New posts

Transfervindue Transfervindue vinter 2023/2024

  • Thread starter Thread starter Alsgaard
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 2K
  • Views Views: Views 179K
Transfervindue Transfervindue vinter 2023/2024
Jeg arbejder i MCH, som byggede stadion i Herning og stadig ejer cirka 25% af det. I morgen er alle medarbejdere inviteret til fyraftens arrangement med rundvisning og røverhistorier i FCMs nye VIP-lokaler. Det har jeg selvfølgelig tilmeldt mig, så jeg kan lure lidt på fjenden 😎
Og lige gemme en makrel bag et panel ;)
 
Jamen, så er vi jo rørende enige. Jeg gik ind i debatten fra et udgangspunkt om en holdning til at AGF skulle gamble mere, som (jeg mener at) Brøndby i en vis grad gør. Du forsvarede Brøndby-modellen og mente endda (som jeg forstod det) at den var ret risikofri. Jeg har så argumenteret for, at det er den altså ikke. Det betyder ikke nødvendigvis at strategien er forkert for Brøndby, men jeg mener at den vil være det for AGF. Den enorme vækst vi har fået på sponsorsiden under Jacob Nielsen hænger i høj grad sammen med, at AGF er blevet et bæredygtigt og meget mere ansvarligt projekt.

Det store problem er bare, om man kan komme til tops ved at være ansvarlige. Men efter mange år som fan af klubben gennem tykt og endnu mere tyndt, så er jeg vild med at holde med en klub der vokser på den måde vi gør lige nu. Så bilder jeg mig i mit lille sind ind, at de andre knækker nakken på et tidspunkt. FCM, fordi de er Herning, Brøndby fordi de altid oversatser og FCN, fordi deres model kopieres i større og større stil af alle andre - og så er de måske også pludselig igen bare det tomme stadion i Farum, når deres ejere ikke længere kan tjene nok på modellen.
Eksempler på at det kan gå galt, og blive rigtigt dyrt skal man bare se mod AaB efter. Spillere som Ivar Fossum, Kasper Kusk og Lucas Andersen, viser at selv safe bets også af og til ender som fiaskoer. Det samme i sin tid med OB, der investerede massivt i truppen, uden at have strukturen på plads. De mangeårlige massive investeringer endte med at koste Thorborg tæt ved en mia, så vidt jeg husker, uden at OB er et bedre sted i dag.

Jeg er helt tryg ved den måde der arbejdes på i AGF, ikke mindst efter at have hørt det glimrende interview med SIB i DHS. Hvis Silkeborg kan lykkes at bokse langt over sin økonomiske vægtklasse år efter år, så kan det også lykkes i AGF. Og når vi har et budget der er 3 gange så stort, så må vi også have endnu bedre forudsætninger, og kunne komme endnu længere op i tabellen.

99% af SIB’s fokus er på udviklingen af de spillere der er i klubben, og kun 1% af hans tid handler om transfers. Vi må accepterer at vi ikke for penis transfers så længe JN og SIB styrer showet, men gode velscoutede spillere der passer ind i spillestilen og i truppen. Når BIF og FCM snupper vores transferemner ubeset i 11. time, så er det dels et tegn på at vi scouter rigtigt og ambitiøst, men også et tegn på at de ikke gør.
 
99% af SIB’s fokus er på udviklingen af de spillere der er i klubben, og kun 1% af hans tid handler om transfers.
Desuden udtaler SIB at kultur-delen fylder utroligt meget - nok også mere end normalt - der er stor fokus på dén del, da klubben jo skal spille mindst 1,5 år i Vejlby i noget mere ydmyge omgivelser. Omgivelser der modsat kan få en kult-effekt, også for spillere/klubben, hvorfor kultur kommer til at fylde ekstra meget; nogle spillere/mennesketyper vil ikke spille dér - derfor skal vi ikke kun ha de rigtige fodboldspillere ind, men også de rigtige mennesker....
 
Du skal jo tænke på, at det er fra nu af, og der har vi allerede solgt en anden spiller til Serie A for 70 mio. kr. samt salgene af TK og Daghim. Uden en klausul ville vi sagtens kunne presse en pris på en Bisseck klon 20 mio. længere op. Der er jo en grund til at de andre klubber kan sælge så stort, og det er at de har en historik med store salg. Den historik er vi også ved at skabe, så derfor vil vi også kunne sælge så ung en profil uden en klausul for endnu mere. Jeg kan ikke tro at vi køber en spiller for 20-25 mio. kr. og giver ham en klausul på kun 60 mio. kr. når nu vi allerede har brudt den barriere.

Så din præmis er, at vi på nuværende tidspunkt havde kunne sælge en spiller af Bissecks niveau for 100 millioner?

Måske. Men et par indvendinger:

1) Bisseck var så vild, at sandsynligheden for, at Bundgaard eller lignende spillere når hans niveau, er usandsynlig.

2) Inter kunne vel knap nok betale for Bisseck. Hvis du skal sælge for 100 millioner, skal du have fat i de engelske klubber eller nogle få andre. Markedet er altså ret lille.
 
Hvis ikke det var fordi vi har nøglekort og ikke analoge nøgler, så havde jeg låst mig selv ind på stadion og lagt en kæmpe lort i midtercirklen for lang tid siden 💩
Sand historie: For mange år siden, dengang Viborg var vores nemesis, sad vi tre gutter og høvlede bajer og hørte rock. Den enes kæreste var med, men ædru. Vi blev rastløse og besluttede os for at køre en tur. Efter lidt tid, var vi lidt i vildrede, og jeg foreslog - mest for sjov - at vi kunne køre til Viborg og pisse på deres stadion.
Den ÆDRU kæreste satte bilen i gear, og så kørte vi til Viborg...
Vi var sågar nødt til at spørge en lokal om vej, en lørdag aften, tre berusede mænd... den mand må have tænkt sit.
Der fandtes engang et billede af os tre, på rad og række, der pisser op ad Viborg stadion.
 
Så din præmis er, at vi på nuværende tidspunkt havde kunne sælge en spiller af Bissecks niveau for 100 millioner?

Måske. Men et par indvendinger:

1) Bisseck var så vild, at sandsynligheden for, at Bundgaard eller lignende spillere når hans niveau, er usandsynlig.

2) Inter kunne vel knap nok betale for Bisseck. Hvis du skal sælge for 100 millioner, skal du have fat i de engelske klubber eller nogle få andre. Markedet er altså ret lille.
Det var dig selv der bragte Bisseck på banen og hvad vi ville kunne få for ham på nuværende, hvis vi havde givet 20-25 mio. Der er mit argument, at giver du så meget for en spiller, så laver du ikke en klausul på 60 mio. Så ja, jeg mener godt vi kunne have klemt 20 mio mere ud af dem eller beholdt ham et år mere.

Hvis Bundgaard brager igennem de næste to år, så er det ikke utænkeligt, at et dansk offensivt talent sælges for +-90 mio kr. Særligt ikke hvis den sælgende klub er vant til at sælge talentfulde forsvarsspillere for +60 mio kr.
 
Det var dig selv der bragte Bisseck på banen og hvad vi ville kunne få for ham på nuværende, hvis vi havde givet 20-25 mio. Der er mit argument, at giver du så meget for en spiller, så laver du ikke en klausul på 60 mio. Så ja, jeg mener godt vi kunne have klemt 20 mio mere ud af dem eller beholdt ham et år mere.

Hvis Bundgaard brager igennem de næste to år, så er det ikke utænkeligt, at et dansk offensivt talent sælges for +-90 mio kr. Særligt ikke hvis den sælgende klub er vant til at sælge talentfulde forsvarsspillere for +60 mio kr.

Yes, den er med på. Men din præmis var, hvis jeg forstod rigtigt, at jeg ikke måtte bruge Bisseck som eksempel. Og jeg tror ikke, vi kunne have klemt 40 millioner mere ud af ham uden frikøbsklausul. Fordi der ikke var engelsk interesse.

Nuvel, hvis Bundgaard brager igennem, og de rigtige klubber er interesserede, kan han muligvis sælges for 100 millioner. Hvis altså, han brager igennem.
 
Det var dig selv der bragte Bisseck på banen og hvad vi ville kunne få for ham på nuværende, hvis vi havde givet 20-25 mio. Der er mit argument, at giver du så meget for en spiller, så laver du ikke en klausul på 60 mio. Så ja, jeg mener godt vi kunne have klemt 20 mio mere ud af dem eller beholdt ham et år mere.

Hvis Bundgaard brager igennem de næste to år, så er det ikke utænkeligt, at et dansk offensivt talent sælges for +-90 mio kr. Særligt ikke hvis den sælgende klub er vant til at sælge talentfulde forsvarsspillere for +60 mio kr.

Hvem har BIF solgt til +60 mio nogensinde?
Er Lindstrøm fra deres mesterskabssæson ikke netop deres rekord med ca. 50-55 mio?

Og 90 mio for Bundgaard vil jeg blive CHOKERET over.
Han skal først score 15+ mål i to sæsoner i ligaen, eller et enkelt år med 20+ og stor stil tror jeg. Om det sker - det må vi se.
Selvfølgelig er det ikke "utænkeligt". Men BIF har ikke lavet samme salgsskridt som hverken FCN, FCM eller FCK. De ligger hvor vi gør - faktisk meget sammenligneligt. Deres Anderson-salg var Uhre til MLS (faktisk lidt over 1 år ældre end Anderson), som blev godt af at Uhre var med til at gøre BIF til mestre etc. Hvis Anderson spiller skide godt og sikrer en pokal til AGF, og scorer 6-7 mål i foråret, så stiger hans pris også lige 5-10 mio :D

Så lige at folkene på 3point -dk lavede denne oversigt.
Prøv lige at se hvor meget det ligner vores kurve ift salg. BIF købte og købte og brød den ene rekord der efter den anden, og byggede et kæmpe minus op, bl.a. med Troels Bechs høje lønninger til indkøbene til Zorninger-truppen, hvor BIF ikke havde vundet noget i lang tid, og ville lave en satsning.

Men klart de har solgt for større beløb i perioden end os, men ikke over 20 mio før Christian Nørgaard og Rønnow blev solgt i 18/19, og Mukthar i 19/20 i vores bronzesæson..
Og der er vi tæt efter med Stage og Bundu til 18-22 mio. Der rammer BIF og AGF faktisk samme niveau, og nærmest ALT der gik forud var "slettet"/udlignet. Klart at Nørgaard til 26 mio sætter baren både AGF og BIF så sukker og sigter efter i 2 år, til BIF bliver mester og sælger både Lindstrøm til 52 mio (samme som Bisseck) - og Frendrup til 26 mio (samme som Grønbæk, hvor Grøndbæks klausuler dog bringer 5-15 mio ekstra ind nu) og så er Uhre/Evjen til 19 mio jo mindre end TK til 37,5 og Daghim til 25.

BIF kunne dog have solgt Kvistgaarden og Vallys til 40-50 mio i dette vindue og lod være - og købte i stedet Bundgaard til 22,5 mio + klausuler.

AGF er på linje med BIF ift salg.
Men vi er ikke på linje med BIF ift køb.
Screenshot 2024-02-06 at 20.23.22.png
 
Sand historie: For mange år siden, dengang Viborg var vores nemesis, sad vi tre gutter og høvlede bajer og hørte rock. Den enes kæreste var med, men ædru. Vi blev rastløse og besluttede os for at køre en tur. Efter lidt tid, var vi lidt i vildrede, og jeg foreslog - mest for sjov - at vi kunne køre til Viborg og pisse på deres stadion.
Den ÆDRU kæreste satte bilen i gear, og så kørte vi til Viborg...
Vi var sågar nødt til at spørge en lokal om vej, en lørdag aften, tre berusede mænd... den mand må have tænkt sit.
Der fandtes engang et billede af os tre, på rad og række, der pisser op ad Viborg stadion.
….og siden er AGF kommet af med Viborg komplekset (y)

…kan jeg arrangere en tur til Randers, jeg skal nok tage billedet?
 
  • Like
Reactions: Kaj
Hvad angår det kommercielle. Omkostninger ved sponsorater er meget store. Alle de aktiveringer der laves, i forbindelse med en aftale, afholdes af AGF inkl alle omkostninger. Som jeg læser deres organisation er der 10 mand ansat i den afdeling. Læg dertil netværksarrangementer, lukkede VIP ture osv. Hvis feks ARoS laver en aftale om fri entre til en kamp, så vil udgiften på 10.000 tix af 100 kroner også ligge hos AGF, som plukker beløbet i toplinjen på de 74 mio. Virksomhederne betaler for en eksponeringsgrad, i form af marketing, det budget ligger også i toplinjen, så næsten alt den marketing + content produktion AGF laver, og det er dyrt, vil være i det budget

En samlet avance på 20-25% for AGF er mere end godkendt hvis du spørger mig.

Men uanset om tallet er 15 eller 20 mio, så er det ikke 15 eller 20 mio højere end vores konkurrenter. AGF er vildt dygtige der, men netto tjener de næppe mere end 5-10 mio mere på bunden om året end FCM eller BIF. Ellers var det sportslige budget også meget højere. Beløbet stiger når det bliver 2026, men det er nok mere noget der distancerer klubben, endnu
mere, til “OB and below”, på den korte bane. Jeg vil dog også formode at de kommercielle indtægter, altså sponsorerne, vil have forventninger om et tilsvarende højt sportsligt niveau, såfremt AGF skal være nummer 2 i landet på kommercielle indtægter…
Jeg havde overset dit gode indspark her, @Tryllerik. Jeg kiggede lige på tallene fra de seneste fem regnskaber for at få en ide om, hvordan omkostningerne til salg og marketing har udviklet sig, mens vi er steget i 'indtægter fra samarbejdspartnere'. Jeg er ikke sikker på, om salg- og marketing dækker over de udgifter, der relaterer sig til 'sponsorpleje', og om det fx. også indeholder marketing for shoppen og for billetsalg op til kampene osv.

Men hvis det er de rigtige poster, så kan man se en udvikling, hvor omkostningerne ikke stiger helt så meget som indtægterne. I perioden er de her indtægter steget med 37,6%, mens omkostningerne kun er steget med 29,3%. Her er ratioen mellem indtægter og udgifter for hver af de fem år:

18/19: Indtægterne var ca. 3,65 gange større end omkostningerne.
19/20: Indtægterne var ca. 3,81 gange større end omkostningerne.
20/21: Indtægterne var ca. 3,23 gange større end omkostningerne.
21/22: Indtægterne var ca. 3,91 gange større end omkostningerne.
22/23: Indtægterne var ca. 3,89 gange større end omkostningerne.

Konkret var tallene for seneste regnskabsår:
Indtægter: 73,9 mio. kr.
Omkostninger: 19,0 mio. kr.

Så ud fra de her tal synes jeg ikke man konkludere, at sponsorindtægterne på nogen måde bliver spist op af dyr aktivering. Det er derimod en rimelig god investering, og kan man mere end fordoble indtægterne og bevare den samme ratio, så er det da i den grad en flot bund under vores spillerbudget.
 
Er Brøndby ikke også netop, set over en lang overrække, et godt eksempel på at du kan have et stort budget og lave store spillersalg og hente topplaceringer og stadig være totalt afhængig af at ejerne bliver ved med at pumpe penge ind. Nu er salgspriserne accelereret og så får det endnu et skud, men udgifterne er også accelereret og de store underskud i årene før har gjort at ejerne ikke længere er velvillige fans.
 
Jeg så lige at der er blevet oprettet en fodbold forening i Brøndby med et årskontingent på 1964 kr. De har planer om at købe Brøndby tilbage fra Blackrock via deres kontingentindbetalinger?!? Initiativet er sympatisk, men desværre også vandvittigt naivt, Blackrock er 40% ejet af Bank of America - og får Anders Holch Poulsens Bestseller til at virke som en loppemarkedsbod i sammenligning. De kommer til at tage sig betalt for den aktiepost, og forventer nok en fordobling af deres investering, før de slipper grebet, så det er enten et projekt med det meget lange lys på, eller i håb om at ca. en tredjedel af verdens befolkning melder sig ind.
 
Yes, den er med på. Men din præmis var, hvis jeg forstod rigtigt, at jeg ikke måtte bruge Bisseck som eksempel. Og jeg tror ikke, vi kunne have klemt 40 millioner mere ud af ham uden frikøbsklausul. Fordi der ikke var engelsk interesse.

Nuvel, hvis Bundgaard brager igennem, og de rigtige klubber er interesserede, kan han muligvis sælges for 100 millioner. Hvis altså, han brager igennem.
Snakkede vi ikke kun 20-25 mio. mere, hvilket var det som vi eksempelvis skulle give for Bundgaard. Altså om vi kan få tilsvarende værdi tilbage, når vi begynder at give den slags penge for spillere og ikke blot 5-10 mio. kr. som vi kun er villige til at betale nu. Jeg mener bare, at man (forhåbentlig) ikke giver en relativt lav frikøbsklausul til så dyre spillere og vi uden klausul godt kunne have fået mere for Bisseck, såfremt det var her til sommer han skulle sælges, og vi et år tidligere havde solgt talentfulde spillere for 100 mio. kr.
 
Enig. Jeg syntes bare ikke timingen er rigtig for Brøndby.

1) De gør det også på et tidspunkt, hvor de to andre klubber samtidig gearer op. Det vil sige, at det ikke er givet, de kommer tættere på.

2) De gør det inden et slutspil, som jeg tror, bliver historisk svært. De seks nuværende top seks klubber kommer alle til at drille hinanden meget, og selvom Brøndby ligger lunt nu, er det langt fra givet, at de ender i top tre (i min optik)

3) Deres trup er ‘skævt’ sat sammen. De har få virkeligt dyre og gode profiler, men hvis de bliverskadet, falder deres niveau drastisk.

4) De skal formentlig ‘starte forfra’ til sommer, når Wass er ældre, Vallys og Kvistgaarden er væk.
En virkelig spændende vinkel udover de fire her er, at der jo er en lille sandsynlighed for, at transfermarkedet i en længere periode vil tage et dyk især pga. nye regler (eller en strammere fortolkning) i England. Vi fik ikke den store nedgang ifm. corona, som kunne have været til AGF's fordel, men nu er der igen en lille mulighed for en kraftig opbremsning, der kunne blive længere end bare ét vindue.

Måske var prisen på Bundgaard fordelagtig for Brøndby lige nu, fordi udenlandske klubber holdt sig tilbage, men hvis transferniveauet falder med fx. 30-40% over de næste vinduer, så vil især Brøndby, FCN og FCM være langt mere presset på deres resultater end os. Så jeg krydser selvfølgelig fingre for det helt store kollaps. Jeg tror dog ikke rigtig på det - heller ikke denne gang. Mbappé ryger sikkert omsider til Real Madrid for et gigantisk beløb over en mia. kr., og så begynder karrusellen jo nok igen.
 

Latest posts

Back
Top