Vi spiller ufatteligt godt for tiden med et erfarent og sammenspillet hold der er sat op til at levere lige nu og den kommende sæson eller to.
Vi er så småt, både fra interne og eksterne kilder, begyndt at hente lidt flere lovende talenter ind i nærheden af holdet eller på reserveholdet hvoraf nogle på sigt gerne skulle kunne begå sig på Superligaholdet. Jacob Andersen, Luca Callø, Aksel Halsgaard, Richmond Gyamfi, Jonas Jensen-Abbew, Tobias Bach, Glad Egbedi, El Cambio m.fl.
Med forbehold for at jeg bestemt ikke kender hele talentmassen i AGF, tvivler jeg alligevel på, at den nuværende masse fuldstændigt kan overtage pladserne på holdet og opretholde det nuværende høje niveau. Både på og udenfor banen. Og det er heller ikke noget der for alles vedkommende ligger og venter lige om hjørnet.
Uagtet hvordan dette vindue ender, er jeg begyndt at blive en smule bekymret for langtidsplanlægningen omkring holdet og spillerne.
Jeg har lavet denne hurtige oversigt over mange af de bærende spillere og deres kontraktudløb og inddelt dem i tre kategorier:
- Dem der begynder at nærme sig sidste salgsdato og hvor vi må forvente inden for en overskuelig fremtid, at niveauet enten begynder at dale eller de vælger at stoppe karrieren. Her kan vi komme i en situation, hvor klubben ikke ønsker at forlænge kontrakten.
- Dem der er mest salgsbare lige nu, og hvor man ikke kan udelukke et salg i dette eller et af de nærmest kommende vinduer. Her står vi ganske givet i en situation, hvor det kan være svært eller for dyrt at forlænge kontrakterne.
- Dem hvor vi ikke kan regne med at de kommer tilbage på et brugbart, højt niveau. Og lige nu bidrager de slet ikke fodboldmæssigt.
Det ligner selvfølgelig en klar strategi fra klubben side, at man ikke ønsker for mange lange, dyre kontrakter. Og det kan være en god ting.
Men kigger jeg på denne oversigt, kan jeg ikke lade være med at blive en smule bekymret for spillertruppen på lidt længere sigt.
Den helt store problemstillingerne er, som jeg ser det, og som vi også har diskuteret meget herinde, at det ikke rigtigt virker som om vi endnu er begyndt på den løbende erstatning/udfasning af de bærende spillere fra David Nielsens bronzehold i 2019/20.
De bedste hold formår at lave en løbende udskiftning, men vi nærmer os et punkt hvor det ikke er muligt, og vi er tvunget til at pelse muldvarpen og lave en overordnet udskiftning af det meste af holdet på en gang.
Det bliver både dyrt og det vil utvivlsomt have stor effekt på det kortsigtede spillemæssige niveau.
Hvordan ser I andre på det? Er I helt trygge, ved at gå op i limningen eller et sted midt imellem?