Respekt for David, som udtaler sig loyalt om ledelsen og berømmer os fans

Men der er jo stadig en dark horse i ligningen. Hvad vil Stig Inge bruge sin "sejr" i den åbenlyse kamp om spillestil til? Han hart foreløbig betalt overpris for to spillere, der er blandt de dyreste indkøb i klubbens historie, men hidtil kun har været middelmådige. Det er tydeligt, at han hellere vil mange boldberøringer end højt pres og omstillinger. Fair nok. Men jeg er ikke overbevist om, at vi har den nødvendige power på midtbanen eller tilstrækkelig kvalitet på fløjene. Hvis ændringen af spillestil skal være konsekvent, er NP og PM formentlig fortid i AGF. Jeg vil aldrig glemme dem for deres bidrag til bronzemedaljerne.
De forskellige interviews med SIB og JN antyder, at sportschefen mener, at han skal styre udviklingen af holdet, mens JN er mere forbeholden. Han har ikke udtalt sin uforbeholdne støtte til SIB, men sagt, at han skal "evalueres" - og så tilføjet efter en kunstpause :"Jeg skal også evalueres.". "krigen på gangene og i korridorerne er næppe forbi. Den nye træner vil vel også - medmindre han er naiv som fx Per Frimann- have nogle ønsker eller krav til forstærkninger. Så det er spændende, hvad SIB egentlig har af "økonomisk råderum", efter at han sprængte loftet i efteråret.
Det er Ekstrabladet der kunstigt har skabt en konflikt i AGF som ikke eksisterer. Og at sige at Bjørnebye har vundet “den åbenlyse kamp om spillestil” er noget forkvaklet vrøvl. Der blev lagt en plan for en ny spillestil efter bronze sæsonen med indkøbet at Patrick Olsen i AaB - dengang var det PC der var sportschef, og altså ham der ifølge den logik vandt kampen om spillestil over David Nielsen.
I den virkelige verden har David Nielsen selv forpligtet sig til den mere offensive spillestil, og bl.a. udtalt at AGF havde problemer mod de små hold, der indstiller sig på at møde AGF og stiller sig lavt, og tvinger AGF til at tage initiativet. Det samme var de store hold begyndt med, fordi det helt åbenlyst var den store ulempe med den spillestil.
Derfor var det tvingende nødvendigt med et skifte, problemet var bare at David Nielsen har været en “stædig rad” som han selv fortalte, og at han ville have fortsat med at “blæse ned af den samme vej”, hvis han var fortsat i AGF. Hans hold har altid været kendetegnet ved en stærk defensiv organisation, og det var indtrykket at dette var et absolut krav fra cheftræneren, uanset hvilken offensiv assistenttræner der blev hentet ind, i en sådan grad så man endte med at hente en “Style og Play” ansvarlig ind, for at se om det ville ændre på tilgangen.
Men det ville aldrig komme til at fungere, uanset hvilken assisten man evt. kunne finde, når cheftræneren fastholder et grundlæggende defensivt udgangspunkt. Derfor var det desværre nødvendigt med en ny cheftræner, da han var en stopklods for den offensive udvikling af holdet, og uanset hvilken assistent han fik, ville det være DN der havde mest anciennitet i klubben, og ham som fansene elskede, så det ville være tæt på umuligt at vinde hans respekt i et omfang, så han ville være villig til at fravige sine helt grundlæggende principper for hvordan et DN hold skal spille.
Det er nok en del af historien om den pludselige markante nedgang i offensiv produktion da Lars Friis skiftede til Viborg, at han var den sidste assistenttræner, der havde DN’s ubetingede respekt, og det var tæt på umuligt at få lov til at implementere en slagkraftig offensiv spillestil i AGF for en hvilken som helst ny assistent, når cheftræneren er så defensivt tænkende helt ind til benet. Det ville altid blive en underlig klon mellem udgangspunktet og den stil som var nødvendig. Så det eneste der ville komme til at fungere for at smide det defensive udgangspunkt, er at finde en træner som ikke har et defensivt udgangspunkt.
Jeg kan godt være bekymret for at AGF i stort omfang har tabt de seneste 2 år på gulvet i forhold til spillestil, da man for længe har haft den her underlige hybrid mellem stile, fordi man har insisteret på at fastholde en cheftræner der ikke passede til spillestilen.