge dog lidt til jorden), der lige som Solbakken og Hedenstad er årgang 2000. Der tegner sig altså en meget klar præference for skandinaviske spillere i midt-20erne som det primære transfertarget, i hvert fald blandt de spillere, som det lykkes at lande.
I en årrække virkede det til at hedde sig i superligaen, at en af vejene til succes gik via at købe spillere på vej frem i karrieren semi-dyrt i alderen 20-23, så du både kunne have sportslig gavn af vedkommende og sælge den pågældende videre med økonomisk fortjeneste. FCK excellerede bl.a. med Robert Skov, Victor Nelsson, Jens Stage og Kamil Grabara. Brøndby og AGF forsøgte i lidt mindre skala samme spor, men uden helt samme succesrate. Gift Links, Eric Kahl, Mikael Anderson og Nicolai Vallys har alle bidraget sportsligt til deres klubber, men ingen af dem ser ud til at indbringe en stor økonomisk mergevinst. For AGFs vedkommende er Haugen, Kurminowski, og (medmindre tingene vender) nok også Gyamfi, JJA og Badji eksempler, der hverken sportsligt eller økonomisk levede op til investeringen. Brøndby har endnu flere eksempler, og de har vel ikke lykkedes med at lave et eneste nævneværdigt salg af spillere hentet udefra udover måske Suzuki, som vel ikke blev købt særligt dyrt
Anyway, pointen er, at Brøndby har hentet en række spillere i dette vindue, hvor den hidtil yngste er 24. AGF har som nævnt over to vinduer også hentet fem spillere (igen, vi tæller Carstensen og Jørgensen med), hvor den yngste også er 24. Det tyder på strategiske skift, hvor 2020ernes indkøbsstrategi er lagt - i hvert fald for en tid - på hylden, og der bliver gået andre veje. Jeg ved ikke, om det er et øjebliksbillede eller signal om et større kursskifte, men jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt nok til at være en diskussion værd.
Godt indlæg. Det kunne måske hænge sammen med, at mulighederne for europæiske pladser stiger næste sæson, og det derfor er et godt tidspunkt at satse på at styrke sin europæiske koefficient?
Ja, det er et bud. Jeg tror også en forklaring er, at superligaen over en bred kam er styrket økonomisk, så der er færre interne handler med gode spillere. Så stor økonomisk upside er der heller ikke ved fx Thomas Jørgensen, for han er allerede dyr. Hvis FCK eller Brøndby skal handle i AGF, så skal der også markante penge på bordet (fx 35+ millioner for en 27-årig uden landskampe).
valverde4ever
Experienced member
Jeg tænker at AGFs strategi handler i høj grad om Danske og Skandinaviske spillere, der også skal være med til at være stammen på holdet. Det kræver så de her Preformence spillere.
Jeg tænker man ser på El Cambio som en god vej for at få unge ind, ligesom man ser nogle ganske lovende talenter i de nuvræende U-hold. Derfor er det måske her og nu vigtigere at hente et par spillere (eller 5) der kan fortsætte stammen og være den "ledende" jultur på holdet hvor nye indsluses nedefra.
- Dertil også at det måske kan åbne op for et par salg af andre profiler som så måske genere indtægten til at dække de nye indkøb.
Jeg syntes faktisk der ser ud til at være en strategi, og tanke.. Og måske den strategi faktisk passer bedre til CVs netværk end den måske gjorde i Brøndby.
Jeg tænker man ser på El Cambio som en god vej for at få unge ind, ligesom man ser nogle ganske lovende talenter i de nuvræende U-hold. Derfor er det måske her og nu vigtigere at hente et par spillere (eller 5) der kan fortsætte stammen og være den "ledende" jultur på holdet hvor nye indsluses nedefra.
- Dertil også at det måske kan åbne op for et par salg af andre profiler som så måske genere indtægten til at dække de nye indkøb.
Jeg syntes faktisk der ser ud til at være en strategi, og tanke.. Og måske den strategi faktisk passer bedre til CVs netværk end den måske gjorde i Brøndby.
Stone Cold
Experienced member
Godt spottet og jeg tror du har ret i, at der er sket et skift. Som du selv er inde på i dit næste indlæg, så er den mulige gevinst ved handler internt i superligaen næsten forsvundet, fordi de fleste klubber enten er økonomisk solide eller har en sugar daddy i ryggen, så der er ikke nogen, der er tvunget til at sælge. Så de interne handler sker på markant yngre spillere, hvor det ofte er spilleren selv, der vælger skiftet, når deres kontrakt løber ud/inden de skriver deres første ungdomskontrakt.
Det andet ben, tror jeg, handler om vores eget akademi og El Cambio. Hvis de to akademier skal have en ærlig chance for at levere kvalitet til førsteholdet, så skal der være en stamme på førsteholdet, med lidt mere rutine end fem 19-22 årige knægte kan byde ind med.
Lige her og nu har vi Paddy, Polle, Hansen og Tingair + Dalsgaard, som leverer rutine og ro i så afskyelige mængder, man tror det er løgn. Men om føje årer Paddy og Hansen pensioneret, Polle er måske allerede nu færdig med at spille fuld tid. Så er det vigtigt at have nogen i næste bølge, der allerede nu har noget rutine og robusthed, og om 1-2 år potentielt kan tage anførerbindet, eller i det mindste vise vejen med positivitet og vilje, også i modgang. I den forbindelse håber jeg, der er en hel trup, der noterer sig, hvordan Paddy agerer til enhver tid. Den mand er med afstand den bedste anfører klubben har haft.
Jeg tror også det hænger sammen med at de store transfersalg ligger blandt de helt unge. Hvis vi kigger på de dyreste salg i superligaen. Så er der faktisk kun en spiller i top 12 der IKKE er 19 eller 20 år. Undtagelsen skal vi tilbage i 17/18, hvor Sørloth brændte ligaen af en halvsæson og blev solgt som 22-årig. https://www.transfermarkt.com/superliga/transferrekorde/wettbewerb/DK1
Det er en aldersgruppe som vi i AGF desværre ikke har været med på. Hvis vi kigger på vores egne topsalg, så er top 3 22, 21 og 21 år med hhv. Bisseck, TK og Grønbæk. Mens den eneste der sniger sig i top 25 som 19-20 årig er Duncan, for efterhånden mange år siden. https://www.transfermarkt.com/aarhus-gf/rekordabgaenge/verein/678
Køber du spillere som 20-23 årig så:
1) Risikerer du at købe mens prisen er på sit højeste
2) Er der et stort pres for at spillerne skal slå igennem med det samme, hvis de skal blive et storsalg
Til gengæld kan en base af spillere i alderen 22-27 sandsynligvis nogenlunde holde sin værdi. Eller stige i værdi hvis de udvikler sig. Det er dog svært at se den mangedoble sig som ved de unge. Mens de kommende storsalg bliver nødt til at komme nedefra.
Det er en aldersgruppe som vi i AGF desværre ikke har været med på. Hvis vi kigger på vores egne topsalg, så er top 3 22, 21 og 21 år med hhv. Bisseck, TK og Grønbæk. Mens den eneste der sniger sig i top 25 som 19-20 årig er Duncan, for efterhånden mange år siden. https://www.transfermarkt.com/aarhus-gf/rekordabgaenge/verein/678
Køber du spillere som 20-23 årig så:
1) Risikerer du at købe mens prisen er på sit højeste
2) Er der et stort pres for at spillerne skal slå igennem med det samme, hvis de skal blive et storsalg
Til gengæld kan en base af spillere i alderen 22-27 sandsynligvis nogenlunde holde sin værdi. Eller stige i værdi hvis de udvikler sig. Det er dog svært at se den mangedoble sig som ved de unge. Mens de kommende storsalg bliver nødt til at komme nedefra.
Gode pointer. Udviklingen er vel netop præcist, at "de unge" bliver endnu yngre og endnu mere obskure - vi ser år for år et mere accelereret våbenkapløb om nordiske spillere under 18 år, mens klubber som AGF henter spillere fra Mali og Uganda (og FCN, FCM, og FCK mindst lige så eksotiske steder) - mens de spillere, der hentes for "rigtige menneskepenge" bliver lidt ældre og mere etablerede.
Jeg er en af dem der har talt for at hente den type spillere. Det behøver ikke være semidyrt, men hvad man kan gøre og hvilke muligheder man har er selvfølgelig meget afhængig af ens økonomi og det handler om at kunne finde noget man har råd til, som kan give et sportsligt output og som også stadig kan blive et fint salg. Bisseck og Arnstad er eksempler hvor det er lykkedes rigtig godt, men også hvor man kan sige at man ikke fik det helt høje output fra dag et og salgsprisen ikke blev/bliver helt så høj som hvis de havde været et par år yngre. Andre spillere er naturligvis ikke rigtig lykkedes med at blive hverken det ene eller det andet.
Problemet her er at hvis vi skulle købe yngre talenter stiger både pris og usikkerhed om hvor gode de kan blive og hvis det lykkes er de måske også bare solgt inden man fik det sportslige udbytte. Køber man dem ældre skal de allerede have det niveau man sigter efter og så koster de sikkert alligevel det samme. Jeg synes det giver god mening at sige at de yngste spillere skal komme nedefra, dvs man ind imellem nok kan købe et talent, men i det fleste tilfælde kommer de til "gratis" fra samarbejdsklubber, El Cambio og dem man finder rundt omkring i primært Danmark/Skandinavien. Efterhånden som vi ser flere af dem komme op giver det måske meget god mening at supplere med flere spillere hvor salgspotentialet er en lavere prioritet. De skal bare være gode nok, man skal så vidt muligt undgå "fyld" der hverken kan blive gode nok eller et stort salg.
Vi skal naturligvis stadig kigge efter dem man kan kalde U21-landsholdsspillere. Jeg tror heller ikke vores økonomi endnu er til at lægge de helt store beløb for en der er ren nu-og-her performance, men jo yngre de er jo større er salgspotentialet selvfølgelig og også bare muligheden for at få noget af investeringen hjem. Det kan blive meget interessant ift en ny angriber: man skal være rimelig sikker på at han leverer, men hvis det betyder lavt salgspotentiale hvor meget tør man så investere eller lade være med at investere? Går man lidt mellemvejen igen som med Badji, måtte han gerne komme nu så man i løbet af foråret kan konfirmere at man så rigtigt.
Jeg har ikke helt styr på alderen på de spillere de ellers har købt, men deres generelle tilgang er vel den hvor de unge talenter skal komme nedefra og så køber de primært nu-og-her performance. Det kan man sagtens når økonomien er til det, men spørgsmålet er jo om den bliver ved med at være det, når der er så store underskud at skulle dække.
Martin Hansen
Experienced member
Det gælder også 1. Division, hvor de også har set, hvor markedet for unge talenter har bevæget sig hen og derfor også har skruet prisen op. Jeg så en OB fan skrive, de angiveligt har forhørt sig på en ung spiller men kravet var 1 mio. euro så var den handel død.
En BIF fan var inde på det samme, at prisen på danske spillere også de lidt ældre nu er så høje, det afskrækker klubberne fra at handle internt.
Jeg tror stadig den bedste vej sportsligt og økonomisk er at have en aldersmæssigt varieret trup fra de helt unge til de ældre som kan føre en sund kultur videre. At bygge en trup hvor hovedparten af profilerne er fra 23-28 år er imo økonomisk en gambling.
