Jeg tilføjer dog også, ikke i dette årtusinde i hvert fald. Det mener jeg faktisk heller ikke er til debat. Jeg er tilflytter og var, inden jeg flyttede til Århus og omegn, kun en løs iagttager af superligaen. De sidste rundt regnet 20 år har jeg i stigende grad fulgt AGF og jeg kan med sikkerhed sige, at i de 20 år har klubben aldrig stået bedre, end den gør lige nu. Hverken økonomisk eller spillemæssigt. Med spillemæssigt mener jeg set over mere end bare en håndfuld kampe ad gangen.
Jeg hører ikke til dem, der synes spillet er så rædderligt. Jeg synes vi i de seneste kampe har haft for få gode sekvenser, men de HAR dog været der, de gode sekvenser.
Til gengæld mener jeg oprigtigt, at vi er blevet virkelig gode til at styre kampen uden bold, noget meget få hold mestrer.
Jeg kan imidlertid godt forstå kritikken af transfervinduet - især retrospektivt. Jeg undrer mig over at man valgte at tage chancen med Duelund. Jeg tror stadig man havde forventet et større output fra Knudsen, selvom jeg synes han gør det hæderligt uden at være prangende. Jeg tror det har overrasket, hvor langt et tilløb Serra havde brug for.
Med de betragtninger i baghovedet, bliver min kritik af sommerens vindue reduceret til, at jeg synes det var et dumt sats, at løbe an på, at Duelund kunne humpe sig igennem efteråret - omvendt kan jeg ikke oprigtigt mene, man skulle købe en erstatning.